Jurister: Staten går for vidt med registrering af samtaler

Den systematiske registrering af danskernes telefonopkald og SMSer er i strid med retten til privatliv. Det konkluderer et notat fra tænketanken Justitia, og eksperter er enige i kritikken. På Christiansborg åbner et politisk flertal for at begrænse, hvem der skal have sine teledata logget.

Ifølge flere jurister strider de danske myndigheders registrering af vores telefonsamtaler mod grundlæggende rettigheder til privatliv. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver gang du ringer fra din mobil eller fastnettelefon, bliver der indsamlet en række informationer om dit opkald.

Dit teleselskab skal registrere, hvem du ringer til, hvornår du ringer, hvornår du afslutter opkaldet, omtrent hvorfra opkaldet foretages, og hvor du er, når opkaldet afsluttes.

Når du sender en SMS, bliver modtager, tidspunkt og geografisk placering ligeledes registreret. Det samme gælder for de opkald og SMSer, du modtager. Alle disse oplysninger bliver gemt i mindst ét år og skal udleveres, hvis ordensmagten står med en rets­kendelse.

Men denne systematiske indsamling af data om danskernes adfærd strider med borgernes grundlæggende ret til privatliv, lyder konklusionen i et notat fra nystiftede Justitia, en uafhængig juridisk tænketank.

Vurderingen støttes af flere eksperter på området, som anbefaler, at Danmark omgående stopper denne praksis.

Notatet konkluderer, at der er »stærke holdepunkter for at antage, at de danske logningsregler ikke er forenelige med EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettigheds­konvention.« Både charteret og konventionen definerer nogle grundlæggende retskrav for europæiske borgere.»Danskerne skal bekymre sig om denne problematik, fordi teleoplysningerne kan give et meget intimt indblik i, hvem vi taler med hvornår, hvem vi ser i vores privatliv, og endda hvor vi står politisk,« siger Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

Han henviser til, at dette detaljerede kig ind i folks hverdag tidligere krævede en detektiv, som fysisk fulgte og overvågede en person.

»Forestil dig, at hver gang du forlod dit hjem, besøgte andre eller talte med andre, så blev det hele skrevet ned et sted: Hvem du havde besøgt, og hvor længe I havde talt. Det ville vi opfatte som en krænkelse af privat­sfæren. Principielt er der ingen forskel på dette og logning af teledata. Men fordi teknologien tillader det, trækker mange på skulderen over logning af vores teledata,« siger Mchangama.

I april erklærede EU-Domstolen et såkaldt logningsdirektiv for ugyldigt. Det betød, at mange EU-lande måtte revurdere deres indsamling af tele- og internetdata. I Danmark reagerede regeringen to måneder senere ved at afskaffe den såkaldte sessionslogning, det vil sige data om vores adfærd på internettet.

Men samtidig vurderede Justits­ministeriet, at Danmark sagtens kunne fortsætte med at registrere oplysninger om telefon­opkald og SMSer. Det var justits­minister Karen Hækkerup (S) »personligt lettet over«, og hun henviste til, at disse teledata i stor stil hjælper politiet med at opklare forbrydelser.

Det er ministeriets legitimering af logning af teledata, som Justitias nye notat stiller spørgsmål ved.

I 2014 har Berlingske forsøgt at konkretisere dataindsamlingen herhjemme i projektet #Sporet, som illustrerede omfanget af en række persondata, bl.a. teledata, på folketings­politikerne Sofie Carsten Nielsen (R) og Jens Joel (S).

Data kan kortlægge folk detaljeret

Projektet afslørede bl.a., at alene teledata kan give et detaljeret indblik i personers netværk, privatliv og vaner.

»Folketingspolitikernes data viste netop, hvor stort et indgreb det kan være at indhente teledata, fordi man kan kortlægge folk ned til det mindste,« siger Jacob Mchangama.

»Justitsministeriet lægger vægt på, at der findes nogle efterfølgende retsgarantier – at politiets adgang til data kræver en rets­kendelse, og at dataene kun må lagres i ét år – men ministeriet går slet ikke ind i diskussionen om, at indgrebet ikke er proportionelt, når man indsamler millioner af data på alle danskere, uden at de er mistænkt for noget som helst,« siger han.

Justitia anbefaler derfor, at man indsnævrer personkredsen, som teleselskaberne skal indsamle oplysninger om. Kun hvis politiet har »en rimelig formodning om, at man er involveret i alvorlig kriminalitet,« skal personers teledata lagres.

Det er langtfra første gang, at eksperter og organisationer kritiserer den massive indsamling af danskernes data, herunder teledata. Men Justitia har været dybt nede i den juridiske bjergkløft og analyseret Menneskerettigheds­konventionen, EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder, præmisserne i EU-Domstolens afvisning af logningsdirektivet, andre afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen, afgørelser fra andre landes forfatningsdomstole og Justitsministeriets begrundelse for at bevare logning af teledata.

Hovedpointerne i Justitias notat er:n Samtlige danskere bliver logget, og selv om politiet har en berettiget interesse i at modvirke kriminalitet, opfylder masse­indsamlingen ikke kravet om proportionalitet.n Justitsministeriet har i sit notat fra juni 2014 lagt vægt på en enkelt afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om hemmelig overvågning. Men der findes nyere og mere relevante afgørelser fra samme domstol om indsamling af personoplysninger, som trækker i retningen af, at telelogning bør sløjfes.n Andre landes forfatningsdomstole, f.eks. Østrig, Slovenien og Rumænien, har denne sommer erklæret deres logningsregler u­gyldige – netop fordi man masse­indsamlede uden begrundelse.

Søren Sandfeld Jakobsen, professor i IT- og medieret ved Aalborg Universitet, har læst hovedpointerne i notatet fra Justitia. Han er enig og begrunder, at dommen fra EU-Domstolen fra april åbner for at bremse mere logning, end Justitsministeriet lægger op til, ligesom der er praksis fra menneskerettighedsdomstolen, som Justitsministeriet heller ikke synes at tage højde for.

»De danske logningsregler indebærer en bevidstløs og meget omfattende masse­overvågning uden nogen nærmere kriterier eller vurderinger af, om de pågældende kan relateres til noget kriminelt. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt og rimeligt afpasset til formålet, men den proportionalitets­diskussion springer Justitsministeriet helt over, og det er ærgerligt,« siger professoren.

Notatet det bedste hidtil

I telebranchen er man af omtrent samme opfattelse. Jakob Willer, direktør for tele­selskabernes branchesamarbejde, Tele­industrien, har også læst notatet fra Justitia.

»Det er nok den bedste fremstilling af sagsområdet, jeg har set indtil nu, og jeg er enig i, at Justitsministeriets fortolkning af konsekvenserne af EU-dommen er meget snæver,« siger Jakob Willer og tilføjer, at telebranchen endnu ikke har taget stilling til en fremadrettet løsning.I juni skrev 18 organisationer til Folketingets retsudvalg og opfordrede med afsæt i EU-dommen fra april til en revision af lognings­reglerne. Rådet for Digital Sikkerhed, en organisation, der har specialiseret sig i informationssikkerhed og privatlivs­beskyttelse, var blandt medunderskriverne. Formand Birgitte Kofod Olsen forklarer, at hun i forsommeren også forsøgte at rejse en debat om logning af teledata, men oplevede, at diskussionen druknede i begejstring over, at logningen af internetadfærd blev afskaffet.

»Det er helt åbenlyst, at det ikke er proportionalt at logge en hel befolknings teledata for at finde frem til et meget lille antal mistænkte for terrorisme. Det er jo også det, EU-Domstolen siger,« understreger Birgitte Kofod Olsen.

Noget tyder på, at det kan gå fagfolkene og interesseorganisationernes vej. Regeringen har allerede varslet en kommission, som skal afdække terrorlovgivningens betydning for danskernes retssikkerhed. Og på Christiansborg tilkendegiver SF, de Radikale, Enheds­listen og Liberal Alliance, at de er imod masse­registrering.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, har læst Justitias notat og kalder løsningsforslaget »interessant«. Han mener, at »der er grund til at søge en mere grundig juridisk vurdering end den, Justitsministeriet har foretaget.«

Justitsminister Karen Hækkerup (S) oplyser, at ministeriet er i gang med en særskilt revision af logningsreglerne, som skal munde ud i et lovforslag i den kommende folketingssamling.

»Det er vigtigt, at der med lognings­reglerne er en balance, hvor de oplysninger, der logges, er brugbare for politiet ved efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser, og hvor der ikke foretages logning af oplysninger i videre omfang, end hvad der reelt er nødvendigt,« skriver Karen Hækkerup.

Til gengæld er Dansk Folkepartis Martin Henriksen imod enhver begrænsning af politiets redskaber, ligesom han er stærkt skeptisk over for at indsnævre gruppen af loggede personer.

»Mon ikke indgrebet ender med at være proportionalt, hvis der kommer et terrorangreb i Danmark, og man med hjælp fra de loggede oplysninger kan opklare det? Jeg er helt uforstående over for, at nogen kan få den tanke at skrue ned for politiets efterforsknings­metoder. Vi risikerer, at vi først kan begynde at logge, når skaden er sket,« siger Martin Henriksen.

Hensynet til PET

Der er talrige eksempler på, at det er gået galt med håndteringen af data. Personlige informationer hackes, kodeord og CPR-numre flyder på internettet, raske får at vide, at de er syge, og sagen om ugebladet Se & Hør har udstillet, hvordan kreditkortdata formentlig er blevet misbrugt.

Men der er ingen kendte eksempler på, at data er lækket fra teleselskaberne. På spørgsmålet om, hvordan det kan være et problem at logge teledata, når de tilsyneladende befinder sig trygt hos teleselskaberne, svarer Jacob Mchangama fra Justitia:

»Vi har set konkrete eksempler på, at jo flere data du har, jo sværere bliver det at sikre dem. Når vi ser, hvilke institutioner og stater der er blevet hacket, er det naivt at tro, at det ikke kan ske for teleselskaberne. Vi har også eksempler på, at politiet eller teleselskaberne har begået fejl ved udlevering af data.«Hvordan skal man forklare danskerne, at i en tid, hvor truslen fra terrorbevægelsen Islamisk Stat dagligt bliver mere konkret, er det en god idé at begrænse politiet og efterretnings­tjenesternes værktøjer?»Jeg synes, det er vigtigt, at vi finder en løsning, der tager hensyn til politiet, men også får sat hegnspæle, så retten til privatliv bliver taget seriøst. Vores forslag tager netop hensyn til politiet og PETs arbejde, særligt på terrorområdet, samtidig med at det freder den almindelige danskers digitale privatliv,« siger Jacob Mchangama.