Jon Snow er en karakter i TV-serien Game of Thrones, men lige nu pryder han også en profil på Facebook, der sammen med to andre har overtaget kontrollen med Venstre-politiker Jan E. Jørgensens side på Facebook. Selv er Jan E. Jørgensen ikke længere med til at bestemme, hvad der sker på politiker-siden, der bruges professionelt. Den er blevet stjålet.

»Jeg føler det på samme måde, som havde der været indbrud og mine breve og fotoalbums var blevet stjålet,« siger han, efter billeder og opslag på siden er blevet slettet.

Folketingsmedlemmet reagerede på en mail i hans indbakke på det sociale medie Facebook på formfuldendt engelsk, som var »meget troværdig med en lille vignette og det der lyn, der sættes på verificerede profiler«. I beskeden stod, at mange havde rapporteret problemer med hans side. Derfor skulle han inden for 48 timer klikke på et link og verificere kontoen ved at skrive sit password, ellers blev siden lukket.

»Det gør jeg så, og det skulle jeg aldrig have gjort,« siger Jan E. Jørgensen, der fortæller, at flere af hans kolleger på Christiansborg har haft samme oplevelse.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få svar fra Rigspolitiet på, hvor udbredt problemet er, og Anders Rasmussen, der arbejder med IT-sikkerhed som konsulent i Det Kriminalpræventive Råd, fortæller, at der ikke findes nyere tal på området. Men en undersøgelse fra rådet viser, at omkring 0,38 procent af alle mellem 16 og 74 år blev udsat for chikane ved misbrug af deres digitale profiler på internettet i 2014, mens blot 0,09 procent blev udsat for det i 2009.

»De kriminelle bliver bedre og bedre til at få beskederne til at se ægte ud, så man skal være mere og mere varsom. Alle de her uanmodede mails eller beskeder man får, hvor man bliver bedt om at komme med personlige oplysninger eller klikke på et link, dem skal man slette,« siger han.

Fem års politisk historie er væk

Jan E. Jørgensen fandt ud af, at noget var galt, da to medarbejdere i Venstre skrev til ham. De havde alle tre været administratorer på siden, men tre nye profiler overtog nu styringen og smed dem ud en efter en. Hans ene kollega nåede at tage et skærmbillede af tre nye administratorer, inden han blev ekskluderet. Den ene profil prydes som nævnt af et billede af den fiktive karakter Jon Snow, de to andre af henholdsvis et barn og en notesblok. To af navnene står på, hvad Jan E. Jørgensen mener, er arabisk, mens det tredje på latinsk klinger udenlandsk.

»Jeg får en mail fra Facebook om, at jeg ikke længere har noget med Jan E. Jørgensen at gøre. Og jeg kan ikke længere komme ind på siden. Jeg er ude. Så pludselig kan man ikke se siden mere, og lidt efter kommer den igen med et nyt navn, »Sarcasm Square«.«

»Det betyder, at jeg ikke længere kan få kontakt til de næsten 10.000 følgere, jeg har på siden, som er en vigtig kommunikationskanal for mit politiske liv. Det har taget lang tid at opbygge så stort et netværk. Og så er det personligt krænkende. Jeg føler det på samme måde, som havde jeg haft indbrud, og nogen havde stjålet mine familiealbum. Det er fem års politisk historie, hvor jeg har skrevet tusindvis af opslag, og hvor vælgere har skrevet med ris og ros, som bare er væk,« siger Jan E. Jørgensen, der ikke ved, om det kan genskabes af Facebook, som er i gang med at se på sagen.

Et særligt sted i helvede

Siden står stadig opført under politikerens adresse på Frederiksberg, men telefonnummeret er ændret. Landekoden på det nye nummer er egyptisk, men da Jan E. Jørgensen forsøgte sig med et opkald, var det en meget fåmælt person, som tog den. Og som IT-ekspert Carsten Schürmann pointerer, er det langt fra sikkert, at gerningspersonen eller gerningspersonerne virkelig kommer fra Egypten. Carsten Schürmann er lektor på IT-Universitetet, og han fortæller, at det er meget svært at finde ud af, hvem der står bag sådan et angreb.

»Der er mange muligheder for at skjule sig. Der er for eksempel et netværk, som hedder Tor, og hvis du bruger den som browser, er det meget svært at finde ud af, hvem du er, for så hopper dine spor rundt mellem flere lande,« siger han.

Hvem der typisk står bag angreb som det, Venstre-politikeren har oplevet, kan hverken Anders Rasmussen fra Det Kriminalpræventive Råd eller Carsten Schürmann svare på. Men Carsten Schürmann forklarer, at der kan været flere motiver til phishing såsom at få adgang til følsomme oplysninger, at stjæle kreditkortoplysninger, at forsøge at afpresse personen for penge, eller at chikanere vedkommende. Og Anders Rasmussen er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se mere af denne form for kriminalitet i fremtiden.

»Det tror jeg bestemt. Man kan selvfølgelig håbe på, at vi alle bliver mere bevidste om de risici, der er, så vi undgår de mest oplagte situationer. Men det er hele tiden katten efter musen. Der kommer hele tiden nye metoder til at snyde folk,« siger han.

Har du mistanke om, at uvedkommende har adgang til din konto på nettet, skal du straks ændre dit kodeord. Det var ikke muligt for Jan E. Jørgensen, der fra sidelinjen måtte se til, mens andre overtog hans Facebook-side, efter de havde franarret ham adgangskoden.

»Jeg blev rigtig, rigtig vred og ked af det. De der hackertyper – der er et særligt sted i helvede til dem, det er jeg helt overbevist om. Det er virkelig en ussel måde at opføre sig på,« siger han.

Opslaget herunder er fra politikerens private Facebook-side.