Jørgen Poulsen har danskernes fulde tillid

Det skader bestemt ikke ens image at stå i spidsen for en humanitær organisation. Det kan Røde Kors-generalsekretær Jørgen Poulsen erfare som suveræn »vinder« af en Gallupmåling af ni danske organsationslederes troværdighed og karisma.

Dansk Røde Kors’ generalsekretær Jørgen Poulsen er danskernes favorit blandt organisationsfolk. Han vurderes som den mest troværdige og den næstmest karismatiske i en Gallup- undersøgelse. Arkivfoto: Bardur Eklund Fold sammen
Læs mere

Engang var det »Jørgen Poulsen, Stockholm«. I dag er det »Jørgen Poulsen, Dansk Røde Kors.« Men det gør ingen forskel – danskerne holder mindst lige så meget af den lidenskabelige og originale mand i dag, som dengang han som DRs korrespondent i Sverige fodrede os med sine underholdende måder at fortælle alvorlige historier på.

Det fremgår af en omfattende Gallupundersøgelse af ni fremtrædende organisationslederes troværdighed og karisma og dermed af deres evner til at kommunikere overbevisende.

Ifølge de interviewede danskere er den populære generalsekretær for Dansk Røde Kors ikke bare den langt mest troværdige – altså den mest saglige, kompetente og afbalancerede – i feltet. Han er også samlet set den suverænt bedste kommunikator. Og det er virkelig noget, der luner hos Jørgen Poulsen, som i disse dage suser landet rundt for at gøre danskerne opmærksom på Røde Kors’ store landsindsamling på søndag:

»Tillid er vores dyrebareste vare og troværdighed det vigtigste, vi overhovedet har med at gøre. Så jeg bliver naturligvis både rørt og glad, hvis det også forbindes med mig og mit arbejde.«

Velgørenhed hitter
I det hele taget er det betegnende for danskerne, at de synes ganske godt om deres velgørende organisationer samt dem, der ligner.

Bjarne Hastrup, direktør for interesseorganisationen Ældre Sagen, bliver således vurderet næsthøjest i undersøgelsen, og især scorer han højt på troværdighed, mens den forhenværende politiker Mimi Jakobsen, der er generalsekretær for Red Barnet, bliver vurderet som den mest karismatiske – altså underholdende, debatskabende og lidenskabelige – i undersøgelsen. Til gengæld opfatter danskerne hende som en af de absolut mindst troværdige i feltet.

»Det har nok noget at gøre med min baggrund som politiker. Mange var uenige med mig og brød sig ikke om den linje, vi stod for i CD, og det smitter nok af på nogles opfattelse af min troværdighed. Men det er ikke noget, der generer mig, for det vigtigste for mig er, at Red Barnet klarer sig godt og kommer godt igennem, og det gør vi,« siger Mimi Jacobsen.

Stof til eftertanke
Den absolutte bundscorer blandt de ni organisationsledere er formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin, der også er Venstre-borgmester i den nye Rudersdal Kommune i Nordsjælland. Danskerne vurderer ham ikke bare som den i særklasse mindst karismatiske i undersøgelsen, men også som den mindst troværdige. Det er noget, der giver stof til eftertanke hos topchefen for landets 98 selvstændige kommuner:

»Når man siger ja til at tage sådan et job som mit, så ved man udmærket, at en meget stor del af jobbet er kommunikation. Så hvis man i en undersøgelse kommer ud med for lave resultater som kommunikator, må man prøve at gøre det bedre.«

Et andet muligt problem for Erik Fabrin er, at kun 98 af de over 1.000 interviewede i undersøgelsen har så godt et kendskab til ham, at de har følt sig i stand til at svare på en række spørgsmål om hans egenskaber. Kommunernes Landsforening og ikke mindst dens formand er med andre ord stort set ukendt land for omkring 90 procent af danskerne. Dertil siger KL-formanden:

»Det er ikke som sådan mig, der skal være kendt. Det, der er målet for mig, er at sikre, at kommunerne har så gode og rummelige arbejdsvilkår som overhovedet muligt.«

Ifølge analysevirksomheden TNS Gallup rokker det i øvrigt ikke nævneværdigt ved undersøgelsens pålidelighed, at færre end ti procent af de interviewede har svaret på spørgsmål angående Erik Fabrin. KL-formandens bundtendens er med andre ord ikke til at rokke ved.

DI-formand på udebanen
Den samlet set næstdårligst vurderede i undersøgelsen er direktøren for erhvervslivets organisation Dansk Industri (DI), Hans Skov Christensen. Men den negative placering er ikke noget, der overrasker DI-chefen.

»Det kan næsten ikke se anderledes ud i en undersøgelse, der tager udgangspunkt i hele folket. Jeg er jo på udebane i forhold til en Mimi Jakobsen og en Jørgen Poulsen, hvis virke er bygget op om den brede befolkning. Vores virke ligger i feltet mellem virksomhed, politikere og embedsmænd, og det har ikke den helt store offentlig fokus. Endvidere er vi på mange måder i et modsætningsforhold til den del af befolkningen, der er lønmodtagere, fordi vi er en arbejdsgiverorganisation,« forklarer Hans Skov Christensen.

Men han kan trods alt notere sig, at formanden for en parallel interesseorganisation, nemlig Peter Gæmelke fra Landbrugsrådet, bliver vurderet en del højere i undersøgelsen, hvilket formentlig bl.a. kan tilskrives dansk landbrugs ret folkelige image.

Modne mænd i slips
Berlingske Tidende har bedt en af de centrale idémænd bag den nye analysemetode af danskeres troværdighed og karisma, professor Christian Kock fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik under Københavns Universitet, om at vurdere, hvorfor de enkelte organisationsledere ligger placeret, som de gør. Han understreger, at der er tale om kvalificerede gæt, men vi spørger ham:

Hvorfor ligger Erik Fabrin og Hans Skov Christensen så lavt i undersøgelsen?

»Der er formentlig en del, som er trætte af at se på de der evigt slipse- og jakkebærende mænd i alderen 50-60 år. De fleste synes nok, at disse særdeles modne og velbjærgede mænd hverken er specielt sexede eller karismatiske. Hans Jensen fra LO er der lidt mere røde seler over – en mand, som folk nok forbinder med noget mere kød og blod. Endvidere er Fabrin repæsentant for en organisation, som folk måske forbinder med nogen, der siger: Send flere penge!«

I hvor høj grad smelter leder og organisation sammen, når folk vurderer organisationslederne?

»Måske bortset fra Mimi og Jørgen Poulsen, så svarer folk nok i lige så høj grad på, hvad de mener om organisationen som om personen. I så fald bliver hverken Dansk Industri eller KL vurderet som troværdige. De bliver måske opfattet som organisationer, som bare vil mele deres egen kage uden at have de egenskaber, der spiller en stor rolle for troværdigheden – herunder at man kan se den anden side af en sag og er villig til at indrømme fejl.«

Er det et problem for Red Barnet, at Mimi Jakobsen scorer lavt på troværdighed?

Ja, det gør da en stor forskel. Jeg er ikke i tvivl om, at Red Barnet ville have lettere ved at skaffe penge til deres sag, hvis personen i spidsen scorede højere på troværdighed. Det har da noget med troværdighed at gøre, om vi har tillid til at give dem vores penge, og om vi tror på, at de kan administrere dem fornuftigt.«

Men i Røde Kors har man grund til at juble?

»Ja, det må man da sige. Det er bedre at have begge egenskaber (karisma og troværdighed, red.) end kun den ene. Jørgen Poulsen har ikke alene det engagement, den ildsjæl, der giver karismafornemmelsen. Han giver også indtryk af at være fornuftig, afbalanceret og nøgtern. Det er en ideel kombination. Men det er en lidt ulige kamp at repræsentere Røde Kors og så en interesseorganisation, der skraber penge ind til sig selv. Fabrin og KL er i den her sammenhæng i en noget anden vægtklasse end Poulsen og Røde Kors.«

Det sidstnævnte er Jørgen Poulsen udmærket selv klar over.

»Erik Fabrin er i mine øjne en af de mest solide og troværdige politikere. Men han skal nok også i højere grad end jeg forvalte ting, som folk ikke bryder sig om. Sagt lige ud, så er det nok lidt mindre sexet og lidt mere støvet at tale kommunernes sag,« siger den glade vinder af dagens dyst.