Jo, den er størst i Jylland

Bil og bolig er store udgifter for danskerne, og især på boligen er der stor geografisk forskel på priserne. Vores måde at bo på afgør store dele af vores øvrige forbrug. Men de rigtige regionale forskelle på bilister og parcellister er små.

»Jydekrogen« burde faktisk ret beset blive kaldt »husejerkrogen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Anhængertrækket hedder ikke uden grund en jydekrog eller det, der er værre. Der er stor forskel mellem landsdelene på antallet af anhængervogne. Men hvis man ser på andelen af bilister, som forsikrer et anhængertræk er forskellen lille. Og trækket burde snarere hedde en husejerkrog.

Per 1. januar 2015 er 731.514 påhængsvogne til privat brug registreret i Danmark. I København er der en påhængsvogn for hver 50 husstande, mens det i Nordjylland og Sønderjylland er hver tredje husstand, der har campingvogn eller trailer. Men som de fleste andre geografiske forskelle mellem danskerne bliver også denne lille forskel forsvindende lille, hvis man bider sig fast i tallene. For en krog skal jo sidde på noget, og selv om antallet af jydekroge er størst i Jylland, er andelen af bilejere med træk ikke voldsomt forskellig mellem landsdelene.

»De regionale forskelle er nok mindre, end myten tilsiger. Der er under 15 procent flere jyder, fynboer og sjællændere, der har krog på bilen, end bilejere fra København,« siger Jens Langergård, Kommunikationschef i Topdanmark Forsikring, der for Berlingske har fisket i sin kundebase efter andelen af bilforsikringer, hvor bilejeren også betaler for at forsikre anhængertrækket.

Vi kører som vi bor

Andelen af træk per bil er størst og næsten lige stor i Jylland (86 pct.), på Fyn (86 pct.) og på Sjælland (85 pct.). I indre København er andelen af bilister med krog 75 pct. og i Storkøbenhavn 78 pct.

Og ejerskab af en bil eller ej er et af de punkter, hvor der ser ud til at være mest klokkeklar regional forskel på danskerne. Københavnerne er dem, der helst undværer bilen, men i alle regionerne kan man se, at antallet af biler falder med en højere bebyggelsesprocent.

Målt på bilforsikringen udviser kilometerdækningen faktisk en større regional forskel end anhængertrækket. Jyderne kører 25 pct. længere end københavnere og ti pct. længere end fynboer. Til gengæld er bilerne nogenlunde lige gamle i hele landet, i gennemsnit otte-ni år.

»Husforsikringer afhænger selvfølgelig af boligform, men på indboforsikring er der nogle små regionale forskelle. 25 pct. flere i indre København har tilvalgt elektronikforsikring. Ti pct. færre fynboer har tilvalgt en årsrejseforsikring,« siger Jens Langergaard.

Når husejere har større tendens til også at have bil og trailer, hænger det selvfølgelig sammen med, at der er mere, der skal køres. Ikke bare haveaffald på genbrugsstationen, for det henter kommunen de fleste steder. Men der er altid noget at gøre for en husejer.

»Man køber bare ikke så meget træbeskyttelse, når man bor i lejlighed,« siger Freddy Lauridsen, administrerende direktør i Silvan, der har 40 byggemarkeder fordelt over hele landet. Sortimentet i en Silvan er forskelligt, alt efter hvor den ligger, men forskellen er ikke geografisk på landsdel.

»Når der er store, udstrakte parcelhuskvarterer eller landområder har vi selvfølgelig større salg af jord og planter til haven, af hegn og belægningssten og af materialer til vedligehold og reparation af boligen. Tættere på midtbyerne køber man havemøbler og grill­udstyr til altan og gårdhave,« siger Lauridsen.

Ifølge Danmarks Statistiks løbende Forbrugsundersøgelse bruger vi næsten ti gange så mange penge på fast haveinventar, end vi gjorde for ti år siden, og halvt så meget på maling og træimprægnering.

»Til lejligheder køber man mere ind til forskønnelse af boligen og ikke så meget til egentlig reparation og vedligehold, som husejerne gør,« siger Lauridsen, som melder om stigende interesse i hele landet for gør-det-selv-skolerne, som alle byggemarkeder efterhånden har. Det er både byboere og husejere, der tilmelder sig, og det er stadig mere avancerede ting, vi tør kaste os over, som hidtil har været forbeholdt håndværkere. Gulvbelægninger, badeværelser, lamper og el – alt man ikke behøver være autoriseret for at lave.

»Når en bolig købes eller sælges i Danmark, bruges der i gennemsnit 140.000 kroner på at sætte den i stand. Det gælder i hele landet,« siger Freddy Lauridsen.

Der er dog nogle forskelle på vores byggemarkedskøb.

»De nye trends i boligindretning er størst i byerne, og det gælder i hele landet. I byerne er man villig til at betale mere for at være først med det sidste. Længere ude på landet holder man fast i det, man kender. Også i prisen,« siger Lauridsen.

Cykeltrend slår igennem

Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik er en meget omfattende løbende registrering af et repræsentativt udvalg af danske husstandes gennemsnitlige udgifter til snart sagt alt. Den seneste undersøgelse omfatter 2.603 husstande fordelt på alle fem regioner, som har registreret hele deres forbrug i 14 dage.

I undersøgelsen kan man bl.a. læse, at nordjyderne køber langt mere flaskegas end resten af landet, måske pga. mange sommerhuse. Sjællandere bruger langt mest på reparation af bolig, omkring dobbelt så meget som nordjyder og midtjyder, og tre gange så meget som københavnere og midtjyder, der bruger mindst. Til gengæld bruger midtjyderne mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet på cykler. Måske fordi de dyre elcykler er slået først igennem i østjyske fjordbyer, som er store nok til at undvære bilen, men ikke flade nok til at være verdens bedste cykelby.

Generelt bruger alle husstande dobbelt så meget på cykler i dag som for ti år siden, hvilket også kunne skyldes elcyklerne – eller carbon-raceren til de lycraklædte motionscyklister.

Men også her skal man være forsigtig med at udråbe forskelle, der kan vise sig at være statistisk støj.

»Vi har meget få registreringer til de mindre kategorier, så usikkerheden er forholdsvis høj på disse poster,« advarer Dorthe Jensen, afdelingsleder ved Priser og Forbrug i Danmarks Statistik.