Jørgen vandt forbrugerens våde drøm: Tøm en Irma på 130 sekunder

Hvad ville vi stille op, hvis vi fik mulighed for at realisere forbrugerens vildeste fantasi? Jørgen Würtzenfeld har prøvet det.

Jørgen Würtzenfeld vandt en konkurrence i forbindelse med Irmas 130 års fødselsdag. Præmie: Tøm en Irma på 130 sekunder. Det gjorde han 23. september i Irma på Jægersborg Allé. Forinden besøgte han butikken tre gange for at planlægge en rute. Foto: Ida Marie Odgaard
Læs mere
Fold sammen

Skolelæreren Jørgen Würtzenfeld, 49, er på nettet for at finde tilbud. Han falder over en konkurrence. Præmie: »Tøm en Irma på 130 sekunder«.

Han tilmelder sig. Hvad hed Irma-pigen oprindeligt? Han gætter på »Else«. Klikker og glemmer alt om det. Ugen efter: Tillykke. Du er én af de fem, der har vundet fødselsdagskonkurrencen. 20.000 har deltaget.

På to minutter og ti sekunder må han rive alt, hvad han vil, ned fra hylderne. Seks styk af hver varegruppe. Ikke spiritus og cigaretter. Ellers er der frit slag.

»Det er løgn. En joke.«, tænker han. Men den er god nok.

»Fantastisk.«

Han husker drengedrømmen om at tømme en legetøjsbutik på tid. Som voksen er gode råvarer hans legetøj. Hans drøm.

Han aftaler tidspunkt for præmien. Fredag 23. september. Irmas fødselsdag. Han har mange tanker: Kan jeg selv vælge rute i butikken? Skal jeg ende ved kassen? Må jeg stille kurve og vogne foran de varer, jeg vil have?

Svaret er ja til det hele, og han må selv vælge Irma-butik. Det bliver den på Jægersborg Allé. Det er et godt sted.

»Derude har de penge, og den har en tilpas størrelse.«

Han ser videoer på YouTube af folk, der har vundet en lignende præmie. Ryster på hovedet af folk, der farer forvildede rundt. Vælger vatrondeller og grydesvampe. De har ikke forberedt sig på forbrugerens ultimative våde drøm.

Han tager ud til Irmaen tre gange for at lære butikken at kende. De har eddiker til 600 kr. og trøfler. Champagne.

Dagen før tager han ud til supermarkedet en sidste gang. Tæller skridt og tager tid men uden at løbe.

»Jeg skulle nødigt vække for meget opsigt, så folk tænker: Hvad er det for en idiot, der løber der?«

En form for grådighed

Kl. 10. Han har butikken for sig selv. Han stiller to indkøbsvogne og fem kurve ud for de varer, han vil have. »Tre, to, én – start!« lyder det fra pressedamen fra Irma. Hun filmer ham på sin iPhone.

Jørgen Würtzenfeld begynder ved eddiken lige inden for døren til venstre. Han vælter det ned i indkøbsvognen. Hvor er olivenolien? Ved siden af. Trøflerne samme sted. Han udfører målrettet sin detaljerede plan. Han lader vognen stå. Hurtigt til højre ned til champagnen. Han tager bare de dyreste. Portvin. Ned med den. Vinen er svær at komme til. Er ved at tabe flaskerne. Seks røde. Seks hvide. En kurv er sat klar. Skarpt venstresving. Halvdelen af tiden er gået, siger Irma-damen. Nej, nej, nej, tænker han. Så meget glæde. Så lidt tid. Han sætter tempoet op. Ned til kødet i kølemontren. Det kører. Økologiske flæskestege. Lige bagved til højre oksemørbrad. Seks af det hele. Kyler kødet ned i vognen.

Længere fremme parmasanen.

Ti sekunder. Han spurter hen til chokoladen. Sidste og femte kurv står klar. Seks æsker fyldte. Seks blokke Valrhona. Tid!

Personalet slæber de fem kurve og to vogne op til kassen og scanner varerne. 17.797,94 kr. Rekord. Han må dog levere halvdelen af chokoladen tilbage. Han havde glemt kun at tage seks.

»Ja, det er da en form for grådighed,« husker Jørgen Würtzenfeld.

»Men det har bare sådan en negativ klang. Det er mere et urinstinkt. Jægeren, der har planlagt sin jagt og bagefter kan prale af byttet. Jeg burde måske have givet varerne til velgørenhed. Jeg har jo i virkeligheden ikke brug for dem. Det er måske grådigheden. Og noget blærerøvsnoget at kunne spise eddike til 600 kr. Jeg ved det ikke.«

Adrenalinen pumper i ham som efter en fodboldkamp, da han læsser varerne ind i bilens baggagerum og kører hjem.

Det var sjovt og surrealistisk.

Men han ærgrer sig over, at han ikke nåede de økologiske kyllinger.