Der har været blæst om DR og bestyrelsesformand Michael Christiansen i de seneste uger.
Flere politikere har kritiseret Michael Christiansens håndtering af en række skandalesager og DRs bestyrelse for at bakke ham op.
Men kulturminister Mette Bock (LA) vil ikke udtale sig konkret om de verserende sager, fordi hun respekterer armlængde-princippet. Torsdag afslørede Ekstra Bladet, at Mette Bock, som andre direktører, fik ca. to millioner kr., da hun fratrådte som programdirektør i DR i 2009.
Forfatter og samfundsdebattør Jens-Christian Grøndahl mener, at Mette Bock er fedtet ind i DRs kammeratskabs-kultur og er inhabil i forhold til de kommende medieforhandlinger.
»Mette Bock er ikke den første kulturminister, der har berøringsangst over for DR. Det er jo nærmest kutyme, at kulturministrene holder sig langt væk og henholder sig til armslængden. Armslængden trænger til et eftersyn, for hvis armen forbliver strakt, falder den jo af til sidst. Det vi ser i forhold til DR er, at armen for længst er faldet af, fordi vi har fået en stat i staten. DR kører sit eget løb, og når der skal forhandles aftaler med DR, triller bestyrelsesformand Michael Christiansen bare ind i Kulturministeriet i Nybrogade og fortæller, hvordan han synes skabet skal stå og så smækker man hælene sammen.«
Så du mener, at hun skal blande sig?
»Ja, hun har jo det politiske ansvar, og selvfølgelig kan hun henholde sig til, at manden er ansat i kontraktperiode, der udløber til næste år med et nyt medieforlig. Jeg fæstner mig ved, at der er rimelig kold luft omkring Michael Christiansen for tiden – også fra ministeriets side. Det er jo ikke sådan, at Mette Bock er kommet ham til undsætning, og hun lader ham sådan set sejle sin egen sø. For så vidt synes jeg, at hun er gået langt i retning af at lade ham mærke kulden og tomrummet, men det er fejt af hende, at hun ikke melder ud og siger, at det er dybt problematisk, at man har en bestyrelsesformand, der går i flyverskjul, når bølgerne går højt. Og det virker bizart, og det har det gjort, lige så længe Michael Christiansen har været bestyrelsesformand. Det er ham, der tegner butikken, og ikke den generaldirektør, som man har ansat til en fyrstelig gage.«
Du tænker på generaldirektør Maria Rørbye Rønn?
»Ja, som får vist nok 3,2 millioner, og som er fuldkommen usynlig. Det er Napoleon Michael Christiansen, der tegner butikken, og de andre forholder sig tavse. Det virker helt bizart, da bestyrelsen er indsat af politikerne for at bestyre butikken, at den daglige drift og beslutninger ligger hos direktionen.«
Skal Folketinget eller minister Mette Bock gribe ind?
»Set i et længere perspektiv er det ligemeget, for hvis Michael Christiansen bliver til slutningen af sin kontraktperiode, er han nu en lam and. Den ellers magtfulde mand er stækket efter dette forløb. Det giver DRs direktion og bestyrelse det dårligst tænkelige udgangspunkt for de medieforhandlinger, der skal løbe af stabelen. Det, man skal bruge disse sager til, er, at man under forhandlingerne skal reformere ledelsesstrukturen fuldkommen i DR. Der skal ikke være så mange chefer, og de skal ikke have så meget i løn. Bestyrelsen skal aktiveres, så man reelt bliver et virksomt led mellem folkestyret og institutionen, og bestyrelsesformanden skal træde helt i baggrunden og lade generaldirektøren køre DR.«
Hvad er din egen vision for DR?
»I et ændret mediebillede, hvor det digitale får en stærkere rolle, virker det fornuftigt at udskifte licensen med en skat, og det har man også gjort i andre lande. I ledelsesniveauet kan man skære hårdt, og der er ingen direktører i DR, der er den løn værd, som de får.«
Er det af personlig erfaring, du taler?
»Ja, men generelt er det klart, at ingen af dem er så dygtige, at de er deres høje lønniveau værdige. Det kan vi jo se af sagerne, der pibler frem. Man kan spare meget i løn, og man skal forenkle ledelsesstrukturen, så det bliver indholdet, det handler om. Det vigtige er, at man holder public service-fanen højt, for den gode journalistik er under pres.
Mette Bock har sagt, at hun vil bryde DRs monopol på public service?
»Jeg synes, det er sympatisk, at man diskuterer, hvad public service er ud fra den antagelse, at vi har brug for public service. Det er ikke sikkert, at det er DR, der skal varetage public service, når institutionen så tydeligt er ude af takt med befolkningen og det politiske system.«
Hvad er i dine øjne baggrunden for, at DR har bragt sig i den situation?
»Den ene side af problemet er, når armslængde-princippet tillader en institution at blive selvsupplerende og selvavlende, uden at der bliver grebet ind. Det udvikler så en kultur på stedet, der bliver mere og mere selvoptaget og byzantisk, som vi har set det. Da Michael Christiansen i DR skulle forklare Gitte Rabøls stilling som mangfoldighedskonsulent, omtalte han hende som Gitte. Det virker stødende, fordi det viser, hvor familiær institutionen er blevet. DR har fået lov til at passe sig selv og er vokset ud over alle grænser og har levet sit eget liv.«
Er det, der sker med DR, i sidste ende politikernes ansvar?
»Når politikernes ansvar svigter, bliver der plads til små Napoleon-skikkelser som Michael Christiansen, der opbygger deres eget imperium.«
Er hun inhabil i forhold til de kommende medieforhandlinger?
»Jeg synes, at det er udtryk for en utrolig sammenspisthed, og det er udtryk for, at minister Mette Bock ikke er i stand til at være minister, fordi hun er sovset ind et kammeratskab – et formaliseret kammeratskab med den bestyrelsesformand og den institution, som hun skal være minister for. Det er stærkt problematisk.«
Kan de nye afsløringer vise, hvorfor hun var så forsigtig med at blande sig i noget konkret?
»Det synes jeg, at man må sige. Det her er jo en personsag. Det er dybt kritisabelt og nytter slet ikke noget.«
Rettelse: Denne artikel er efterfølgende blevet ændret, da Jens Christian Grøndahl ønsker at det skal fremgå tydeligere af artiklen, at Mette Bocks situation som kulturminister er blevet temmelig vanskelig. Grøndahl mener således, at sagen om Mette Bocks fratrædelsesgodtgørelse diskvalificerer hende som leder af medieforhandlingerne, men ikke nødvendigvis at hun bør gå af.