Jihad-agent og islamistisk boghandler i ordkrig

»Svin« blev der blandt andet råbt efter tidligere islamist og PET-agent, Morten Storm, da han i dag vidnede mod Sam Mansour, der er tiltalt for at opildne til terror.

Arkivfoto. Eks-agent Morten Storm var mandag i retten for at vidne i retssagen mod Sam Mansour. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med blå skjorte, tilbageredt hår og jakke hængende på stolen. Med ur på den ene arm og en stor Mjølner-tatovering på den anden tog vidne vidne nr. fem, Morten Storm, tidligere jihadist og PET-agent, mandag plads i vidneskranken i retten på Frederiksberg.

Her var han indkaldt af senioranklager Jacob Buch-Jepsen som vidne i sagen mod Sam Mansour, der tidligere gik under navnet Said Mansour, og som er tiltalt for at propagandere for og opildne til terror og terrorbevægelser.

54-årige Mansour, der også er kendt som »boghandleren fra Brønshøj«, blev tilbage i 2007 idømt tre et halvt års fængsel for at opfordre til terror, hvorfor anklagemyndigheden denne gang også går efter at fratage Mansours danske statsborgerskab og få ham udvist til sit hjemland, Marokko.

Morten Storm som vidne

På dagens retsmøde var det særligt Mansours forhold til Morten Storm, den tidligere Bandidos-rocker, radikale islamist og PET-agent, der kom under såvel anklagerens og forsvarerens juridiske lup.

Helt konkret blev der fokuseret på en Facebook-korrespondance mellem de to, der foregik i 2013 fra januar til august. Efter de sidste beskeder i samtalen var skrevet, lagde Mansour et billede af Morten Storm på Facebook med teksten »Wanted dead or alive«. En handling, som anklagemyndigheden ser som en opfordring til drab.

»Han var sur over, jeg havde forladt den sande religion (Islam, red.) og at jeg var med til at hjælpe med at infiltrere terrorceller i Yemen og Afghanistan,« forklarede Morten Storm i retten.

I samtalen skrev Mansour den 6. januar en privat besked og ville vide, hvorfor Morten Storm havde et billede af Kurt Westergaard. Morten Storm gav som begrundelse, at Muhammed er »pædofil og et narrehoved«.

Herefter skrev Mansour til Morten Storm:

»Du må blive forbandet. Han vil forbande dig i det evige liv, guds fjende. Du vil blive tortureret og komme i helvede. Din herre vil ikke kunne redde dig. Hans skæbne er ligesom din,« lød oversættelsen af Mansours Facebook-besked til Storm i retten.

Samtalen sluttede sluttede 27. august. Mens samtalen blev diskuteret i retssalen fik Storms påstand om profetens Muhammeds påståede pædofili flere af de tilhørende, nogle i Niqab, nogle med store skæg, til at råbe »svin«, »du skal ikke snakke om det« og »Hvad med danskerne, de voldtager deres børn« efter Morten Storm.

Ser billede som dødstrussel

6. september lagde Mansour et billede op på Facebook med et billede af Morten Storm med teksten »Wanted dead or alive«, som Storm selv ser som en direkte dødstrussel.

»Det er en direkte opfordring til drab. Det, som står i panden på mig på billedet, betyder »den frafaldne«. Jeg kan ikke bo i Danmark på grund af Mansour og hans tilhængere derude (i tilhørerlokalet, red.). Jeg vil ikke tage chancer og bo i sådan et land,« sagde Morten Storm under retsmødet.

Ifølge Mansour var billedet en måde at beskytte profeten Muhammed, som Morten Storm kaldte pædofil.

»Det var på baggrund af den her samtalekrig, vi havde med hinanden, og som påvirkede mig meget, fordi han angreb profeten og beskrev ham sådan, til trods for, at han har fulgte den profet i mange år, som ingen tvang ham til,« sagde Mansour via sin tolk i retten .

De to har mødt hinanden flere gange. Ifølge Mansour to gange, først i Odense og sidenhen til en fredagsbøn i København. Ifølge Morten Storm har de to mødt hinanden flere gange - mindst ti - forklarede han i retten.

Forklarede delt martyrvideo

Der var dog ikke den eneste aktivitet på Facebook, Mansour blev præsenteret for i retten på Frederiksberg. Der blev også afspillet en video af selvmordsbomberen Abu Asim al-Muhajir, som den 22. august 2013 sprang sig selv i luften. I videoen, som Mansour delte på Facebook i oktober 2013, ser man Al-Muhajir iklædt sort hætte med arabisk skrift, hvid kjortel, en tankvogn i baggrunden og sort, tjavset skæg, fortælle om baggrunden for selvmordsaktionen mod Bashar al-Assad.

Anklageren ville gerne vide, hvorfor Mansour havde delt videoen af selvmordsbomberen.

»Fordi den allerede findes, så det var til dem, der gerne vil se den. Folk er trætte af, at kvinder og børn bliver myrdet af regimet. Det her viser et andet billede,« sagde Mansour via sin tolk.

Retssagen fortsætter tirsdag og onsdag i denne uge. Der ventes at falde dom senest 4. december.