»Jeg vil hellere have Thomas alene end slet ikke at have ham«

Som 39-årig skruede Gitte R. Jørgensen ned for ejendomsmæglerjobbet og blev mor på egen hånd. Det var en beslutning, det tog år at komme frem til. Men også et valg, hun aldrig vil fortryde.

Først kommer studierne, så drømmejobbet og så karrieremulighederne, der æder fritiden op. »Og så går tiden,« siger Gitte Radich Jørgensen, der som 38-årig besluttede sig for at blive mor alene. I dag har hun 2-årige Thomas. Foto: Benita Marcussen Fold sammen
Læs mere

Egentlig havde Gitte Radich Jørgensen alt det, der på overfladen kendetegner succes i dette årti:

Et fedt job i den hippe, boomende ejendomsmæglerbranche. En høj uddannelse, suppleret med et HD-studium i organisation. Masser af venner, som hun gik ud og spiste med, når hun ikke skulle passe aften- og weekendpligterne med boligsalg. Et lækkert hjem. Og midler til gøre livet sjovt i den sparsomme fritid.

Det med mand og familie var bare ikke lige på plads for den midt-i-30erne Gitte Radich Jørgensen. Ikke fordi, hun havde valgt det fra. Hun har tværtimod hele livet vidst, at hun ville have børn. Mange børn, endda. Manden – den rigtige mand – kom bare aldrig:

»Det er svært at forklare hvorfor. Jeg har altid trivedes meget godt alene, så på dét punkt har jeg måske ikke været så målrettet. Jeg har været i længerevarende forhold, men enten var det ikke lige den rette tid til børn, eller også var det bare ikke manden, der skulle være far til mine børn. Det er ikke, fordi jeg har kørt et solo-ræs, hvor der ikke var plads til andre. Det er bare ikke sket, og så går tiden,« siger Gitte Jørgensen.

En stor beslutning
Som årene gik, og mændene udeblev, begyndte hun at overveje alternativer. Med ingen potentiel farmand i sigte og en krop, der nærmede sig afslutningen på den »fertile alder«, besluttede hun at blive mor alene:

»Jeg havde hele tiden sagt, at hvis jeg blev 35 år og stadig ikke havde børn, så måtte jeg gøre et eller andet. Men derfra gik der yderligere mange år, før jeg handlede. Det er jo ikke en beslutning, man tager over night. Der er utrolig mange følelser i det. Det er en stor ting at stå med et barn alene,« siger Gitte Radich Jørgensen.

Droppede adoption
Først overvejede hun adoption og var gået i gang med den tunge proces, men hun skiftede mening. Hun hørte om jordemoder Nina Storks klinik, hvor man i årevis har insemineret enlige kvinder:

»Alt andet lige er det nemmere at få barnet selv. Og mine forældre, veninder og søskende har givet mig kæmpe opbakning i den beslutning. Det skal man have. Til gengæld har jeg nogle mandlige venner, som ikke rigtig kunne forstå, at jeg ville gennemføre det alene uden mand,« siger Gitte Radich Jørgensen.

Mistede første graviditet
Men det ville Gitte. Og som 38-årig gik hun i gang med de første inseminationer. Hun valgte en donor af samme nordiske udseende som sig selv. Allerede anden gang på fertilitetsklinikken, blev hun til sin store lykke gravid. Men så skete der noget, der følelsesmæssigt kom helt bag på Gitte Radich Jørgensen:

»Jeg mistede barnet i syvende uge. Og jeg var helt i chok over, hvor slemt det var at gå igennem. Før, når jeg hørte om spontane aborter, havde jeg haft den lidt overlegne holdning, at »nå, så må man jo bare prøve igen«. Men man er jo fuldt ud lige så gravid dér som i niende måned,« siger Gitte Jørgensen.

Men anden gang var lykens gang. Som 39-årig blev hun gravid med Thomas, som hun fødte ved kejsersnit den 18. juli 2005.

En anden hverdag
I dag er Thomas to år gammel. Og Gitte Radich Jørgensens hverdag er blevet en helt anden:

»Vi har en stille og rolig hverdag i faste rammer som alle mulige andre familier. Pludselig er jeg hjemme altid. Jeg arbejder stadig i mæglerbranchen, men har skiftet job, så jeg ikke har weekend- og aftenarbejde. Det var nødvendigt for mig at geare ned på jobbet, men det var jeg klar til. Jeg synes slet ikke, jeg går glip af noget. Jeg kan sagtens trække mig lidt i nogle år og så komme tilbage,« siger hun.

Drømmen om mange børn har Gitte Radich Jørgensen givet slip på. Hun kunne ikke nå flere, kroppen ville ikke kunne magte en graviditet mere.

»Det største i min beslutning er tanken om, at Thomas ikke får en far. Hvordan man skal håndtere det, kommer meget an på barnet. Min indstilling er simpelthen at være ærlig omkring det. Hvis han spørger, så er der bare ikke nogen far. Kommer han til at mangle mandlig indflydelse? Han er så lille endnu, det kan jo være, at det problem opstår. Det må jeg tage, som det kommer,« siger hun.

Og hvad med kærligheden? Gitte Jørgensen er stadig alene, men drømmen om at møde den store kærlighed er intakt:

»Min situation er jo ikke så meget anderledes end så mange andres. Sandsynligheden for, at en potentiel kæreste har nogle børn, er også ret stor. Forskellen er måske, at Thomas jo vil altid være hos mig. Der er ikke andre, jeg skal dele ham med,« siger hun.

Er det egoistisk at få barn uden at have en forælder nummer to, har hun spurgt sig selv?

»Jo, det er det da, men ønsket om børn er vel altid egoistisk, også når man er to. Jeg ville selvfølgelig helst have haft, at Thomas havde haft en far. Det havde da været det optimale,« siger hun, og tilføjer:

»Jeg vil jo hellere have ham alene, end slet ikke at have ham«.