Justitsminister: Vi er maksimalt optaget af jødernes sikkerhed

Justitsminister Mette Frederiksen til Dan Uzans begravelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske myndigheder har ikke taget truslen mod danske jøder tilstrækkeligt alvorligt, siger Dan Rosenberg Asmussen, formand for Mosaisk Trossamfund, i en artikel i Berlingske søndag.

Til anklagerne siger Justitsminister Mette Frederksen i en mailkommentar følgende:

»Vi er maksimalt optagede af sikkerheden for vores jødiske mindretal. Lige nu er der markant og synlig politiindsats omkring de jødiske institutioner, og den fortsætter, og der er ikke sat udløbsdato på. Københavns Politi og PET arbejder lige nu på en langsigtet plan, der skal sikre trygheden omkring de jødiske institutioner.«

»Politisk kan der ganske enkelt ikke være to holdninger til den jødiske sikkerhed. Regeringen vil afsætte 50 mio. kr. om året fremover til at styrke politiets beredskab, og i år lægger vi yderligere 50 mio. kr oveni og forstærker beredskabet med 100 mio. kr. i alt. Pengene går til det generelle forhøjede beredskab, men skal også ses i lyset af behovet for en særlig beskyttelse af vores jødiske mindretal.«