Joachim fik sin prinsesse

Ved en smuk vielse i Møgeltønder i går fik Danmark en ny prinsesse, da Marie Cavallier og prins Joachim sagde »ja« til hinanden.­ En rørende ceremoni,­ hvor Joachim måtte fælde en tåre, og Felix tog sig »en morfar«.

Tårerne er tørret bort, og øjnene stråler. Danmarks nye prinsepar kysser hinanden i kirken som »ægtefolk både for Gud og for mennesker«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

»Ja.«

Med det lille ord bekræftede frøken Marie Agathe Odile Cavallier i går kort før klokken 17.30, at hun er prins Joachims ægtehustru, frue på Schackenborg, Hendes Kongelige Højhed, Sønderjyllands stolthed og hele Danmarks nye prinsesse Marie.

Da prins Joachim for fire år siden var forlover for storebror, bevarede han fatningen, mens kronprins Frederiks øjne – som det vil være ethvert barn i Danmark bekendt – var ved at svømme over i tårer.

Men i går ved prins Joachims eget bryllup krakelerede masken. Den stolte prins græd af bevægelse, da Marie til toner fra Danmarks ældste orgel blev ført op ad kirkegulvet af sin far, Alain Cavallier.

Ved sin side havde han de to små – meget tålmodige – prinser, Nikolai og Felix, der gav farmand et trøstende kram med på vejen. Men Joachim var heldigvis godt og fornuftigt forberedt og fik hurtigt tørret øjnene med et medbragt lommetørklæde. Efterhånden som den smukke Marie nærmede sig ham, forsvandt tårerne og det lykkeligste smil i kongeriget Danmark brød frem på prinsens vejrbidte ansigt.

Kongelig konfessionarius, biskop Erik Norman Svendsen, betonede i sin tale nødvendigheden af, at det nygifte par ikke bare siger sige ja på deres bryllupsdag, men gør det hver dag.

»Hver dag skal I gentage det ja, der lyder i dag. Hver dag på nye måder. Det er en pligt for alle ægtefolk – også for jer. Men pligten skal være forbundet med lyst, hvis det skal være kærlighed. I medgang og modgang skal der være lyst til at stille op for hinanden, ikke mindst når der er brug for det,« sagde Erik Norman Svendsen til et opmærksomt lyttende brudepar.

På sin stol ved siden af alteret var prins Felix begyndt at gnubbe øjnene.

Biskoppen lagde ikke skjul på, at det kongelige ægtepar har truffet hinanden i »en moden alder« og har oplevet både kærlighed og sorger før deres bryllup. Han betonede, at prins Joachims to sønner fra ægteskabet med grevinde Alexandra også er omfattet af brudeparrets ja til hinanden. Da biskoppen tilføjede, at flottere forlovere end de to prinser ikke findes, måtte en opmærksomt lyttende prins Nikolai lige løfte øjenbrynene og sende et skælmsk smil mod alteret.

For lillebror, prins Felix, var biskoppens tale dog en kende for lang. Eller også var det bare dagen som sådan og de mange indtryk. Eller også bliver man bare træt, når man er fem år og klokken er kvart over børnetime. I hvert fald slumrede Felix nok så sødt med nakken hvilende på ryglænet.

Under vielsen sendte brudeparret lange blikke mod hinanden, skønt de stod ganske tæt, og da de begge to gange havde sagt »ja«, forkyndte Erik Norman Svendsen dem som »ægtefolk både for Gud og mennesker«.

Efter vielsen forlod brudeparret kirken til tonerne af Bachs Præludium i Es-Dur. Uden for leverede parret lettere betuttede de obligatoriske kys til ære for de ivrige fotografer, før de trådte frem for den jublende og meget tålmodige folkemængde foran kirken - hver en 18 karats guldring, en kærlighedserklæring og et »ja« rigere.