Jørgen Holst-Rasmussen fik på egen hånd både ventetider og høje priser på visirer markant ned: »Jeg følte mig som en helt«

En bisætning fik i foråret Jørgen Holst-Rasmussen op af coronastolen. Kommunens plejepersonale manglede visirer, og han havde en 3D-printer. Med sin filosofi »hvis du kan gøre en forskel, så gør det«, fik Jørgen Holst-Rasmussen både ventetider og de høje priser på visirer markant ned. Også for private. Derfor har Berlingske valgt ham til et forbillede.

 
Da Jørgen Holst-Rasmussen hørte, at der manglede visirer, tog han sagen i egen hånd. Se i videoen her, hvordan det gik til, da Jørgen Holst-Rasmussen lavede 1.200 visirer på sin 3D-printer. Video: Mathias Svold Fold sammen
Læs mere

»Det startede, da Mette (Frederiksen, red.) står på TV i marts og siger, at vi alle skal gå hjem og arbejde hjemmefra. Jeg var bekymret som alle andre. Meget bekymret, for jeg havde jo set alle de videoer fra Spanien og Italien og konvojer af lastbiler med ligkister i. Jeg slugte alt, hvad jeg kunne af coronahistorier på TV og i dagspressen. Man kan godt sige, jeg blev overbekymret.

Jeg ville sikre mig, at mine børn, selv om de er voksne, ikke blev ramt af det her, for det breder sig, og vi skal passe på hinanden. Så jeg tænkte: Er der noget, jeg kan gøre? Kan jeg designe en eller anden form for beskyttelse? Det er jo den slags, jeg gør. Jeg elsker at skabe ting og få ting til at virke. Da jeg var dreng hjemme i Helsingør, havde vi ingenting. Hvis der var noget, vi ville have, måtte vi lave det selv.

Biblioteksmedarbejderen Jørgen Holst-Rasmussen kom til at gøre en forskel i sin kommune og mange andre steder, da han i foråret begyndte at producere visirer på sin 3D-printer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Jeg har lavet mange ting med min 3D-printer. En lille holder til skovlen inde ved kattebakken, specialbeslag til vores drivhus, så vi kunne lægge et net over og beskytte jordbærerne. Alt muligt.

Jørgen Holst-Rasmussen, IT-ansvarlig i Fredensborg Kommune

»Alting skal ikke gøres op i penge og modydelser.«


I praksis fungerer det sådan: Vi har et behov. Så siger konen eller jeg: Kan vi lave det selv? Der mangler en plastikdims på fræseren, og firmaet siger, de ikke kan skaffe sådan en, fordi fræseren er for gammel. Så måler jeg rørdimensionerne og designer en dims selv. Det var samme tankegang med visiret.

Det er sådan noget, vi gør

Jeg er vant til at hjælpe andre. Jeg er ansat på biblioteket, som har som funktion at hjælpe borgerne. Jeg er IT-supporter og hjælper gerne, hvis folk i vores bekendtskabskreds ringer og siger: »Min printer virker ikke, kan du komme og kigge på den?« Det er sådan noget, vi gør.

Jeg har været billardinstruktør og stævnespeaker til ridestævner. Ikke helt på niveau med gamle Henrik Leth på Klampenborg Galopbane. Som jeg plejede at sige: Giv mig en mikrofon i hånden, så ved I aldrig, hvad der kommer til at ske.

Men jeg har altså en 3D-printer, og da jeg stødte på folkene på, DK Makers mod corona, der ville lave visirer til sundhedsvæsenet, for der var mangel på beskyttelsesmidler, tænkte jeg: Det skal jeg være med i. Selvfølgelig skal jeg det. Det er da naturligt.

Indtil nu har Jørgen Holst-Rasmussen printet omkring 1.200 visir. Han printer selve stykket, der sættes på ørene, og så klikker man selv et plastik-ark på visiret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Så hørte jeg i en eller anden bisætning fra en dame i kommunen, at Fredensborg Kommune kun havde en håndfuld visirer. Det gik samtidig op for mig, at alle værnemidler blev sendt til en central ovre i Jylland, hvor de fordeler dem til frontpersonalet på hospitalerne, og der dermed ikke var ret mange værnemidler til plejehjemmene, hjemmeplejen og sundhedspersonalet i kommunerne.«

Kan du lave 100?

Min kone og jeg blev enige om, at det kunne vi da gøre noget ved. Jeg fandt nogle modeller på nettet og skriver til chefen for ældreplejen i kommune og spørger: Kan du bruge nogle visirer, for det kan jeg godt lave? Om jeg kunne lave nogle ændringer, så modellen blev mere egnet til mennesker med briller? Det kan jeg godt, sagde jeg. Kan du lave 100 spurgte han? Jeg troede, det ville dreje sig om en 30-40 stykker. Lidt efter bestilte kommunen 250 ekstra.

Jørgen Holst-Rasmussen, IT-ansvarlig for Fredensborgs biblioteker

»Jeg var virkelig rørt over nogle af de historier fra folk, der kom her efter visirer.«


Jeg har kun én 3D-printer, men jeg fik lov til at låne bibliotekets. Mine kone og jeg printede fra syv om morgenen til syv om aftenen. Konstant. Det var samlebåndsarbejde. Når først modellen er lavet, og man har fundet den rigtige opsætning af printeren og har lavet en grundfil, så går der en time og et kvarter, så ligger der et visir. Senere lavede jeg nogle optimeringer, så jeg kunne lave to visirer på én gang på hver printer.

Jeg var så heldig at have en chef, der sagde: Når du nu skal arbejde hjemme, synes jeg, du skal betragte det her med visirerne som en del af dit arbejde. Yes, det var fedt. Jeg følte mig som en helt. Vi har gjort noget. Vi har gjort en forskel. Det er dejligt.

Når først modellen er lavet, og man har fundet den rigtige opsætning af printeren og har lavet en grundfil, så går der en time og et kvarter, så ligger der et visir. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Et kæmpe indtryk

På et tidspunkt begyndte Danmark at lukke op, og Mette siger, at nu skal vi til at gå på arbejde igen. Det var for eksempel frisørerne og sådan nogle. Og de skulle selvfølgelig have nogle værnemidler, og det var svært at finde nogle på nettet. Nogle havde visirer på lager, men der var 14 dages eller tre ugers ventetid.

Jeg talte med min kone om det og gik på Facebook og skrev, at hvis der var nogen private, der havde behov for visirer, så kunne jeg godt lave dem. Jeg kommer til at lave 50 måske 100, tænkte jeg. Indtil nu har jeg måske lavet 1.200. I fredags lavede jeg 20 styk til en, der skulle bruge visirer til sin bridgegruppe, og dem hun spillede golf med. Den måde hun kørte ud af indkørslen på, jublende glad, det gjorde et kæmpe indtryk.

Det her var seriøst. Når man læser på Facebook, at den frisør, der har været nede at hente fem styk hos mig, skriver: Yes! Nu kan vi komme på arbejde igen. Det er en varm følelse. Seriøst. Det var fantastisk, for der kunne jeg gøre en forskel.

Jørgen Holst-Rasmussen, IT-ansvarlig for Fredensborgs biblioteker

»Det var fantastisk, for der kunne jeg gøre en forskel.«


Det var jo en flok massører og frisører og folk, der laver negle – en anden type mennesker end dem fra kommunen – der havde behov for at komme på arbejde igen. Ellers skulle de vente uger på visirer, hvis de bestilte over nettet. Jeg var virkelig rørt over nogle af de historier fra folk, der kom her efter visirer.

Der var også en familie, hvor de alle sammen var udsatte og jævnligt skulle på hospitalet. Og som kvinden sagde: Hver gang vi skal på hospitalet, så koster det et mundbind, 80 kroner per næse per besøg. Det er rigtigt, rigtigt mange penge. Men hun kunne så købe 15 visirer hos mig for 15 kroner stykket og kunne pludselig komme ud blandt folk, og familien kunne gøre ting sammen, de ikke kunne før. På det tidspunkt var priserne på visirer og mundbind helt eksorbitante. Helt tosset. Jeg hørte fra en tandlæge, som skulle have en håndfuld visirer. Det kostede ham 400 kroner.«

Jeg har bare haft en printer

I starten regnede jeg ud, at det kostede mig otte kroner at lave et visir. Nu tager jeg så femten kroner, for printeren skal også repareres en gang imellem, og jeg skal have lidt materialer og reservedele til den.

»Når man læser på Facebook, at den frisør, der har været nede at hente fem styk hos mig, skriver: Yes! Nu kan vi komme på arbejde igen. Det er en varm følelse. Seriøst. Det var fantastisk, for der kunne jeg gøre en forskel,« siger Jørgen Holst-Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Det har egentlig ikke været så vanskeligt at gøre alt det her. Jeg har jo ikke ofret timer af mit liv og har ikke givet afkald på en hel masse. Jeg har bare haft en printer stående inde i stuen, som har kunnet lave de her visirer. Det har haft en kæmpe betydning for mig, at noget så simpelt som at sige til printeren, at den skal printe to visirer kan gøre andre mennesker så sindssygt glade. Det er da fedt.

Og er det ikke det, det handler om? I stedet for at rende rundt og sige: Det er fandme også for dårligt. Hvorfor kan de ikke skaffe det eller det? Kan du gøre en forskel, så gør det. Der er mange mennesker, der kan få en stor og positiv ændring i deres liv ved at gøre ganske, ganske lidt for andre.

Noget af det, der støder mig allermest, når jeg hjælper andre mennesker, er, når de bagefter siger: Hvad skal du have for det? Alting skal ikke gøres op i penge og modydelser.«