Jensen's Bøfhus: Derfor lagde vi sag an

Jensen's Bøfhus tager nu bladet fra munden efter mange tusinde mennesker har svoret at boykotte restaurantkæden.

Her ses Jacob Jensen foran sin lille restaurant, som han ikke længere må kalde Jensens Fiskehus for restaurantkæden Jensen's Bøfhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger / Martin Ballund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


Ejer og stifter af Jensen's Bøfhus forsøger i et åbent brev på restaurantkædens hjemmeside at forklare, hvorfor man lagde sag an mod ejeren af Jensens Fiskehus i Sæby, Jacob Jensen.

Højesteret afgjorde fredag, at Jacob Jensen ikke havde ret til at bruge 'Jensen' i navnet på sin fiskerestaurant og desuden skal betale 200.000 i erstatning til Jensen's Bøfhus.

I brevet skriver manden bag Jensen's Bøfhus:

- Grunden til, at vi i sin tid bad Jacob Jensen og hans virksomhed om at respektere vores varemærke er, at jeg for mange år siden kaldte vores restauranter for Jensen's Bøfhus, og det er under det navn, at vi har drevet vores restauranter og er blevet landskendte gennem de sidste mange år.

Palle Skov Jensen fortsætter:

- Rigtig mange danskere forbinder navnet Jensen's med vores restauranter og derfor kan det skabe forvirring hos gæsterne, når en helt anden restaurant kalder sig det samme som os. Det er hverken vi, gæsterne eller en anden restaurant tjent med. Og det er Højesteret altså enig i.

Facebook-siden 'Boykot Jensen's Bøfhus' har nu fået flere end 43.000 likes fra danskere, der forargede over sagen.