Jobbet må vige for studierne

Fremdriftsreformen i sin nuværende skikkelse vil ifølge en undersøgelse tvinge op mod hver fjerde studerende til at droppe studiejobbet. Dermed risikerer broen mellem uddannelse og job at smuldre.

Julie Holmquist Thune studerer psykologi og har samtidig et job som studentermedhjælp i Kræftens Bekæmpelse. Men jobbet må hun skære kraftigt ned på efter sommerferien, fordi studiet på grund af fremdriftsreformen vil tage det meste af hendes tid. Og det er hun ked af, da hun mener, jobbet vil være med til at gøre hende til en bedre psykolog. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når alle landets studerende efter sommerferien bliver omfattet af fremdriftsreformen, vil en mangeårig tradition med arbejde ved siden af studiet blive stækket. Således tilkendegiver 28 procent i en ny undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening blandt 1.202 studerende fordelt på de danske universiteter, at de enten helt sikkert eller sandsynligvis må opsige deres studiejob på grund af reformen. Tæller man frivilligt arbejde med i regnestykket, stiger tallet til 44 procent.

Studerende har i mange år været flittige til at tage studiejob og frivilligt arbejde. Enten med det formål at tjene penge til huslejen eller at opnå praktisk erfaring i en livsperiode fyldt med høje lix-tal. Men med fremdriftsreformen, som blev vedtaget i 2013 af alle partier undtagen Enhedslisten, skal de studerende være fuldtidsstuderende. I modsætning til tidligere vil de altså ikke længere kunne udsætte fag og tage studiet på deltid. Ifølge undersøgelsen må studiejobbet derfor vige for fremdriften.

Ifølge Dansk Magisterforening er det et problem. Studiejob fungerer nemlig i mange sammenhænge som brobygning til en fremtidig fuldtidsansættelse. Og på et marked, som svømmer i akademikere, spiller studiejobbet en vigtig rolle, mener Dansk Magisterforening.

»Jeg synes, det er meget uheldigt, at de studerende ikke får tid til deres studiejob, for vi ved, at brobygning mellem uddannelse og arbejdsmarked er rigtig vigtigt. Nu skal de studerende vælge, om de vil risikere ikke at være klar til eksamen, men holde fast i studiejobbet, eller om de skal kvitte jobbet og prioritere universitetet. Det er et dilemma, som de ikke burde sættes i,« mener formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage.

Der var engang en fremdrift

Ikke desto mindre er netop det dilemma, hvad 22-årige Julie Holmquist Thune skal tage stilling til. Hun nyder i øjeblikket sin sommerferie fra psykologistudiet på Københavns Universitet, men til september rammes hun af en travl virkelighed.

Med 20 timers undervisning, 30 timers forberedelse plus afleveringer har hun regnet ud, at hendes ambitiøse natur vil kræve 55 timer om ugen på studiet. Derfor er hun nødt til at skære kraftigt ned på sit job som studentermedhjælper hos Kræftens Bekæmpelse.

»Mine kolleger derude er nogle, som jeg godt kunne se mig selv arbejde sammen med i fremtiden, og det er vildt ærgerligt, hvis fremdriftsreformen fratager mig den mulighed,« siger Julie Holmquist Thune.

Hun begyndte på universitetet lige efter gymnasiet og levede dermed op til regeringens ønske om at få unge hurtigere igennem uddannelsen.

»Dengang var der fremdrift i mig,« siger hun let ironisk.

De seneste to semestre har Julie Holmquist Thune ligesom mange andre taget studiet på deltid og prioriteret lønnet og frivilligt arbejde, som gav praktiske erfaringer og plejede hendes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Det umuliggør fremdriftsreformen, men Julie Holmquist Thune kan ikke se meningen i, at studerende skal tvinges hurtigere igennem universitetet og gå på kompromis med karrieremuligheder og praktisk erfaring.

»Det giver mening for mig at sørge for, at jeg rent faktisk har prøvet at agere i en kontekst, der giver mening i forhold til at være klinisk psykolog. Det er dér, jobbene er, så derfor er du nødt til at have noget praktisk erfaring for overhovedet at blive taget seriøst, når du søger job,« siger hun og påpeger, at hun på trods af de mange timer på studiet ikke har planer om at droppe sit studierelevante, frivillige arbejde.

Hvorfor ikke bare gøre som politikerne siger og fokusere 100 procent på studiet?

»Det kunne jeg sagtens, hvis jeg ikke havde en idé om, at jeg skulle være dygtig, når jeg bliver færdig. Hvis jeg gerne vil være en middelmådig forsker, som ingen vil ansætte, kunne jeg sagtens gøre det. Men det får hverken samfundet eller jeg noget ud af,« siger hun og holder indtil videre fast i, at der skal være tid til at gøre sig de praktiske erfaringer.

»Måske går jeg ned med stress om et halvt år. Måske lærer jeg bare at være en middelmådig studerende. Det kan også være, jeg ender med at droppe frokostpauser. Så er der i hvert fald halvanden time mere om ugen til at læse. Jeg aner ikke, hvor timerne ellers skal hentes,« siger hun.

DI: »Reform vil skabe balance«

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har allerede forsikret de studerende om, at fremdriftsreformen skal have et serviceeftersyn efter sommerferien. Dog ligger det ikke umiddelbart i kortene at afskaffe reglen om fuldtidsstudier, da det er her, den primære besparelse hentes.

Hos Dansk Industri (DI) bakker man op om serviceeftersynet, men pointerer stadig, at reformens besparelser er vigtige for samfundet. Ifølge underdirektør i DI Charlotte Rønhof er der ingen grund til at frygte en massevandring fra studiejobbene. Reformen vil tværtimod skabe en tiltrængt balance.

»Der er i de seneste år kommet en ubalance, hvor studiejobs har fyldt mere og mere, og det er jo ikke meningen. Fremdriftsreformen vil skabe en bedre balance, så jeg tror, antallet af arbejdstimer for den enkelte vil blive reduceret, og der vil være flere studerende om de samme jobs,« siger Charlotte Rønhof, der opfatter resultaterne af Dansk Magisterforbunds undersøgelse som et udtryk for de studerendes usikkerhed.

»Jeg er ikke bekymret for, at de studerende vil opsige deres studiejobs. Det betyder så meget for rigtig mange, at de stadig vil prioritere det højt,« siger hun.

Fremdriftsreformen vil ifølge en undersøgelse tvinge op mod hver fjerde studerende til at droppe studiejobbet. Dermed risikerer broen mellem uddannelse og job at smuldre.

Posted by Berlingske on 20. juli 2015