Jeg vil gøre en forskel

To mænd har friet til Lene, men begge gange har hun sagt nej. Drømmen om at leve et traditionelt familieliv ligger hende fjernt. I stedet drømmer hun om at hjælpe andre mennesker til at hvile mere i sig selv.

»Med årene bliver man mere forankret i sig selv og mere sikker på, hvad man vil her i livet. Hvis jeg får en kæreste nu, så skal forholdet kunne rumme to virkelige personligheder i større udstrækning, end når man møder hinanden, når man er yngre,« siger Lene, 35 år og single. <br>Foto: Søren Bidstrup <p><br> Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Lenes lillebror for nylig blev gift, var hun den perfekte toastmaster. Hun introducerede talerne med de sødeste citater om kærlighed, og ingen kunne være i tvivl om, at hun mente, hvad hun sagde - at man skal skynde sig at prise, nyde og værdsætte kærligheden, når den slår ned, sætter sine rødder og blomstrer.

Alligevel har Lene Alsbæk Nielsen to gange selv sagt nej tak til at blive gift. Første gang, en mand friede til hende, var hun 23 år.

»Jeg var alt for ung. Jeg syntes slet ikke, jeg kunne sige ja til at blive gift på det tidspunkt. Et par år senere gjorde han det forbi med mig, fordi jeg ikke ville gifte mig med ham, og da var jeg rigtig, rigtig ked af det. Alligevel havde jeg det sådan, at det ikke var rigtigt at gifte mig med ham, for jeg tror, at jeg ville have været nødt til at bryde ud af forholdet senere. Men i et splitsekund tænkte jeg da, bare jeg havde sagt ja til ham!«

Anden gang, en mand friede, var hun 30 år.

»Jeg fornemmede bare, at det var ikke det, vi skulle med hinanden - giftes.«

I dag er Lene 35 år og single. I lejligheden i Lyngby er der blid musik og tændte fyrfadslys, der blafrer i små stager på radiatoren og på gulvet ind til soveværelset. Lene har overtaget lejligheden efter sin lillesøster, der fødte sit første barn netop i soveværelset.

Lillesøster fik barn
»Da min lillesøster fik sit første barn, var det noget, jeg tænkte meget over. Jeg er jo fire et halvt år ældre end hende, så det var lidt mærkeligt, fordi det fra barnsben altid har ligget i luften, at jeg var den første, der skulle giftes og have børn - først derefter skulle min lillesøster og så min lillebror giftes.«

Men sådan er det altså ikke gået.

»Jeg er selv meget afklaret omkring det at være single, men nogle gange er det svært i forhold til min familie. Deres forventninger til mit liv er nok det sværeste. Jeg ved, at især mine forældre virkelig ønsker for mig, at jeg får mand og børn, og det kunne jeg da også tænke mig. Men jeg vil ikke ha' barn for enhver pris. Og jeg vil ikke ha' mand for enhver pris. Der er andre ting, der er vigtigere for mig.«

Lenes mål er hjælpe andre til at hvile mere i sig selv og få et bedre liv. Hun er uddannet folkeskolelærer, har læst pædagogik og psykologi på Roskilde Universitetscenter og driver i dag konsulentvirksomheden MindQuest, der bl.a. har Microsoft Danmark som kunde. Samtidig arbejder Lene på at kunne starte et center med kompetente fagfolk, der kan øge folks livskvalitet.

»Jeg vil gerne gøre en forskel i forhold til, hvordan mennesker finder deres plads i verden, behandler sig selv og hinanden. Det betyder alt. Jeg har ikke levet mit liv, hvis jeg ikke får gjort noget i den retning. Så hvis jeg skal vælge mellem et traditionelt familieliv og at udrette noget, som jeg vil være rigtig tilfreds med, så vil jeg vælge det sidste,« siger hun.

En gang troede hun, at det var bedrag, når folk opfattede det at få en familie som det eneste saliggørende. Det gør hun ikke mere. Nogle opnår lykke, når de stifter familie og den fungerer, erkender hun.

»Så er de måske til gengæld lidt ligeglade med, hvad de ellers får udrettet. Men sådan har jeg det bare ikke. En familie alene ville ikke kunne gøre mig lykkelig,« siger hun, men understreger, at det ikke behøver være et enten eller.

»Men jeg har altså ikke mødt ham, der slår benene væk under mig på den rigtige måde endnu. Jeg har ikke afskrevet muligheden, for jeg ved, at venskaber aldrig vil kunne erstatte dét at have en mand at dele livet med og få børn sammen med. Alene det at have én at være glad eller ked af det sammen med - og det fysiske er jo også vigtigt. Bare de små daglige berøringer kan jeg savne. Men jeg har aldrig følt trang til at gå i byen for at få sex eller haft lyst til at date en fra Nettet. Her kan alle opfinde deres identitet, som de lyster - og så kan man spørge sig selv, hvem det i virkeligheden er, man møder.«

Fravalg af ensomhed
Det vanskelige er at skulle sige ja, hvis den rigtige dukker op.

»Det er svært at vælge for resten af livet og tro på, at man går den samme vej. Mange ender med at hoppe ud i parforhold, fordi de ikke kan holde ud at være alene. De har ikke valgt den, de gerne vil være sammen med, men blot fravalgt ensomheden, og det, synes jeg, er det mest forfærdelige overhovedet. Så vil jeg hellere være alene og leve mit eget liv.«

Lene har tit måttet lægge øre til, at hun sandsynligvis nok er en tand for kræsen, når det gælder mænd.

Tid til tango
»Ja, jeg stiller nogle krav, men det gør jeg også til mig selv, og jeg lever jo med mit valg. Selv om jeg kan være ked af, at jeg ikke har fundet manden i mit liv, så belaster jeg ikke nogen med, at jeg ingen kæreste har. Og jeg er altså ikke herre over, om mit hjerte siger ja eller nej.«

Men der er mange fordele ved at være single, mener Lene. Hun har for eksempel nok af det, som kernefamilier tit sukker efter - tid.

»Jeg har meget mere tid til at læse, reflektere og fordybe mig i ting, som jeg synes er vigtige, end folk i kernefamilier har. Jeg har tid til at danse tango, gå til yoga om morgenen og arbejde om aftenen frem for om dagen, hvis det passer mig. Og så får jeg ikke mine muligheder begrænset, som jeg oplever, at mange gør - utilsigtet - i deres parforhold.«

Til gengæld må Lene som single tit forholde sig til, at andre mener, hendes liv er ufuldstændigt.

»Næsten ligegyldigt hvor godt det går i en singles liv, så bliver man spurgt, nå hvad så med mand og børn? Folk med familie bliver ikke spurgt på samme måde til deres karriere og livskvalitet. Andres forventninger til et godt liv gør, at man som single nemt kan havne i grøften og blive en lille smule utilfreds og ulykkelig. Derfor skal man som single gøre sig sine bevæggrunde og værdier, valg og fravalg meget klart.«

Og Lene lyder overbevisende, når hun siger, at hendes liv er fantastisk.

»Hvis jeg aldrig møder den mand, jeg skal giftes med, vil det være et afsavn, men så har jeg et fantastisk rigt liv på alle mulige andre områder. Det vil være okay, hvis jeg ender som en gammel kvinde uden min egen familie - bare jeg har et vidt forgrenet netværk af venner og familie, som jeg elsker, og det er gensidigt.«

Læs i morgen om to fraskilte mødre, der deler en lejlighed.