Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Julekortet blev opfundet i England i 1843 af Sir Henry Cole. Han var forfatter og medarbejder på Rigsarkivet og sendte mange skrevne hilsner ud til jul. Derfor fik han ideen at fortrykke kortene, så han bare skulle tilføje modtagerens navn og sin egen underskrift. Forsiden blev designet af kunstneren John Callcott Horsley, kortet blev trykt af Jobbins of Warwick Court i London og hilsnen lød: "A Merry Christmas and a Happy New Year to you."
Danmarks første julekort kom fra Tyskland og blev sendt i 1870'erne. I 1880'erne stod papirfirmaet Levison for at udsende de første danske julekort i København. Kortenes motiv var en nisse og de blev hurtigt en succes. Danmark var langt bagefter England og Tyskland med hensyn til produktionsprocessen, så de første kort var temmelig primitive i udførelsen. Alligevel blev de meget populære, da motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber og tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.
Det første officielle julekort blev sendt fra Det Hvide Hus i USA i 1953. Motiverne er her normalt det hvide hus fortolket af en kendt kunstner. Antallet af modtagere er steget drastisk - i 1961 modtog 2000 personer julekort fra det hvide hus. I 2005 var tallet oppe på 1,4 millioner!
Julemærket I 1904 blev julemærket opfundet af en dansk postmester, Einar Holbøll. Det er nu blevet en fast tradition, at de følger de sendte julehilsner og sælges for at støtte velgørende formål.