»Jeg vil bare ikke have en alkoholisk mor.«

Det er langtfra omkostningsfrit at droppe kontakten med ens forældre. Men i nogle tilfælde kan det være den eneste løsning, hvis man ikke vil ødelægge sit eget liv for at bevare forholdet til mor og far.

Rikke droppede for tre år siden kontakten til sin mor, da hun ikke ville gøre noget ved sit alkoholmisbrug. Rikke er afklaret omkring, at hvis moren ikke går i behandling, ser hun hende ikke, før hun ligger i kisten. »Jeg har ikke ret meget familie, så da jeg valgte min mor og dermed hendes side af familien fra, valgte jeg samtidig at blive »Rikke alene i verden«,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For præcis tre år siden knækkede filmen. Rikke og hendes mor havde aftalt, at de skulle ses i påsken, så Rikke ringede for at lave en endelig aftale. Men i den anden ende af røret mødte hun en mor, der ved højlys eftermiddag sejlede rundt i ordene.

»Hun var rigtig fuld. Jeg konfronterede hende med det. Og hun benægtede. Så gik klappen ned. Jeg havde bare fundet mig i det her i for lang tid. Jeg gad det ikke mere. Så jeg sagde, at hun ikke skulle kontakte mig igen, før hun ville gå i behandling. Jeg hørte ikke mere fra hende. Jeg har heller ikke selv kontaktet hende igen, for nu bliver jeg nødt til at holde fast i min beslutning,« siger 28-årige Rikke, der ikke har talt med sin mor siden.

Som Berlingske skrev i går, har mere end hver femte voksne dansker helt eller delvist vendt deres forældre ryggen eller overvejer at gøre det. Blandt dem, der på et tidspunkt har slået hånden af forældrene, har hver tredje ikke siden genoptaget kontakten.

Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der har skrevet bogen »FamilieFred med dine forældre«, mener, at det er blevet for udbredt at slå hånden af sine forældre, og at for mange lader hele og halve år gå, uden at de ser deres far og mor.

»Det er jo en stor sorg for disse forældre, og når man bryder kontakten, er der ikke nogen mulighed for dialog og udvikling. Så står det hele bare stille,« siger hun.

Brud kan være nødvendigt

Dog er der tilfælde, hvor det ligefrem kan være nødvendigt for det voksne barn at afskære sig fra kontakt med sine forældre for at skærme deres eget ve og vel.

»Der er nogle klienter, som har forældre, der er psykisk syge, verbalt overfusende og grænseoverskridende. De kan – for at beskytte sig selv – være nødt til at sige, at de ikke kan ses. Det er helt fair,« siger hun.

I Psykiatrifonden understreger psykolog Jacob Vindbjerg Nissen, at et brud ikke fjerner konflikten, men føres over i en anden form og måske endda optrappes yderligere.

»Når det er sagt, kan der være situationer, hvor et brud er det bedste – ikke at det er godt – men det bedste i situationen. For eksempel i forbindelse med misbrug, som gør det svært at stole på folk og have et familiært forhold,« siger han.

Svigtede hinanden

Rikke var nået til at sted i sit liv, hvor hun var nødt til at tænke på sig selv.

»Jeg vil godt have min mor, men ikke på bekostning af mig selv. Jeg kunne ikke blive ved med at stå model til de svigt og tillidsbrud. Jeg har jo ikke valgt mig selv ind i den her familie. Det her skal jeg bare ikke være en del af,« siger hun.

Selv om hun vidste, at det var det rigtige valg, var det langtfra nemt.

»Som barn vil man jo gerne tilfredsstille sine forældre. Så jeg følte, at jeg svigtede hende. Men samtidig følte jeg jo også, at hun svigtede mig, fordi hun valgte alkoholen,« siger Rikke.

Følelsen af at være alene rammer især omkring højtiderne, og da hun for nyligt blev færdig med sin uddannelse til socialrådgiver.

»De situationer, man normalt fejrer sammen med sin familie, er svære. Jeg ved jo, at der er en familie. De er ikke døde. Men jeg er bare ikke en del af dem længere,« siger hun.

Udover det afsavn, som et brud efterlader nu og her, peger Jacob Vindbjerg Nissen også på de langsigtede konsekvenser.

Angsten for selv at fejle

»Når man eksempelvis selv får børn, sker der tit det, at konflikterne genaktiveres. Overvejelser omkring, hvad er en god opvækst, og hvad er det for idealer, man har i forhold til at lykkes med noget. Derfor er det vigtig at få bearbejdet de her ting og ikke bare begrave konflikten med bruddet,« siger han.

I dag bor Rikke sammen med sin kæreste. Efter flere års terapi har hun fundet ro i sit liv og glæder sig også til den dag, hun selv skal danne sin egen familie. Alligevel virker rollen som mor en smule angstprovokerende.

»Jeg ved godt, at jeg ikke bliver ligesom min egen mor. Men jeg tror, ønsket om, at være en god mor og det, at mit barn synes, jeg er en god mor, kommer til at fylde rigtig meget. Men jeg kan jo risikere selv at gøre noget forkert over for mit barn. Der er jo tusind måder at svigte på,« siger hun.

Hvad angår hendes egen mor, er hun helt afklaret. Hvis moren ikke går i behandling, ser hun hende ikke, før hun ligger i kisten.

»Det er ikke fordi, jeg ikke vil have en mor i mit liv. Jeg vil bare ikke have en alkoholisk mor.«

Af hensyn til sin mor har »Rikke« ikke ønsket at stå frem med navn og billede.