Jesus er kommet til Danmark

Jesus er kommet til Danmark, det samme er Panik, Paprica og Papaya. Antallet af godkendte fornavne er vokset fra cirka 7.000 til knap 22.000.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere

Jesus er kommet til Danmark, det samme er Panik, Paprica og Papaya, men der er stadig ikke plads til Monkey og Batman.

Det ene eksotiske eller selvkonstruerede fornavn efter det andet finder vej til Danmark. Det lille land med 5,5 millioner indbyggere er på få år blevet velsignet med så mange forskellige fornavne, at det er blevet de mange tusinde fornavnes land.

Lektor og navneekspert Michael Lerche Nielsen, Københavns Universitet, følger med i udviklingen af antallet af godkendte fornavne. Han kan konstatere, at Familiestyrelsen i dag har registreret næsten 22.000 drenge- og pigenavne, mens der i 2005 blot var cirka 7.000 navne.

Han forklarer de mange nye navne med, at navneloven blev liberaliseret i 2006, at indvandrere bringer mange nye navne til landet, lige som flere danskere får børn med udlændinge. F.eks. afspejler flere thailandske navne på den officielle navneliste, at danske mænd indgår ægteskab og får børn med kvinder fra Thailand.

»Den danske navneliste er nærmest blevet en verdensnavneliste, der selvfølelig har et stærkt dansk præg,« siger han og tilføjer, at den for få år siden så populære numerologi også har været med til at give listen vokseværk:

»Men udviklingen er i høj grad også udtryk for, at fornavne er blevet en del af danskernes identitet på en helt anden måde end tidligere. I dag må et fornavn gerne være lidt specielt, noget særligt.«

Michael Lerche Nielsen kan også se, hvordan film og medier påvirker valget af fornavne. F.eks. smittede Matrix-filmene af på nogle danskeres navnevalg til deres børn eller sig selv, mens »det var tydeligt at se, da Ringenes Herre-trilogien blev filmatiseret«, som han udtrykker det. På samme måde begyndte der at dukke græske navne op, da der for et par år siden kom en Hollywood-film om Alexander den Store.

Ny navnelov

I 2006 blev navneloven lavet om. Det betød, at listen på et år voksede fra cirka 7.000 navne til 10.600.

I dag bliver et nyt fornavn, der ikke er på navnelisten, som udgangspunkt godkendte af det lokale kirkekontor. Er der tvivl om navnet, bliver Statsforvaltningen inddraget, og navnet kan i sidste ende blive en sag for Familiestyrelsen. Det kan betyde, at eksperter som Michael Lerche Nielsen bliver konsulteret.

»Reglerne er blevet meget liberale, og det er i høj grad op til folks egen dømmekraft. Det er kun, hvis navnene er oplagt obskøne eller vanvittige, at der bliver sagt nej,« forklarer han:

»Når et navn én gang er godkendt, er det altid godkendt. Derfor vil der være flere navne, der kun bæres af en person eller slet ikke af nogen.«

Blandt de navne, der er blevet sagt nej til, er Batman og Monkey, lige som Analia heller ikke er blevet vurderet at være passende.

At der er stor variation i de danske fornavne fremgår også af en artikel i det nye nummer af tidsskriftet Mål og Mæle skrevet af Michael Lerche Nielsens kollega Birgit Eggert. Af den fremgår det, at blot 1,9 procent af alle mænd i dag bærer det mest populære mandenavn, Jens, mens 1,7 procent af Danmarks kvinder bærer det mest populære kvindenavn, Anne.

Men når det gælder danskere født før 1900, hedder hele 21,1 procent af kvinderne Marie, 11 procent af mændene hedder Christian. Helt tilbage i begyndelsen af 1800-tallet havde 31,2 procent af de danske kvinder Anne, Anna eller Ane som første fornavn.

Birgit Eggert forklarer bl.a. udviklingen med stigende oplysning og mobilitet i løbet af 1800- og 1900-tallet, hvilket betød, at danskerne begyndte at stifte bekendtskab med nye navne.