Joachim B. Olsen afviser ulighedsdebat: »Vi er ikke født med den samme IQ, og vi kan ikke alle blive professorer«

Det politiske buzzword »ulighed« har i længere tid været centrum for debat. Men det er en fejlslagen debat, mener Joachim B. Olsen (LA), der ikke ser ulighed som et problem herhjemme.

LA-politiker Joachim B. Olsen mener ikke, at ulighed er et problem i Danmark. Han anmoder i stedet om, at vi fokuserer på at øge væksten i samfundet, for så bliver danskernes liv for alvor bedre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Begrebet »klassekamp« er i de fleste politikermunde blevet erstattet med ordet »ulighed«.

Men for at diskutere ulighed i Danmark, skal man først og fremmest huske på, at pengepungen for de flestes vedkommende er lettest i starten og i slutningen af livet. Alle befinder sig ikke samme sted i deres liv, og derfor er der et helt naturligt element af ulighed, mener Liberal Alliances finans- og skatteordfører, Joachim B. Olsen.

At to personer, der er nået samme aldersmæssige milepæl, alligevel ikke tjener det samme, skyldes i høj grad, deres personlige valg, siger LA-politikeren.

»Når folk vælger at uddanne sig til pædagog, får de en lavere løn, end hvis de havde valgt at blive jurist. Jeg ved godt, at ikke alle kan blive jurister, men det er ikke et udtryk for uretfærdighed. Det er udtryk for, at kompetencer har forskellig økonomisk værdi.«

Er kompetencer ikke noget, man er født med, og ikke noget man vælger?

»Til en vis grænse. Vi er ikke født med den samme IQ, og vi kan ikke alle blive professorer. Men det er ens egen indsats, der først og fremmest gælder. Nogle mennesker får en høj indkomst, selvom de ikke havde de bedste forudsætninger fra naturens side. Men de har været arbejdsomme, og det er nok den vigtigste evne at have som menneske. Verden er fyldt med folk, der har stort potentiale, men som ikke bruger det til noget.«

Er økonomisk ulighed et problem i Danmark?

»Nej, det er bestemt ikke et problem herhjemme. Vi er et af de lande med lavest ulighed. Ulighed er ikke et problem, hvis det er resultatet af en fair proces. Når Messi har en højere indkomst end en superliga-spiller, skyldes det, at Messi er dygtigere. Når en direktør i en virksomhed får en høj indkomst, får han det, fordi han er det værd. Det er ikke uretfærdigt.«

Findes der uretfærdig ulighed i Danmark?

»Der er tilfælde, hvor ulighed er udfaldet af en uretfærdig proces. Hvis eksempelvis regulering afholder nogle mennesker fra at deltage i markedet. Så får nogle aktører en højere indkomst, men på bekostning af, at andre ikke får chancen. Det skal man være opmærksom på. Men det sker ikke meget herhjemme, da vi har en ret liberal regulering i forhold til eksempelvis USA.«

Du nævner regulering som en årsag til uretfærdig ulighed. Men har negativ social arv en indflydelse?

»Der findes negativ social arv i Danmark, og vi er ikke bedre til at bryde den end i USA. Hvis dine forældre er på kontanthjælp, er chancen for, at du selv kommer til det, også meget større. Og det er et problem. Men det skal ikke løses ved hjælp af omfordeling. Hvis vi sætter kontanthjælpen op, bliver risikoen for, at barnets også ender på kontanthjælp, ikke mindre. Den bliver tværtimod større. Det er derimod et udtryk for, at skolerne har svigtet. Vi har et offentligt skolesystem, der ikke er dygtige nok til at hjælpe børnene med at bryde negativ social arv.«

Du siger, at økonomisk ulighed i Danmark ikke er et problem. Skal vi så ikke arbejde mod at mindske uligheden?

»Det er ikke et problem, at folk vælger forskelligt, eller befinder sig forskellige steder i livet. Hvad vil man gøre ved det? Det er et vilkår. Vi har en unuanceret måde at tale om ulighed på. Vi skal kigge på livsindkomsten og ikke bare et øjebliksbillede. På en levetid prøver de fleste af os at have lave indkomster som unge, og en høje indkomster, blandt de 20-30 pct. rigeste, i midten af livet. De er der lighed i.«

Men skal vi arbejde målrettet på at mindske økonomisk ulighed?

»Det er ikke noget mål for mig, hverken at øge eller mindske uligheden. Det er et mål for mig at øge velstanden. Det er her, vi forbedrer menneskers liv. Bliver vi mere velstående, vil folk blandt andet have mere fritid og bedre behandling på sygehusene. Det er langt vigtigere, end hvordan vi ligger på Gini-koefficienten nu og her. Vores fornemmeste opgave som politikere er at føre en politik, der ikke kun handler om årene indtil næste valgperiode. Vi skal føre en politik, der får samfundet til at udvikle sig og skabe bedre liv i fremtiden.«