Juraekspert: »Overbevisende materiale« fra dansk advokat kunne have bremset udbyttesvindel

Dårlige IT-systemer var en af hovedårsagerne til, at Skat ikke reagerede på en konkret advarsel, der kunne have sparet statskassen for 2,6 milliarder kroner i sagen om udbyttesvindel, vurderer ekspert i strafferet.

Spekulanter har plyndret Europa for 410 milliarder kroner
Skat reagerede ikke på en advarsel fra en anerkendt dansk advokat, der kunne have bremset udbyttesvindel næsten to måneder tidligere. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix   Fold sammen
Læs mere

Oplysninger fra en anerkendt dansk advokat til Skat var solide nok til at have bremset den formodede svindel med udbytteskat næsten to måneder tidligere, og kunne dermed have sparet statskassen for milliarder.

Det vurderer Henning Bang Fuglsang, lektor i strafferet og juridisk ekspert ved Syddansk Universitet, efter at Politiken og DR søndag bragte nyheden om, at Skat ikke reagerede på detaljerede advarsler om udbyttesvindel og først lukkede for pengekassen efter en kraftig opfording fra de britiske skattemyndigheder.

Allerede i dagene 16.-18. juni 2015 sendte den danske advokat tre e-mail til en underdirektør i Skat med konkrete oplysninger om svindel, inklusive navnene på personer og selskaber som offentligheden i dag kender som de formodede hovedaktører i svindelsagen, ifølge fortrolige dokumenter som de to medier har fået adgang til. Heriblandt var oplysninger om hvordan Sanjay Shah på fem uger havde modtaget 58 millioner kroner fra Skat i Danmark. Udbytteskatteskandalen stod på fra 2012 til 2015 og kostede i alt staten mindst 12,7 milliarder kroner.

Men efter at en sagsbehandler kørte navnene gennem Skats IT-systemer og intet fandt, blev sagen lagt væk til efter sommerferien. Sagen blev først taget op igen, da de britiske myndigheder 6. august 2015 videresendte oplysninger til Skat, der matchede advarslerne fra den danske advokat, og udbetalingerne stoppede kort tid efter. Den sene reaktion fra Skat gjorde statens tab på udbyttesvindel 2,6 milliarder kroner større, end hvis det var blevet stoppet efter den første advarsel.

Fuglsang siger, at det er »brandærgerligt«, at Skat ikke reagerede på den første advarsel, men at det hele bunder i, at Skats systemer ikke var finmaskede og sammenhængende nok til at fange svindlen ved første øjekast.

»Set i bagklogskabens klare lys må man jo konstatere, at havde man gjort det, havde man formentlig sparet nogle milliarder,« siger han.

Hvor troværdige vurderer du, at oplysningerne fra den danske advokat var?

»De er ekstremt troværdige. Når man ser på de tre mail som advokaten har sendt, og der er listet konkrete selskaber, konkrete beløb, præcise datoer og en generel beskrivelse af, hvordan man har fået pengene udbetalt, så er det meget overbevisende materiale, vil jeg sige.«

Kunne advokatens advarsel alene have været nok til at opdage udbyttesvindlen?

»Som jeg ser henvendelsen fra den danske advokat i juni, så ligger den på indholdssiden så tæt op ad den britiske henvendelse, at når de britiske oplysninger kunne danne grundlag for, at man valgte at stoppe udbetalingerne, så kunne advokatens henvendele uden problemer også have dannet grundlag. Det er udelukkende fordi, man ikke får lavet den undersøgelse dybt nok i Skats systemer, at de får lov til at køre i otte uger længere, og det er klart, at sommerferien har betydet noget.«

Burde Skat have taget advokatens henvendelse mere seriøst?

»I det spørgsmål ligger der en antagelse om, at Skat ikke tog det seriøst, og det tror jeg ikke er rigtigt. Det hele starter og slutter med, at deres IT-systemer tilsyneladende ikke har været gode nok. Da man lavede en søgning på advokatens oplysninger i Skats interne »Google«, kom der ikke nogen hit op, og det gør så, at man ikke med det samme får iværksat en undersøgelse til at stoppe udbetalingerne. Det virker som om, at i Skat på det her tidspunkt ved den ene hånd simpelthen ikke, hvad den anden laver, og de adskilte systemer gør, at medarbejderne derfor sidder i mørket.«

Når man ser på sagen i bagklogskabens klare lys, kunne Skat så have handlet anderledes?

»Ja det må man sige. Når tre ud af fire selskaber på advokatens liste også var på listen fra de britiske myndigheder, så er man jo nødt til at klø sig selv i nakken og sige »Jamen, når det er de samme oplysninger, hvordan kan det så være de ikke giver et hit i juni, men så gør det i starten af august?« Den væsentligste forskel på de to undersøgelser man laver, er, at man i »Særlig Kontrol« i juni laver den undersøgelse, de kan lave i deres ende af Skat, hvor man i august har været ovre og tale med dem, der rent faktisk udbetaler pengene. Der finder man så ud af, at der er noget galt, og så begynder man at stoppe udbetalingerne.