Jonathan Richters ben amputeret

Superliga-spilleren, som blev ramt af lynet, har fået sit amputeret sit venstre ben under knæet.

Jonathan Richter i aktion kort før han blev ramt af lynet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ole Mik, Hvidovre Avis

Jonathan Richter har fået amputeret det ene underben, efter han 20. juli blev ramt af lynet under en træningskamp, oplyser den professionelle fodboldspillers klub, FC Nordsjælland.

Richter var selv med til at træffe beslutningen om at amputere hans venstre ben fra under knæet, da det var meget beskadiget af lynnedslaget.

Efter amputeringen er hans almene tilstand forbedret meget, og ifølge spillerens familie viser Jonathan Richter nu så stor fremgang på Hvidovre Hospital, at han meget snart kan flyttes fra den intensive afdeling.