Jørgen Elholm ejer en rockerborg - og det er han efterhånden svært træt af

Jørgen Elholm er den uheldige ejer af en rockerborg. Nu vil Lolland Kommunes borgmester med den nye bandepakke i hånden forsøge at smide rockerne ud. I så fald bliver det første gang, at den såkaldte »rockerborglov« bliver brugt. Et indgreb mod demokratiske rettigheder, mener forsvarsadvokat.

Det er ikke nemt at være udlejer. Det må Jørgen Elholm sande.

På 1. sal i Vestergade 36 i Maribo holder rockergruppen Satudarah nemlig til, og de er en del af en verserende bandekonflikt på Lolland-Falster mellem førstnævnte og Black & White South (der er en støttegruppe til Mongols).
Og Vestergade 36 er altså ejet af Jørgen Elholm.

»Det er sgu ikke nogen særligt spændende situation. Hverken for mig eller for andre. Jeg ved ikke engang, hvem jeg har lejet det ud til nu. Det er ikke særlig sjovt at eje en bygning, der bliver skudt mod,« siger han.

Siden marts har konflikten hærget, og der har både været slagsmål, knivstikkeri og ildspåsættelser. Også skudepisoder har der været nogle stykker af, senest natten til 6. oktober, da der blev affyret flere skud mod Saturdarahs lokaler i Jørgen Elhoms bygning.

Senere samme dag besluttede Sydsjællands og Lolland-Falster Politi at nedlægge forbud mod enhver adgang til adressen, som Jørgen Elholm ejer. Et kneb, politiet kan gøre brug af med hjemmel i loven om forbud mod ophold på bestemte ejendomme; også kaldet »Rockerloven«. Forbuddet gælder indtil 20. oktober og blev nedlagt, da politiet vurderer, at der er risici for yderligere angreb. I samme ombæring blev der indført visitationszoner af to ugers varighed i Maribo og i Sakskøbing. De to byer har Berlingske tidligere beskrevet som værende omdrejningspunkterne i konflikten.

Permanent udsmidning

Og netop nu er Lolland Kommune ved at undersøge, om de kan nedlægge permanent forbud mod, at bygningen benyttes af Saturdarah i henhold til en lov, der blev vedtaget som følge af Bandepakke lll i sommer: Rockerborgloven.

Ifølge loven har kommunalbestyrelsen mulighed for at forbyde, at ejendommen anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe. Bl.a. hvis gruppen medfører »væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende«. Og hvis der er hjemmel for at beslutte det, ryger Satudarah permanent ud. Justitsministeriet oplyser, at man ikke er bekendt med, at loven har været anvendt, siden den trådte i kraft i sommer.

Bjarne Hansen, direktør med ansvar for bl.a. service og bygninger i Lolland Kommune, fortæller, at kommunen 1. november ved, hvorvidt der er hjemmel til at smide Satudarah ud. De vil i tråd med reglerne kontakte Jørgen Elholm for at høre, hvad han siger til det. Og det samme gælder lejeren.

»Men vi skal lige være sikre på, at vi har et grundlag for en sag,« siger Bjarne Hansen og tilføjer:

»Vi er næsten sikre på, at vi har et beslutningsgrundlag. Vi samler de sidste oplysninger ind nu, og så er det op til politikerne at forholde sig til det, vi kommer frem til.«

Jørgen Elholm har ejet bygningen siden 2005. Oprindeligt havde hans kone butik i et af lokalerne. Derudover var der andre lejemål i bygningen, som var beboede eller fungerede som erhverv. Men i dag er det kun stuen, der bliver lejet ud til en tatovør; hvis man ser bort fra rockerne på 1. sal. De har boet der siden slutningen af 2015.

Politiet kontaktede Jørgen Elholm, da de i sidste uge forbød adgang til bygningen. Og det er fint med ham.

»Det var jo næsten lukket i forvejen, for det er ikke til at få nye lejere ind i de andre lejemål i bygningen. Det var jo ikke Satudarah, jeg udlejede til, det var nogle pæne unge mennesker. Men nu viste det sig jo ret hurtigt, at det var andre personer, der flyttede ind,« siger Jørgen Elholm.

Han tjekkede baggrunden på den oprindelige lejer uden at finde noget mistænkeligt. Men kort efter vedkommende flyttede ind, blev han klar over, at det egentlig var Satudarah, der boede i lejligheden.

For to måneder siden havde Jørgen Elholm et ærinde i bygningen. Her fandt han ud af, at den oprindelige lejer var flyttet ud. I dag går huslejen derfor ind på udlejerens konto, uden han ved, hvem der egentlig betaler ham.

Den nuværende situation rammer Jørgen Elholm på økonomien. Han fortæller, at han mister halvdelen til op mod to tredjedele af lejeindtægter på de resterende lejemål i bygningen, der står tomme.

»Det er ikke særlig nemt at leje de andre lejemål ud, når der bliver skudt mod bygningen,« som han siger.

Holger Schou Rasmussen (A) er borgmester i Lolland Kommune. Han er ikke i tvivl om, hvad han og Socialdemokratiet i kommunen vil stemme for.

»Hvis der er hjemmel til, at vi kan lukke den, så skal den lukkes. Slut. Den er ikke længere. Vi skal ikke have bygninger, hvor der er mennesker, der risikerer at blive skudt på. Det skal hverken naboer eller by udsættes for,« siger han.

Demokratisk problem

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage har tidligere rettet kritik mod sommerens bandepakke.
Hun mener bl.a., at der er flere grunde til at være betænkelig ved Rockerborgloven. For eksempel er det meget svært at vurdere, om specifikke mennesker skaber væsentlig utryghed for andre. Derudover er loven i strid med grundlæggende demokratiske rettigheder, siger hun. Både forsamlingsfriheden og ejendomsrettens ukrænkelighed.

»Som jeg forstår det, er det op til kommunen at vurdere, om de mennesker skaber væsentlig utryghed for borgerne. Og det må være ganske vanskeligt at vurdere, hvornår utrygheden kan siges at være væsentlig,« siger hun.

Hvad hvis Satudarah bliver smidt ud og så rejser en sag?

»Jeg tror, at en domstol vil stille relativt høje krav for, at man kan opstille det her væsentlighedskriterium som opfyldt. Og det håber jeg også, de vil gøre. Ikke bare fordi jeg er forsvarsadvokat, men fordi vi skal værne om de grundlæggende frihedsrettigheder i vores samfund. Og der vurderer jeg, at det kommer til at gøre en forskel, om der har været nogle episoder, bl.a. med skyderi, hvor personer har været i fare.«

Nu var der skyderi natten til fredag. Er det ikke fair nok, at man så fra politisk hånd prøver at smide dem ud af bygningen?

»Det er da klart, at enhver tænkende borger kan se fornuften i, at man gør forsøget. Jeg ville heller ikke selv bryde mig om at have en rockerborg i baghaven. Men det er derfor, jeg tror, det er afgørende, om der er blevet skudt, og at folk har været i fare,« siger hun og tilføjer:

»Det, man skal huske, er, at strafferetligt er det jo dem i rockerborgen, der er de forurettede. Det er dem, der er skudt imod. Derfor mener jeg, at man kan rejse spørgsmålet: Er det ikke en anelse betænkeligt, at Satudarah skal smides ud, når de er de forurettede?«

Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen er klar over, at det med hensyn til skyderierne er Satudarah, der er de forurettede. Han mener, at den væsentlige utryghed er nem nok at definere: Der bliver skudt på bygningen, det er midt i centrum af byen, og det er et opholdssted for medlemmer af en rockergruppe.

»De skal smides ud, fordi der foregår ting omkring dem, der gør, at andre mener, Satudarah er en trussel. Og det går ikke, at vi har skyderier midt i en by,« siger han.

Indtil videre afventer Jørgen Elholm situationen. Allerhelst vil han have bygningen solgt, men det har indtil nu været umuligt. Bygningen har været til salg i to år. Hvis Lolland Kommune retter henvendelse til Jørgen Elholm for at smide rockerne ud, vil bygningsejeren ikke stå i vejen for det.

»Kommunen skal have en chance for at gøre noget. Jeg er jo heller ikke interesseret i, at folk omkring min bygning kommer til skade,« siger han.

Nicky Terp, talsmand for Satudarah MC i Danmark, skriver i en e-mail til Berlingske:

»Vi synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at politiet går ind og lukker vores opholdssted midlertidigt på grund af, at nogle folk vælger at lave hærværk om natten! Men vi har på samme tid forståelse for politiets midlertidige valg! Vi håber og satser da på, at politiet igen efter de 14 dage vil lade os komme tilbage til vores hus, da vi på ingen måder ønsker at hænge på den eller de lokale barer og diverse restauranter rundt i byen. Vi vil jo helst bare godt passe os selv, som vi har gjort indtil videre.«