»Jeg ved ikke, hvad det var i Danmark, der fik det værste frem i ham«

I en ny rapport beskriver flere kvinder med flygtningebaggrund deres problemer med vold, skilsmisse og religiøse autoriteter i forbindelse med ægteskab og ophold i Danmark. Her er deres historier fortalt med egne ord.

Arkivfoto. Fredagsbøn i Fredens Moské i Aarhus. Ifølge flere indvandrerkvinder er de fleste imamer i Danmark ikke villige til at behandle skilsmissesager, når kvinderne hendvender sig. Heller ikke, hvis der er tale om voldelige ægtemænd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Vold. Dødstrusler. Ulykkelige ægterskaber. Social kontrol.

Det er forhold, som mange udsatte flygtningekvinder oplever, når de kommer til Danmark. Det viser en tidligere omtalt kvalitativ undersøgelse fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der har interviewet 85 kvinder med flygtningsbaggrund.

Berlingske giver her – med kvindernes egne ord – et indblik i en verden, som mange etniske minoritetskvinder oplever i Danmark. Analysen er ikke repræsentativ for alle flygtningekvinder, men giver et indblik i, hvad de mest udsatte kvinder gennemgår. De involverede kvinder er anonymiserede i undersøgelsen, og vi har valgt at gengive de dæknavne, som de optræder under i rapporten.

Vold præger hverdagen

Godt halvdelen af de interviewede kvinder fortæller til Vive, at vold fylder en stor del af ægteskabet, hvad enten der er tale om fysisk eller psykisk vold. Volden er så stor, og gennemsyrer alle aspekter af familielivet, at det kan have store konsekvenser for kvinden og familiens børn.

»Han var voldelig over for børnene og råbte og skreg ad dem. Det var selvfølgelig ikke noget, jeg kunne tolerere, så jeg stillede mig imellem – imellem min mand og børnene. Så blev vi alle sammen slået,« fortæller Wafa fra Irak.

Vold bliver flere gange brugt som et middel til social kontrol, fortæller kvinderne. Sara, en europæisk konvertit, beskriver således voldens spontane og uforudsigelige natur i sit ægteskab:

»Ret hurtigt inde i forholdet begynder han at vise tegn på, at han er meget aggressiv og voldelig og jaloux. Det kan være sådan noget med, hvis vi har været ude og køre en tur, og jeg er kommet til at kigge på en mand, så kunne han flippe helt ud – uden hensyn til, om vi var i bilen eller i Kvickly.«

Andre kvinder oplever vold, der ikke knyttet til bestemte situationer, men som er mere generel og allestedsnærværende. Ifølge Dalal, en palæstinensisk kvinde oprindeligt bosiddende i Libanon, er volden så meget en del af hverdagen, at det til sidst bliver forventet, at man skal acceptere den.

»Der er et ordsprog på arabisk, der lyder, »Jo mere du slår til olivenolien, jo sødere bliver den«, det var noget, han plejede at sige til mig, når han slog mig,« siger Dalal.

Tog hijabben af – og så kom konflikterne

Særligt konflikter forbundet med opholdstilladelse og familiesammenføring er noget, der optager kvinderne i undersøgelsen. Ifølge Dalal fra Libanon medvirker problemer med at indfinde sig i det danske samfund til at skabe senere problemer i ægteskabet. I hendes tilfælde kom det mest til udtryk, når familien tog på ferie i et andet land.

Arkivfoto. Fredagsbøn i Fredens Moské i Aarhus. Ifølge flere indvandrerkvinder er de fleste imamer i Danmark ikke villige til at behandle skilsmissesager, når kvinderne hendvender sig. Heller ikke, hvis der er tale om voldelige ægtemænd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

»Jeg ved ikke, hvad det var i Danmark, der fik det værste frem i ham. Der var han altid så sød og så rar, som den mand jeg forelskede mig i. Og det var ikke fordi, at han spillede skuespil eller var falsk. Han var virkelig bare en anden, når vi var der (på ferie, red.), end når vi var i Danmark,« siger hun.

Ifølge Saahlia, en syrisk flygtning, der i 2014 ankom til Danmark og fik ophold, er der kæmpestore problemer forbundet med familiesammenføringer og opholdstilladelser, specielt når skilsmisse bliver aktuelt. Hun var rejst i forvejen til Danmark og havde fundet sig godt tilrette her. Da hun året efter blev genforenet med resten af familien, boblede modsætningerne op til overfladen.

»Jeg plejede at gå med hijab, men den tog jeg af. Jeg plejede at gå meget op i religion og var meget konservativ. Men så begyndte jeg at gå imod mange ting. Så da min mand kom hertil, var der konfrontationer og mange kampe. Især over, hvordan vi så på religion. Fordi han så mig på denne måde, blev han mere og mere religiøs – så religiøs var han slet ikke tidligere,« siger Saaliha.

Imamer om skilsmisse: »Det er ikke mit job«

Kvinderne oplever især problemer forbundet med de religiøse autoriteter, der står for at skulle behandle sager om ægteskab og skilsmisse, hedder det i rapporten. Typisk siger imamerne, at ægteparret er blevet gift i udlandet, og at det derfor ikke er deres problem. Således fortæller Samira fra Libanon om sin oplevelser med imamer efter at være gået fra sin mand på grund af vold.

»Der var en imam, der ringede til min eks-mand nogle gange, men så snart han fandt ud af, at det handlede om skilsmisse, stoppede han med at svare telefonen, når den ringede. Det gjorde jeg i 4 år til at starte med, og så blev jeg udmattet. Hver gang der var nogen, der fortalte mig om et sted eller en imam, ville jeg løbe derhen, fordi jeg fik at vide: »Ham her kan nok hjælpe dig«, »Det her sted giver skilsmisser«. Jeg tog altid ud til nye steder, som andre fortalte mig om, men det var det samme, jeg fik at vide alle steder. Så de første 4 år, hvor jeg rendte frem og tilbage, har bare været spild af tid,« siger Samira fra Libanon.

Andre gange bruger imamerne religiøse argumenter til at nægte en skilsmisse – typisk ved at henvise til skellet mellem shia- og sunni-islam:

»Jeg har en veninde, som gerne ville hjælpe mig. Hun har snakket med en imam for mig, og hun fortalte mig, at han var villig til at møde mig, og at han gerne ville høre min historie. Da jeg mødte ham, og jeg fortalte ham, at jeg var shia-muslim, sagde han til mig: »Desværre, jeg kan ikke hjælpe dig«. Han sagde, at jeg var gift som shia, og derfor skulle jeg også blive skilt hos en shia-imam, ellers vil min skilsmisse ikke være gyldig,« siger Wafa fra Irak.

Skilsmisse udfordrer opholdstilladelse

Også spørgmålet om opholdstilladelse er en stor bekymring. En kvinde, den europæiske konvertit Rosa, deler sine oplevelser om at være standhaftig i at gennemføre en skilsmisse.

»Jeg var flere gange ved at hive skilsmissen tilbage, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over, at han skulle forlade Danmark. Men så sagde jeg »Nej!« – så holdt jeg fast. Jeg tænkte, at: »Nu skal han ud. Han ødelægger også din økonomi ad helvedes til. Han nasser så meget – der er ikke noget godt ved ham altså«,« fortæller Rosa.

Andre kvinder i lignende situationer har dog ikke lige så stor kontrol over deres skilsmisse. En filipinsk kvinde kaldet Lyka giver udtryk for de mange bekymringer omkring situationen efter en eventuel skilsmisse, som mange etniske minoritetskvinder ifølge Vive-rapporten går igennem:

»Det har hele tiden været: Vil jeg blive? Vil jeg skilles? Hvad så med min opholdstilladelse? Hvad med mit barn – vil jeg kunne se ham, hvis jeg søger skilsmisse? Hvis jeg kan blive, hvordan kan det lade sig gøre? Hvis jeg ikke kan, hvad vil der så ske med min baby? Det er uden ende,« siger hun til Vive.