Julie valgte uddannelse med hjertet. Ida valgte også med hjernen

Skal du lytte til hjertet eller hjernen, når du vælger uddannelse? Julie Bødker Matschafskø gik udelukkende efter sin faglige interesse, mens Ida Maria Strøm også havde jobmuligheder i tankerne.

Fanny Sivertsen, Julie Bødker Matschafskø og Becca Reyes er studerende på kandidatuddannelsen visuel kultur på Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Begravet i bøger sidder Julie Bødker Matschafskø omgivet af to medstuderende ved et bord på Københavns Universitet. De analyserer et billede som forberedelse til en eksamen på visuel kultur-studiet, som de startede på i sommer.

Da 28-årige Julie Bødker Matschafskø søgte ind på kandidatuddannelsen, havde hun ikke undersøgt løn eller ledighed for færdiguddannede. Det har hun stadig ikke.

»Jeg gik med mit hjerte og min mavefornemmelse. Jeg er overbevist om, at jeg kommer bedst igennem uddannelsen ved at lave noget, jeg synes er fedt, fremfor at tænke på, hvad jeg kan tjene, og om jeg kommer i arbejde,« siger hun.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at kommende studerende først og fremmest foretager uddannelsesvalg ud fra deres faglige interesse. Men ønsket om at blive mere dannet og have gode beskæftigelsesmuligheder har også stor indflydelse på nogle studerendes valg.

God løn til revisorer

Nye tal fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse afslører, at uddannelserne optometrist, informationsteknologi og softwareteknologi ligger i toppen af listen over videregående uddannelser med lavest ledighed. Omvendt ligger kunsthistorie, kultur og kulturformidling og interaktive digitale medier i toppen af listen over videregående uddannelser med højest ledighed.

Den højeste løn giver uddannelserne odontologi, medicin og revisor, mens designer, psykomotorik og designteknolog giver den laveste.

En af de studerende, der havde jobmuligheder og løn i tankerne, da hun skulle træffe uddannelsesvalget, er 21-årige Ida Maria Strøm, der studerer jura på Københavns Universitet.

Ida Maria Strøm er førsteårsstuderende på jurastudiet på Københavns Universitet. Hun er sammen med en medstuderende i gang med at forbedre sig til eksaminer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Jeg har i lang tid gerne villet læse jura, men i gymnasiet blev jeg i tvivl. Da tidspunktet, hvor jeg skulle vælge uddannelse kom, var det nemmest at holde fast i det, jeg længe havde tænkt var en god ide. Og i forhold til de andre uddannelser, jeg havde kigget på, var jura det, der i sidste ende gav den bedste løn, og hvor der var den laveste ledighed. I hvert fald var det ikke et minus,« siger Ida Maria Strøm.

89 procent svarer i undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut, at deres faglige interesse i høj grad havde indflydelse på deres studievalg, mens 63 procent svarer, at det var ønsket om at blive mere dannet. 57 procent svarer, at gode beskæftigelsesmuligheder i høj grad var afgørende.

Flere studerende vælger med hjernen

Antallet af studerende, der under uddannelsesvalget gør sig tanker om jobmuligheder, er ifølge Bjarke Hartkopf, seniorkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut og projektleder på undersøgelsen, steget. De seneste år er det blandt andet strømmet til med ansøgere på ingeniøruddannelserne, hvor der er gode muligheder for efterfølgende at få et job.

Politisk er der kommet mere fokus på, at uddannelserne skal have relevans, og det mener Bjarke Hartkopf har smittet af på de studerende.

»Tilbage i 00erne var der meget fokus på, at alle skulle have en uddannelse. Det gav et knopskyderi af forskellige uddannelser, som de unge gladeligt søgte ind på. Men erkendelsen, som har ramt i kølvandet på det, er, at relevans er rigtig vigtig. Hvor godt kvalificerer uddannelserne egentligt de unge til at komme ud på arbejdsmarkedet? Det er der politisk kommet meget fokus på, og det tror jeg også, at flere unge orienterer sig mod, når de skal vælge en uddannelse,« siger han.

Da Ida Maria Strøm besluttede sig for at dykke ned i love og paragraffer, var udsigten til gode jobmuligheder motiverende, men hendes interesse for lovstoffet spillede også en rolle i studievalget.

»Inden jeg startede på uddannelsen, vidste jeg godt, at ledigheden for færdiguddannede jurister er lav. Jeg vidste ikke hvor lav, men nu har jeg fundet ud af, at den ligger på omkring to procent. Det synes jeg er motiverende, for uanset hvilket gennemsnit jeg får, må der været et job til mig et sted derude. Men det var ikke altafgørende for mit valg,« siger Ida Maria Strøm.

Hun er glad for, at hendes faglige interesser og de gode jobudsigter går hånd i hånd. Sådan er det ifølge Bjarke Hartkopf fra Danmarks Evalueringsinstitut langt fra for alle.

»Vi har ikke undersøgt direkte, om det er vanskeligt for de studerende at kombinere deres faglige interesse med gode beskæftigelsesmuligheder, men vores generelle oplevelse, når vi snakker med de unge, er, at uddannelsesvalget er svært for dem. Og en af de oplagte udfordringer er, hvordan de skal vægte det ene frem for det andet,« siger han.

Et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2017 viser, at dimittendledigheden for folk med en kandidat i visuel kultur har været 35 procent. Havde Julie Bødker Matschafskø vidst det, da hun valgte uddannelse, er hun overbevist om, at det ikke havde fået hende til at vælge anderledes.

»Man skal gøre det, man tror, er bedst for en selv, og så må man tage alt andet bagefter. Jeg har en bachelor i psykologi og kommunikation, som er ret bred, så der har jeg noget viden, som jeg kan falde tilbage på og bruge af. Hvis jeg er dygtig og virkelig vil det, så tror jeg på, at jeg nok skal få et job,« siger hun.