Juraprofessor og tidligere PET-chef sender kraftig advarsel om voksende overvågning

Udvidelse af straffeloven om at ramme fremmede staters påvirkningskampagner får kritik af erfarne jurister.

Ole Stig Andersen, der er tidligere chef for PET, tidligere direktør i Folketinget og tidligere generalsekretær i Advokatsamfundet, kritiserer sammen med professor Ole Hasselbalch en ændring af straffeloven. (Arkivfoto) Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

En ændring af den såkaldt milde spionageparagraf i foråret er dårligt nyt, mener en tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste og en juraprofessor.

Loven skal straffe den, der samarbejder med en fremmed efterretningstjeneste om at påvirke beslutninger eller »den almene meningsdannelse.«

Men den nye udvidede formulering af straffelovens § 108 er uklar og desuden vanskelig for PET at bruge i praksis. Det vurderer Ole Stig Andersen, tidligere chef i PET, og professor, jur. dr. Ole Hasselbalch i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen.

De to jurister kritiserer Justitsministeriet og lovgiverne for at have åbnet op for en udvikling »hen imod en stadig voksende overvågning af den danske befolkning.«

Udvidelsen af paragraffen kan således føre til flere aflytninger og andre indgreb.

PET »får retlig mulighed for i meget stort omfang at opnå kendelser til telefonaflytning og anden elektronisk overvågning,« skriver Ole Stig Andersen og Ole Hasselbalch om en konsekvens af lovændringen.

Skal imødegå påvirkning fra Rusland

Den nu afgåede regering ville med loven, som Socialdemokratiet stemte for, blandt andet forsøge at ramme russiske påvirkningskampagner. Det gøres strafbart at forsøge at påvirke meningsdannelsen, hvis det sker i samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste.

Men Justitsministeriet har langt fra dokumenteret, at indgrebet er nødvendigt, og i øvrigt er der tale om et alvorligt indgreb i ytringsfriheden, mener de to.

Ministeriet har forsikret, at sædvanlig journalistisk virksomhed ikke vil blive straffet, men reelt er der skabt uklarhed om, hvad journalister, debattører, bloggere og andre må foretage sig.

Hvor grænsen går, skal nu afgøres på "et usikkert retligt grundlag", hedder det i Ugeskrift for Retsvæsen.

»Alene frygten for strafforfølgning kan få negative virkninger for ønsket om at deltage i den offentlige debat. Det er derfor vanskeligt at se, at loven ført ud i sine konsekvenser harmonerer med grundlovens forudsætninger med hensyn til folkestyrets funktion,« skriver juristerne.

De rejser dog også selv tvivl om den reelle fremtidige brug af loven. I så fald er der tale om tom symbollovgivning, påpeger de.

Da Folketinget tog fat på sagen, blev der stillet en mængde opklarende spørgsmål til Justitsministeriet, men ministeriet undlod at give klare svar, lyder det.

Også tidligere har der været kritik af lovændringen. Den er blevet rejst af blandt andre professor Jørn Vestergaard og af tænketanken Justitia.

/ritzau/