Justitsministerens kone vil være politibetjent

Nick Hækkerups kone starter på politiskolen senere på året.

Nick Hækkerup og hans kone, Petra Freisleben Hækkerup. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»I de mere end to år jeg har været landets justitsminister, har jeg mødt utallige politibetjente.« Sådan skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i et Facebook-opslag.

En af dem kan i fremtiden måske blive hans egen kone, Petra Freisleben Hækkerup, der vil skifte karrieren som landskabsarkitekt ud.

Hun har nemlig bestået optagelsesprøven, og starter på Politiskolen i Brøndby i november, skriver han.

Fortsætter han på posten, kan han derfor i fremtiden være øverste leder for sin kone.

»Hun vil arbejde for at blive en dygtig betjent i en tid, hvor vi har brug for endnu flere af den slags,« skriver han og fortsætter:

»Jeg ved, at hun har evnerne, og jeg kunne ikke være mere stolt over min modige og seje kone.«

Uddannelsen til politibetjent tager to år og fire måneder.