Justitsministeriet: Forbud mod religiøs hovedbeklædning er ulovligt

Justitsministeriet har vurderet, at et totalt forbud mod religiøs hovedbeklædning er ulovligt at indføre. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ser dog en mulighed for at indføre forbuddet alligevel.

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti tror, der er mulighed for at indføre et forbud mod religiøs hovedbeklædning for offentligt ansatte, der har borgerkontakt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Dansk Folkepartis drøm om at indføre et totalt forbud mod, at offentligt ansatte må bære religiøs hovedbeklædning, kan ikke opfyldes. Et sådant forbud vil nemlig være ulovligt at indføre. Det oplyser udIændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

I sit skriftlige svar henholder Inger Støjberg sig til udtalelser fra Justitsministeriet, hvoraf det fremgår, at forbuddet vil være diskriminerende. Det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14 og Grundlovens § 70, og et sådan forbud kan derfor ikke indføres.

Men kan det måske alligevel lade sig gøre?

Det mener Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti og formand for Integrations- og Udlændingeudvalget. Han ser i Justitsministeriets svar en åbning, der kan muliggøre indførelsen af forbuddet på trods af det ovenstående.

Udtryk for indirekte forskelsbehandling

Ifølge Justitsministeriet vil et forbud mod, at offentligt ansatte må bære religiøs hovedbeklædning, i virkeligheden kun rette sig mod de trosretninger, der har en sådan praksis. Et forbud vil derfor »være et udtryk for indirekte forskelsbehandling«.

Kan man så indføre et forbud mod, at offentligt ansatte må bære religiøse symboler og dermed ikke kun forbyde religiøs hovedbeklædning? Også her er svaret fra Justitsministeriet »nej«.

Justitsministeriet henviser til, at det af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 fremgår, at »enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed«. Denne ret ombefatter også friheden til at udøve sin religion gennem »religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter«.

Men – for der er et men – den frihed kan begrænses, hvis begrænsningerne »følger af lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til en række nærmere opregnende hensyn«.

I Danmark og en række europæiske lande er burka og niqab forbudt.

EU-Domstolen har også tidligere afgivet en dom, der tillader et forbud mod religiøse, politiske eller filosofiske symboler på private arbejdspladser – så længe forbuddet ikke kun er rettet mod bestemte persongrupper. Afgørelsen blev truffet ud fra to sager om tørklæder fra Belgien og Frankrig.

Martin Henriksen: Der er en åbning

Ifølge Justitsministeriet kan det være et legitimt hensyn til andres rettigheder, at »offentligt ansatte fremtræder religiøst neutrale«. Det betyder, Danmark skal overveje, hvorvidt nødvendigheden af religiøst neutrale offentligt ansatte kan retfærdiggøre et forbud – og dermed leve op til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions krav om proportionalitet – selv om dette forbud ganske sikkert vil krænke religionsfriheden.

Og det fremgår af Inger Støjbergs svar, at det mener Justitsministeriet ikke er gældende her, fordi:

»Et forbud mod at bære synlige religiøse symboler for alle offentligt ansatte i arbejdstiden, herunder f.eks. mindre smykker, vil være for vidtgående i lyset af det formål, der søges opnået med forbuddet, som f.eks. hensynet til religiøs neutralitet. Et sådant forbud vil gælde alle offentligt ansatte uanset hvilket arbejde, de udfører i den offentlige sektor. Det vil således også ramme de offentligt ansatte, som ikke i forbindelse med deres arbejde har direkte borgerkontakt. Det er derfor umiddelbart vurderingen, at et sådant forbud ikke vil opfylde proportionalitetskravet efter menneskerettighedskonventionen og kan derfor ikke retfærdiggøres.«

Selv om svaret fra Inger Støjberg umiddelbart kunne tyde på, at Dansk Folkeparti ikke får held med at indføre det ønskede forbud, ser Martin Henriksen alligevel en mulighed.

Martin Henriksen

»jeg synes, at man som borger i et demokratisk samfund bør kunne forvente at møde en offentligt ansat - en repræsentant for samfundet - som optræder neutral og uden identifikationer på den pågældendes religiøse overbevisning«


Forbud for de, som har borgerkontakt

»Jeg ser en åbning i svaret fra ministeren, som gør, at et forbud for offentligt ansatte mod at bære synlige religiøse symboler og beklædning kan lade sig gøre,« siger Martin Henriksen.

Åbningen, Martin Henriksen taler om, er der, hvor Justitsministeriet skriver, at »forbuddet vil gælde alle offentligt ansatte, uanset hvilket arbejde de udfører i den offentlige sektor. Det vil således også ramme de ansatte, som ikke i forbindelse med deres arbejde har direkte borgerkontakt.«

Åbningen eksisterer – ifølge Martin Henriksen – på den måde, at hvis et forbud for alle ansatte er for vidtgående, fordi det også gælder dem, der ikke har borgerkontakt, så må man i stedet kunne indføre et forbud for dem, som har borgerkontakt, uden at det kommer i karambolage med lovgivningen.

»Dansk Folkeparti ønsker ikke at indføre et forbud mod små, diskrete smykker, men jeg synes, at man som borger i et demokratisk samfund bør kunne forvente at møde en offentligt ansat, der optræder neutralt og uden identifikationer på den pågældendes religiøse overbevisning,« siger Martin Henriksen.

»Vi vil nu i gruppen diskutere, hvad vi vil gøre, men jeg ser en åbning i svaret fra Inger Støjberg, som gør det muligt at indføre et forbud mod religiøs hovedbeklædning i arbejdstiden for de offentligt ansatte, der har borgerkontakt,« siger Martin Henriksen.