Jobcentrene skal kunne se ansigtet bag burkaen

Jobkonsulenter må gerne forlange, at muslimske kvinder i burka identificerer sig til samtaler på jobcentre ved at vise ansigt. Det fastslår Københavns Kommune.

Religiøse årsager er ikke legitim grund til ikke at tage imod et job og samtidig kræve ydelser, siger Københavns beskæftigelses- og integra­tionsborgmester Anne Mee Allerslev. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Muslimske kvinder i burka eller niqab skal være villige til at vise ansigt, såfremt de vil modtage sociale ydelser.

På samme måde kan muslimer og andre troende på kontanthjælp eller integrationsydelse ikke sige nej til aktivering, jobtræning eller beskæftigelse, »fordi arbejdet eksempelvis indebærer håndtering af svinekød, alkohol, eller fordi arbejdet indebærer særlige beklædningspåbud«, som det hedder.

Siger de af religiøse årsager nej, vil de blive trukket i eller helt fra­taget socialhjælp. Det samme vil muslimer iklædt burka eller niqab, hvis de til samtale på et jobcenter over for en jobkonsulent nægter at identificere sig ved at vise ansigt.

Det slår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune fast i en politisk indstilling i forbindelse med, at der mandag er møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Indstillingen kommer efter, at såvel integrationsministeren som beskæftigelsesministeren tidligere i år har slået fast over for kommunerne, at en borger på eksempelvis kontanthjælp ikke kan sige nej til arbejde med henvisning til tro.

Ifølge Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) handler indstillingen om, at alle 1.800 københavnske jobkonsulenter skal kende reglerne og deres råderum, ligesom det handler om borgernes retssikkerhed, og at de ved, »hvad der hjemmel til i lovgivningen«.

»Hverken politiske eller religiøse årsager kan være en legitim grund til ikke at tage imod et job og samtidig kræve ydelser,« siger hun.

Af indstillingen fremgår det, at »så vidt muligt skal forvaltningen søge at imødekomme en borgers eventuelle ønske om kun at vise sit ansigt til en ansat af samme køn, og om at det foregår et afsondret sted«.

Borgmesteren erkender, at det mere handler om principper end praksis. For det første er der ifølge tidligere skøn ikke meget mere end 100 til 200 kvinder i Danmark, der bærer niqab eller burka, og »mange af dem får slet ikke kontanthjælp«, som hun siger. For det andet er der kun ganske få tilfælde, hvor borgere har nægtet at tage imod arbejde med henvisning til tro.

Sidste år kom det frem, at en muslimsk tandlæge forgæves havde klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi Københavns Kommune efter hans mening havde diskrimineret ham og uretmæssigt trukket ham i ydelser. Manden havde nægtet at tage imod anvist rengøringarbejde, da det bød ham kulturelt imod, akkurat som han som følge af sin tro ikke kunne arbejde med kvinder eller håndtere svinekød, ikke-halalslagtet kød, spiritus og cigaretter.

Akkurat som jobkonsulenter kan bede kvinder om at vise ansigt for identificere sig, kan de ifølge borgmesteren afvise at hjælpe bandemedlemmer, der ankommer til job­centre iført skudsikre veste.

Ifølge Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard »skal alle stå til rådighed og bidrage med deres«.

»Ingen skal kunne slippe udenom ved at påberåbe religiøse årsager. Så må det blive for egen regning. Det er godt, det nu bliver slået fast og præciseret,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard: »Vi vil have de her borgere ud på arbejdsmarkedet, men det skal være på samme vilkår som andre borgere.«