Jens havde første skoledag i 0.A: »Hvis man ikke lærer noget på en skole, så er det ligesom ikke en skole«

Tirsdag var der sommerfugle i maven og skoletasker på ryggen af over 4.000 børn, der startede i skole i Københavns kommune. På Ålholm Skole blev første skoledag fejret med borgmesterbesøg og aktiviteter for både børn og voksne.

Ella, Jens, Svend, Nilas og Viggo fra Ålholm Skole. Foto: Thomas Lekfeldt. Fold sammen
Læs mere

En mor giver sin søn skoletaske på og tager mobilen frem. Drengen smiler fjollet til kameraet og tager sin mor i hånden. De er kommet i god tid til første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Indgangshallen er fyldt med forventningsfulde skolespirer og deres forældre. Bagest i hallen er der blevet bygget en scene, og familierne finder pladser på stolerækkerne foran.

En far forklarer sin søn, at overborgmesteren, der hedder Frank, er her, og det er ham, der bestemmer i hele byen. »Men,« bryder drengens mor ind, »det er ham dér, du skal passe på«. Hun peger på en mand med et gråt jakkesæt. »Det er ham, der bestemmer her på skolen,« siger hun. Drengen ser sig om, og spørger så efter lidt tid: »Er han overborgmesteren af skolen?«

Manden i det grå jakkesæt hedder Søren Vith og er skoleleder på Ålholm Skole. Han siger til Berlingske:

»Første skoledag betyder rigtigt meget for os, fordi det er vores mulighed for at give de nye børn, der starter, en rigtig varm velkomst og signalere, at nu er de en del af fællesskabet. For børnene betyder sådan en dag utrolig meget, og hvis de kommer godt i gang, er der en god sandsynlighed for, at de også kommer godt videre.«

På Ålholm Skole afslutter de dagen med at sende balloner op, med en lille seddel, hvorpå børnenes navne samt en e-maildaresse til skolen er skrevet. Så kan det være, at nogen et andet sted finder den, og skriver en hilsen til e-mailadressen. Arrangementer som disse er ifølge Søren Vith afgørende for at indlede en god relaltion både til børn og forældre, for det er den tætte relation, der skal få ungerne til at hænge i, når skolelivet bliver udfordrende:

»Det er selvfølgelig positivt, når forældrene føler sig tæt på skolen. Jeg håber på, at det vil hjælpe med til, at børnene er mere positivt stemt overfor det at gå i skolen - også når det bliver hårdt, også når det bliver svært, og også når de bliver trætte af bøgerne, eller når der er noget andet, der er surt.«

Nr. 3 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Nilas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Milas er startet i 0.A

Hvad har været det sjoveste i dag?

»At min far har tegnet en grå bil til mig.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»Frikvarter!«

Hvad synes du gør en skole god?

»Vennerne, fordi så kan man lege med dem.«

Nr. 6 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Georg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Georg er startet i 0.B

Hvad har været det sjoveste i dag?

»At sætte ballonen op! Jeg håber den ender, på den anden side af Jorden. Jeg ved ikke, hvad der er dér.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»Det ved jeg ikke...«

Hvad synes du gør en skole god?

»En skole med frikvarter, fordi der er en legeplads, og den er rigtig sjov.«

Nr. 5 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Sofia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Sofia er startet i 0.B

Hvad har været det sjoveste i dag?

»At tegne. Jeg har tegnet et par kufferter.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»At lære matematik, fordi så kan jeg lave mine opgaver.«

Hvad synes du gør en skole god?

»Hvis man får masser af fredagsslik! Men det vigtigste i skolen er at have venner og tie stille.«

Nr. 7 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Svend. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Svend er startet i 0.B

Hvad har været det sjoveste i dag?

»At sende balloner op. Jeg håber den ender et eller andet sted.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»At lære at skrive. Jeg kan ikke skrive så godt, men jeg kan læse virkelig godt.«

Hvor har du lært at læse?

»Det har jeg lært af mig selv. Jeg læser jumbobøger.«

Hvad synes du gør en skole god?

»Venner!«

Nr. 8 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Alfred. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Alfred er startet i 0.A

Hvad har været det sjoveste i dag?

»At sætte balloner op. Jeg håber den ender i Sverige, for jeg har en bedste ven i Sverige.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»At lære at læse.«

Hvad synes du gør en skole god?

»At lære børnene hurtigt at skrive. Og venner, for ellers var alle bare ensomme.«

Nr. 2 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Jens. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Jens er startet i 0.A

Hvad har været det sjoveste i dag?

»Det var, da vi skulle give slip på ballonerne. Nej nej! Da vi skulle hen til klassen… Nej! Da vi skulle… åh, jeg kan ikke helt finde ud af det, for det har været sådan en god dag.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»At lære at læse og skrive. Jeg vil gerne læse bøger.«

Hvad synes du gør en skole god?

»At man lærer noget. Det er godt, at man lærer noget på en skole. Hvis man ikke lærer noget på en skole, så er det ligesom ikke en skole.«

Nr. 9 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Viggo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Viggo er startet i 0.A

Hvad har været det sjoveste i dag?

»At vi skulle sidde stille, og vi skulle høre en historie om en lille pige… og vi skulle også have nogle makkere.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»At lære i skolen. Og at være stille. Det er jeg ikke så god til.«

Hvad synes du gør en skole god?

»At holde frikvarter, og at lege udenfor sammen med nogen venner.«

Nr. 10 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Martha. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Martha er startet i 0.B

Hvad har været det sjoveste i dag?

»At tegne. Det er jeg god til.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»At lære at læse.«

Hvad synes du gør en skole god?

»Det er vigtigt at hjælpe hinanden.«

Nr. 4 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Trygve. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Trygve er startet i 0.A

Hvad har været det sjoveste i dag?

»Det er sådan lidt svært at forklare. Det er sjovt at sætte ballon op.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»Det ved jeg ikke endnu.«

Hvad synes du gør en skole god?

»Det er også lidt svært at forklare… det er vennerne… og læreren. Jeg har allerede mødt ham. Han var fin nok.«

Nr. 1 af 10. - 0. klasse første skoledag på Ålholm Skole i Valby. Ella. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Ella er startet i 0.A

Hvad har været det sjoveste i dag?

»At finde min plads. Jeg ved ikke, hvem jeg skal sidde ved siden af.«

Hvad glæder du dig til i skolen?

»At lære at tale engelsk, fordi, at jeg synes det er sjovt.«

Hvad synes du gør en skole god?

»At man skal lave noget sjovt.«