Juraprofessorer om minksag: Grundlæggende forvaltningsretlige principper blev »sat ud af kraft«

Fødevarestyrelsens ulovlige ordre i minksagen er blevet kaldt grundlovsstridig. Men også helt »almindelige« forvaltningsretlige principper er blevet sat ud af kraft. Det mener flere jurister, som Berlingske har talt med. En juraprofessor mener, at Fødevarestyrelsens skrivelse fra 6. november er i strid med forvaltningsloven.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun først søndag 8. november blev gjort opmærksom på, at kravet om aflivning af alle mink manglede lovhjemmel. Her ses statsministeren efter tirsdagens spørgetime i Folketingssalen 17. november 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms

Fødevarestyrelsen afveg fra helt grundlæggende forvaltningsretlige principper, da den 6. november udsendte en e-mail til landets minkavlere.

Det mener flere jurister, som Berlingske har talt med.

I e-mailen til minkavlerne står, at de »skal« aflive deres mink.

Eksperter har kritiseret den manglende lovhjemmel, og der har været kritik af, at myndighedernes handlinger var i strid med Grundloven.

Men der er også et andet, mindre problem, der følger af det overordnede problem om manglende lovhjemmel. Og det problem handler om grundlæggende retsgarantier.

Sagen viser, hvor speciel myndighedernes ageren har været i sagen om aflivning af mink, og at helt almindelige principper er blevet sat ud af kraft.

Bent Ole Gram Mortensen, der er professor i jura ved Syddansk Universitet, har beskæftiget sig indgående med erhvervsreguleringsret, herunder erhvervsforvaltningsret. Han har desuden skrevet om sagen i en kronik hos Altinget.

Her kalder han det »grænsende til det surrealistiske«, at der hverken var hjemmel eller oplyst en begrundelse for påbuddet i Fødevarestyrelsens e-mail fra 6. november.

Er det i strid med forvaltningsloven, når Fødevarestyrelsen ikke henviser til nogen bestemmelser i e-mailen fra 6. november?

»Ja, det vil jeg mene,« siger Bent Ole Gram Mortensen til Berlingske og henviser specifikt til Forvaltningslovens paragraffer om begrundelsespligten.

Af forvaltningsloven fremgår det, at en forvaltningsafgørelse skal begrundes (paragraf 22), og i paragraf 24 står, at »en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet«.

Manglen er logisk, fordi det har vist sig, at der ikke var lovhjemmel til at kræve aflivning af alle mink, og dermed var det umuligt at henvise til nogen regler.

»Det er først og fremmest af hensyn til den virksomhed eller borger, som denne her afgørelse er rettet til. Borgere skal kunne forstå, hvorfor man træffer denne her afgørelse fra myndighedernes side, og man skal også kunne vurdere, om der er grundlag for at anfægte den,« siger Bent Ole Gram Mortensen.

De juridiske eksperter, som Berlingske har talt med, er ikke enige om, hvorvidt der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse i juridisk forstand. Hvis det ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, så er det heller ikke et direkte brud på forvaltningsloven, hvis myndigheden ikke henviser til retsregler.

En ugyldig afgørelse uden lovhjemmel er også en afgørelse, lyder professorens argument. Derfor mener han, at skrivelsen er i strid med forvaltningsloven.

Frederik Waage er professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og beskæftiger sig indgående med forvaltningsret.

»Med de ordrer, man (Fødevarestyrelsen, red.) gav, så blev de almindelige spilleregler på en måde sat ud af kraft. Hvis dette her havde været en afgørelsessag, ville der have været retsgarantier som partshøring og begrundelsespligt. Det er der ikke noget af her, idet man fastlægger avlernes retsstilling som et diktat eller som en udlægning af en lov, som ikke findes,« siger han.

Helt uden for de traditionelle retsgarantier

Ifølge Frederik Waage er det en »almindelig sagsbehandlingsregel«, at myndigheden henviser til relevante retsregler, men det er ikke tilfældet i e-mailen.

»Myndighederne kommer med et diktat til dem alle sammen (alle minkavlerne, red.). Det bliver givet som en ordre og uden nogen mulighed for partshøring eller begrundelse, som vi ellers kender til det fra forvaltningsafgørelser,« siger Frederik Waage.

»Minkavlerne står helt uden for de traditionelle retsgarantier, fordi styrelsen blot giver et ulovhjemlet diktat om, hvad avlerne skal gøre,« siger han.

Efter Waages vurdering er der ikke tale om et brud på forvaltningsloven, fordi skrivelsen 6. november ikke efter hans vurdering er en forvaltningsafgørelse. Han kalder det i stedet en kortslutning af hele systemet.

»Hvis det her skulle være gjort på lovlig vis, så skulle det have haft hjemmel i lov. Her ville man under normale omstændigheder have præsenteret et klart lovgrundlag for avlerne, de kunne agere ud fra. Det har man ikke gjort, og det understreger den store retsusikkerhed, der har været forbundet med myndighedernes adfærd i sagen,« siger han.

Carsten Michael Henrichsen, der er professor emeritus i forvaltningsret ved Københavns Universitet mener heller ikke, at det er et brud på forvaltningsloven. Han mener ikke, at det er en forvaltningsafgørelse, fordi den slags afgørelser »retter sig specifikt mod enkeltpersoner og/eller virksomheder«. I stedet ser han det som en generel nedlukning af erhvervet.

Bent Ole Gram Mortensen er ikke enig i vurderingen. Han mener, at e-mailen fra 6. november er en forvaltningsretlig afgørelse, også selv om den kan betragtes som generelle forskrifter.

»Jeg er ikke sikker på, at den argumentation holder. Hvis det ikke er en afgørelse, hvad er det så? Jeg vil mene, at det her for den enkelte minkavler, der modtager det, må læses som et konkret påbud, og det vil normalt være en forvaltningsretlig afgørelse. Der er tidligere givet konkrete påbud efter bekendtgørelsen om covid-19 hos pelsdyr, og meddelelsen til minkavlerne læner sig op ad de tidligere givne påbud til smittede besætninger og besætninger inden for risikozonen,« siger Bent Ole Gram Mortensen.

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder på en redegørelse af hjemmelsspørgsmålet i forbindelse med aflivning af mink i Danmark. Fødevarestyrelsen har derfor foreløbigt ingen kommentarer, skriver styrelsen i en e-mail til Berlingske.

Redegørelsen ventes at lande onsdag.