Jyderne og fynboerne har Danmarks bedste sygehuse

Der er store forskelle fra region til region på bl.a. ventetider, patienttilfredshed og behandlingskvalitet, viser en ny undersøgelse. Hospitalerne i regionerne på Sjælland halter bagud, og det er alarmerende, mener patienternes organisation.

Reservelæge Johan Gustafsson (tv.) og hans kolleger på regionshospitalet i Viborg er med?til at gøre Region Midtjylland til topscorer i en ny undersøgelse af de danske hospitaler, og ?regionsrådsformand Bent Hansen (med slips), har derfor god grund til at være glad. Syge-husene i de tre regioner vest for Storebælt har generelt langt flere tilfredse patienter og kortere ventetider end hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bliver man syg, skal man krydse fingre for, at man er bosat vest for Storebælt eller er på besøg hos sin familie i Midtjylland eller Odense.

Når man rammes af sygdom, er der nemlig størst chance for at få et optimalt forløb på et sygehus i Jylland eller på Fyn, hvorimod ens skæbne vil være mere usikker, hvis man havner på et hospital på Sjælland.

I hvert fald er resultaterne over en bred kam bedre på sygehusene i de tre regioner vest for Storebælt, end det er tilfældet i Region Hovedstaden og Region Sjælland. De jysk-fynske sygehuse har langt flere patienter, som er tilfredse med deres behandling. De er bedre til at samarbejde med kommunen, når skrøbelige ældre udskrives. Ventetiderne vil ofte også være kortere, og de er mere effektive end hospitalerne østpå i kongeriget.

Det fremgår af en ny rapport fra Finansministeriet, Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, som viser, at der selv i et så lille land som Danmark er ganske store forskelle på kvaliteten af den hjælp, som borgerne får, når de rammes af alvorlig sygdom. Nogle vinder i sygehuslotteriet, andre taber.

»Det er alarmerende, at der er så store forskelle. Som borger i Danmark burde man kunne forvente at få en ensartet høj kvalitet overalt, så man f.eks. kan blive undersøgt hurtigt eller kan være sikker på, at der er de fornødne kompetencer til stede på sygehuset. Men der er nogle regioner, som på flere områder klarer sig alt for dårligt, hvilket kan have konsekvenser for borgerne. Det er alvorligt,« siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Undersøgelsen er blevet aftalt i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne, og det erklærede formål er at skabe øget synlighed om resultaterne i det danske sundhedsvæsen for at »fremme kvalitet og effektivitet«.

De dårlige skal lære af de dygtige, og de gode erfaringer skal udbredes overalt til gavn for patienterne. Ifølge sundhedsminister Nick Hækkerup handler det om, at »vi gerne skal af med forskellene, så alle kan få behandling af samme høje kvalitet, uanset hvor de bor«.

Samarbejde giver gode resultater

Bedømt ud fra målingerne er det især sygehusene i Østdanmark, der har grund til at kigge sig omkring efter de gode, lysende eksempler, og hér kunne de passende fæstne blikket på Region Midtjylland.

Med otte førstepladser indtager regionen en topplacering i sygehusligaen, mens Region Hovedstaden ligger i bunden med kun to førstepladser.

Vurderingen er, at den rangering er ganske retvisende. Uden at være den fulde og eneste sandhed indfanger målingerne – ifølge professor i sundhedsøkonomi og sundheds-politik Kjeld Møller Pedersen – »væsentlige og centrale« aspekter af styrker og svagheder i de fem regioner.

»Der er ingen tvivl om, at det, der foregår i Region Midtjylland og Region Syddanmark, er rimeligt fornuftigt og bekræfter et billede, man også har set i andre sammenhænge. Selvforståelsen i Region Hovedstaden er høj, men den modsiges ofte af fakta,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Sygehusene i det midtjyske udmærker sig især ved at have flest tilfredse patienter. De har formået at effektivisere, og de har relativt få af de såkaldt »uhensigtsmæssige indlæggelser«, som kunne være undgået, hvis problemerne var blevet håndteret i tide, og sygehuse eller kommuner havde haft de fornødne forebyggende tiltag.

Samtidig er man på sygehusene i Region Midtjylland gode til at orientere patientens egen læge i forbindelse med udskrivningen, så der ikke opstår nogle huller i forløbet.

Her nærmer man sig ifølge formanden for regionsrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), et nøglepunkt, hvad angår regionens fremtrædende placering. Det er lykkedes at udvikle en »samarbejdskultur« både mellem ledelse og personalet på sygehusene, og efterhånden også mellem den politiske ledelse og en anden central aktør i sundhedsvæsenet, nemlig de praktiserende læger.

»Fra politisk hold er der respekt for personalet, der befinder sig i orkanens øje. Når vi træffer ubehagelige beslutninger, sker det ikke som en tyv om natten. Vi tager os den tid, der skal til. Hvis der ikke er respekt, accept, forståelse og en god dialog mellem parterne, får man ikke den ønskede effekt,« siger Bent Hansen, som også er formand for Danske Regioner.

En krigerisk stemning

Mere konfrontatorisk og krigerisk er stemningen i Region Hovedstaden, hvor den politiske og administrative ledelse i årevis har været på kant med især de praktiserende læger. Senest har det ført til store problemer med den nye 1813-akutordning, hvor regionen nærmest fra den ene dag til den anden skrottede lægevagtsaftalen med de praktiserende læger. I stedet overtog regionen selv driften af den.

De praktiserende læger nægtede at medvirke i det nye set-up, og kontroversen har ført til, at patienterne i perioder har måttet vente meget længe på overhovedet at komme igennem på telefonen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S). Men det kommer ikke bag på politikere i regionen, at der er problemer med at skabe sammenhæng i indsatsen, og at man halter bagefter både hvad angår samarbejdet med patientens egen læge og med hjemkommunen.

Problemet med færdigbehandlede ældre, som ligger og venter på en plejehjemsplads eller på hjælp fra hjemmeplejen, har eksisteret i årtier i hovedstadsområdet, og der er kun sket beskedne fremskridt på dette felt.

Region Hovedstaden kan glæde sig over, at man trods alt har sine to eneste topplaceringer på kræftområdet, hvor overlevelsen er i top. Men det er også et faktum, at regionen er den af de fem regioner, som har sværest ved at overholde tidskravene i de såkaldte kræftpakker, som skal sikre patienterne hurtige undersøgelser og behandlinger.

Tilsvarende er det et erkendt problem, at der er lange ventetider i psykiatrien, lyder det fra Laila Lindén, gruppeformand for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden.

»Her har vi haft det svært,« konstaterer hun.

Hun mener dog også, at der er en række forklaringer på, hvorfor Region Hovedstaden falder så dårligt ud. For eksempel er der betydeligt flere psykisk syge i København end i det øvrige land. Folk i en storby har typisk også et ringere netværk til at træde til og hjælpe i situationer med sygdom.

Og så er der også en betydelig personale-gennemstrømning på de mange hospitaler i hovedstadsområdet, hvor mange medarbejdere er yngre og under uddannelse. Det kan være en medvirkende årsag til, at patienterne er mindre tilfredse end på hospitalerne vest for Storebælt, vurderer Laila Lindén.

»Det er ikke for at undskylde, men det er hamrende svært at sammenligne hospitaler. Men det er klart, at vi skal se på, hvad vi kan gøre bedre, og selvfølgelig skal vi prøve at lære af andre,« siger hun.

Man skal ikke pege fingre

Blandt lederne ude på hospitalerne er det opfattelsen, at rangeringen af regionerne er retvisende, og at oplysningerne viser nogle interessante tendenser. Men tallene er samtidig for overordnede til, at de kan bruges i hverdagen ude på de enkelte hospitaler, afdelinger og afsnit, vurderer Peter Mandrup Jensen, næstformand for bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygehusledelse.

»Det kræver mere detaljerede og konkrete data nærmest fra dag til dag, hvor man f.eks. følger med i, hvordan det udvikler sig med tryksår blandt patienterne, som er noget, vi gør meget for at undgå. Alle ledere har ambitioner om hele tiden at gøre det bedre, men vi skal fokusere på en forbedringskultur og ikke havne i en kultur, hvor man begynder at pege fingre ad folk og afdelinger, som måske ikke klarer sig så godt. Det kommer der ikke noget konstruktivt ud af,« mener Peter Mandrup Jensen, som også er vicedirektør på Nordsjællands Hospital i Hillerød.