Jo lavere puls jo højere alder

Hjertet slår, tiden går. Men jo oftere pumpeværket slår, når du er passiv, jo før er al tiden gået. Danske forskere har for første gang påvist, at en høj hvilepuls forkorter livet. Motion giver lavere hvilepuls, men arvelige faktorer kan også spille ind.

Foto: Kristian Brasen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den, der vil leve stærkt og dø gammel, skal håbe på et hjerte, der pumper i slow motion, når kroppen i øvrigt ikke rører sig ud af flækken. En lavere hvilepuls er vejen til en højere alder, viser en meget omfattende dansk undersøgelse af sammenhængen mellem hjertefrekvens og levetid. Omvendt løber tiden hurtigere ud, hvis hjertet er på overarbejde med at pumpe blod rundt i den hvilende krop.

At en lav hvilepuls gavner helbredet er ikke chokerende nyt for lægerne, men det er første gang, de har sat tal på gevinsten ved at være i besiddelse af et pumpeværk, der er stilfærdigt, når kroppen er i hvile. Undersøgelsen viser med overbevisende tyngde, at der venter nye dage, uger, måneder og år forude, jo lavere hvilepulsen er. Ti færre slag i minuttet giver et helt år mere i den anden ende, lyder det overordnede resultat af en meget omfattende befolkningsundersøgelse.

Den hviler på data fra små 15.000 personer fra den såkaldte Østerbroundersøgelse, der hvert femte år følger op på de første sundhedsoplysninger om personerne, som blev indhentet i 1976. Siden den gang er over halvdelen af de 15.000 personer døde. Og forskerne har kunnet aflæse skriften på væggen direkte i personernes hjertekardiogrammer. De, der havde den laveste puls, nåede – alt andet lige – også den højeste alder.

»Den fjerdedel, som havde den laveste hvilepuls, levede flere år længere end den fjerdedel, der havde den højeste. For mændene var den forlængede levetid fem år, mens den for kvinderne var tre år,« siger overlæge Gorm Jensen, hjerte- lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital,

Han er hovedforfatter til en videnskabelig artikel om undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Kardiologisk Forum.

Forskerne har vist, at virkningen af hvilepulsen på livslængden har selvstændig betydning. Virkningen kommer med andre ord oven i den positive virkning af motion og den negative virkning af tobak, højt kolesteroltal og højt blodtryk.

»En høj hvilepuls bør tilskynde til at dyrke mere motion, men det ser ud til, at nogle har mere gavn af fysisk aktivitet end andre. Det kan skyldes, at arvelige faktorer også spiller ind for hvilepulsen. Det er en hypotese, vi gerne vil have nærmere belyst i en ny undersøgelse,« siger Gorm Jensen.

Han mener også, at den nye viden åbner det perspektiv, at medicin måske med tiden kan bidrage til lavere hvilepuls, ligesom medicin mod højt blodtryk og højt kolesteroltal gør det i dag.