Julesilden reddet med fiskeriaftale

Fem års hårdknude løst i internationale fiskeriforhandlinger om julesild. Danske fiskere sikret landinger for 100 millioner kroner.

Danske fiskere er sikret landinger af den fede, såkaldte julesild for 100 millioner kroner med en fiskeriaftale natten til tordag mellem EU, Norge, Island, Rusland og Færøerne.

Den atlanto-skandiske sild - som er særligt eftertragtet, blandt andet til at marinere til frokostbordet - har været et stridsemne i fem år, hvor danske fiskere for det meste har været afskåret fra af fange den i norske farvande til skade for både deres egen og den hjemlige fiskeindustris økonomi især i Nordjylland. De norske myndigheder har også forbudt egne fartøjer at lande silden i blandt andet Danmark.

Silden er en af de vigtigste arter for fiskeriet i Nordatlanten, hvor den bevæger sig meget på kryds og tværs af de forskellige territorier.

/ritzau/