»Jeg ved, at regningen bliver betalt af mine forældre«

Forældre har sværere end nogensinde ved at overdrage det økonomiske ansvar til deres børn og betaler til dem hele livet. Men hvis børnene ikke selv lærer at tage ansvaret, risikerer man at skabe en generation af naive impulsforbrugere, advarer familieforsker.

Mads, 19 år, har hidtil ladet forældrene, Jan og Käte Flint, klare alle økonomiske forpligtelser. Men nu skal det være slut, og snart kommer turen til søsteren, 15-årige Mathilde. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Hvornår tør vi som forældre give vores børn ansvaret over deres egen økonomi, når vi krydser grænsen fra at give lommepenge dedikeret til ren fornøjelse til at overlade børnene med deres egen hverdagsøkonomi og mærke de ubarmhjertige konsekvenser på egen pengepung?

Hos familien Flindt fra Greve var det den 19-årige teenagesøn Mads Flindts løsrivelses­proces ud i voksenlivet, der antændte en større diskussion om overdragelsen af det økonomiske ansvar.

Efter studentereksamen var sønnen Mads Flindt så godt som blevet gæst i eget hjem, hvor han ikke betalte husleje. Forældrene sørgede for at indbetale sønnens månedlige udgifter som mobilabonnement og medlem­skab i fitnesscenteret, mens han efterhånden kun var hjemme for at sove eller få en ren T-shirt på.

Familiediskussion udmøntede sig aldrig til nogen konkret aftale om, hvad og hvor meget Mads skulle betale – til stor irritation for forældrene, Jan og Käte Flindt.

»Vi er ikke interesserede i at hive penge ud af Mads, men vi er interesserede i at give ham en forståelse for, at livet koster penge og er fuld af uforudsete udgifter. Vi vil gerne give ham nogle erfaringer og klæde ham på til at tackle de økonomiske udfordringer,« siger Jan Flindt.

Alligevel har familien gentagne gange listet sig udenom diskussionen.

»Det er måske mig, der er for dårlig til at tage imod ansvaret. De forventer et vist ansvar fra min side, og jeg ved ikke, om det er ungdomssløvhed, men jeg er for dårlig til at få sat gang i tingene, fordi jeg føler, der er andre vigtigere ting i mit liv end at kigge på en regning fra fitnesscenteret,« siger Mads Flindt.

Han mener, at diskussionen ville være lettere, hvis der tidligere var blevet lagt nogle hårdere linjer for, hvad og hvor meget han skulle betale for.

En af verdens længste processer

Det er dog langt fra ualmindeligt, at over­dragelsesprocessen af det økonomiske ansvar trækker ud, lyder det fra Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea.

»Det er en af verdens længste over­dragelsesprocesser, og nogle gange bliver ansvaret aldrig overdraget,« siger hun og understreger, at den lange proces kan få kedelige konsekvenser for børn og unge senere i livet.

Professor og familieforsker Per Schultz Jørgensen genkender tendensen.

»Ligesom at skulle sende sit barn alene ud i trafikken kan det være svært som forældre at overdrage et økonomisk ansvar til sit barn, fordi der er en grundlæggende usikkerhed og trang til overvågning. Vi vil gerne sikre os, at det går dem godt, men børnene bliver nødt til at tilegne sig en økonomisk kompetence,« siger han.

Men selvom en sådan økonomisk kompetence og ansvarlighed endelig skulle blive overdraget, slipper forældrene næppe kontrollen. Når det kommer til større pengespørgsmål, rådfører størstedelen af de unge, helt op til 30-årsalderen, sig nemlig rent økonomisk med forældrene.

En undersøgelse, foretaget af TNS Gallup for Nordea fra juni 2014, viser, at knap tre ud af fire af de 18-29-årige søger rådgivning hos forældrene i stedet for banken, når det kommer til pengespørgsmål.

Og den tendens er stigende, vurderer Ann Lehmann Erichsen, der samtidig påpeger, at forældrene simpelthen ikke kan lade være med at hjælpe og kontrollere de unges økonomi.

»Vi forgylder den næste generation. Selv om forældre kommer op i alderen, giver de stadig faste beløb til deres børn, og det er ligegyldigt, hvor gamle børnene er,« siger hun og tilføjer:

»Det stopper først, når forældrene dør.«

Konsekvenserne mærkes ikke

Ifølge Ann Lehmann Erichsen kan det i værste fald betyde, at de unge ikke kommer til at mærke konsekvenserne for deres ageren i det økonomiske univers, hvis forældrene eksempelvis forbarmer sig og hjælper med at tilbagebetale hurtige lån, der kunne have efterladt de unge i dyb gæld.

En analyse fra Finansrådet fra marts 2014 viser blandt andet, at en femtedel af danske unge mellem 18 og 29 år har en gæld på over 100.000 kroner, og det er vel at mærke uden dem, der ejer en ejerbolig.

Ser man på gennemsnittet, har danske unge mellem 18 og 29 år en gæld på knap 60.000 kroner, der dækker over banklån, gæld til forsikrings- og finansierings­selskaber og kontokortordninger.

Lige netop derfor kan den forbarmende tilgang få alvorlige konsekvenser for de unge senere i livet, forudser Ann Lehmann Erichsen, som vurderer, at de i værste fald aldrig rigtig kommer til at forstå sig på hverdagsøkonomi, ligesom de vil være mindre risiko­villige end tidligere tiders unge og blandt andet udskyde køb af fast ejendom.

Lette ofre for slagtilbud

Per Schultz Jørgensen deler Ann Lehmann Erichsens bekymring og frygter, at de unge bliver et lettere offer for massiv markeds­føring og saftige slagtilbud, hvis forældrene ikke tidligt i barnets liv tør introducere ansvar og de barske konsekvenser, der følger med penge.

Derfor opfordrer han forældrene til at overdrage et vist økonomisk ansvar, allerede når barnet kommer i seks-otte-årsalderen, så det blandt andet kan lære at budgettere sine egne tøjpenge. Det er her i den tidlige alder, at det vigtige læres, så børnene ifølge ham undgår at ende som »naive forbrugere«. Og opfordringen møder stor opbakning fra Ann Lehmann Erichsen.

»Det er ufatteligt vigtigt at komme godt igennem denne dannelsesproces, hvor børnene skal udvikle selvstændighed og ansvar, så de ikke så nemt falder for den massive markedsføring, de bliver udsat for. Børn bliver stadig vigtigere som en selvstændig målgruppe, og de har stor indflydelse på de beslutninger, der træffes i familien – også på det økonomiske område,« siger Per Schultz Jørgensen.

Han mener, at overdragelsesprocessen skal være en proces, hvor børnene mærker konsekvenserne af deres egne økonomiske valg, og hvor forældrene taler med dem om bivirkningerne i stedet for at betale alting for barnet.

»Ellers frarøver vi dem værdifulde erfaringer,« siger Per Schultz Jørgensen.

Hold dit barn fattigt

Lola Jensen, der har mere end 30 års erfaring som familievejleder, har via sit arbejde også bemærket, hvordan forældre i stigende grad holder sig tilbage med at overdrage det økonomiske ansvar og lære familiens yngste om renter og afdrag.

»Det er alvorligt, at de unge kommer skævt fra start her i livet. De lærer ikke at lægge et budget, når forældrene har hjulpet dem økonomisk på vej,« siger hun.

Derfor opfordrer Lola Jensen til at holde de unge »økonomisk fattige« ved blandt andet at lade dem betale for at bo hjemme og eventuelt sætte pengene på en bolig­opsparing, som kan overdrages til de unge, når de flytter hjemmefra.

»Så lærer de at klare sig økonomisk, når de kommer på kollegium eller på lærlingeløn,« siger hun.

Tilbage hos familien Flindt diskuterer de stadig, hvordan det økonomiske ansvar skal overdrages til familiens yngste medlemmer. I første omgang drejer det sig om sønnen, og inden længe kommer turen til datteren Mathilde på 15 år, som stille og roligt skal begynde at tage vare på sin egen økonomi.

De er blevet enige om, at Mads skal ind­betale et fast månedligt beløb for at bo hjemme samtidig med, at han selv skal sørge for at betale sin mobilregning og andre udgifter. Når Mads flytter hjemmefra, vil han få huslejen tilbagebetalt. Men de er endnu ikke blevet enige om, hvor stort beløbet skal være, ligesom de heller ikke har overdraget de faste forbrugsudgifter til sønnen.

»Vi mangler en forventningsafstemning af, hvordan livet skal være hjemme hos os, og vi har bare ikke gjort noget ved det,« siger Käte Flindt, som understreger, at det kun handler om at hjælpe sønnen, så han får et indblik i, at det skal betales faste regninger her i livet.

Det har Mads Flindt efterhånden indset, men det kniber stadig med at overtage det økonomiske ansvar.

»Det er min skodholdning med, at jeg ved, regningen bliver betalt af mine forældre. Det her jeg været vant til. Og lige nu handler det om, at ansvaret ligger mellem mine forældre og mig, hvor vi ikke har klargjort, hvem der betaler for hvad.«

TV: »Unge skal lære, at tingene ikke kommer af sig selv«