»Jeg var, for at sige det pænt, meget træt af den sag«

Der blev flere gange givet forkerte oplysninger til Folketinget om politiets ageren i Tibetsagen. Fredag skulle tre forhenværende socialdemokratiske justitsministre redegøre for deres rolle i sagen.

Foto: Nikolai Linares. Tibet Kommisionen ved Østre Landsret - tidligere Justitsminister Morten Bødskov. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Hvorfor fik Folketinget misvisende oplysninger om politiets ageren over for fredelige demonstranter i den såkaldte Tibet-sag?

Det var et af de centrale spørgsmål under fredagens afhøringer i Tibetkommissionen, hvor tre forhenværende socialdemokratiske justitsministre skulle udspørges om deres rolle i sagen.

Dermed har nu i alt 58 personer – bl.a. politifolk, embedsmænd og politikere – svaret på spørgsmål i undersøgelseskommissionen, der skal kulegrave forløbet omkring de kinesiske statsbesøg i 2012, 2013 og 2014.

Under fredagens afhøring var den forhenværende justitsminister Morten Bødskov (S) en nøglefigur, fordi han som justitsminister fra 2011 til 2013 var den øverst politisk ansvarlige for politiet.

Gennem sine år som minister har han ved flere lejligheder videregivet oplysninger fra Københavns Politi til Folketinget, der omhandlede statsbesøget i 2012. Folketinget blev bl.a. orienteret om, at der ikke eksisterede en ordre, som pålagde betjentene at afskærme demonstranterne.

Men det var forkert.

Det kom frem mere end tre år senere, i 2015, hvor den kontroversielle ordre – den såkaldte operationsbefaling – dukkede op i Københavns Politi.

Ifølge Morten Bødskov selv anede han ikke, at de svar, han videregav til Folketinget, var forkerte:

»Nej, overhovedet ikke. Jeg har selvfølgelig tillid til embedsmændenes arbejde. At de svar, der kommer op til mig, er rigtige, når de lander på mit bord. De svar har været gennem en otte-ti hænder, jeg havde ikke grund til at tro, at de ikke var rigtige, sagde Morten Bødskov ifølge TV 2 til kommissionens udspørger.

Tidligere har en embedsmand i Justitsministeriet sagt i en afhøring, at de ikke handlede i ond tro, og at de må forudsætte, at politiets svar til embedsværket er faktuelt korrekte, som bl.a. Jyllands-Posten har beskrevet.

Morten Bødskov afviste da også, at han kunne have handlet anderledes som justitsminister og indrammede forløbet således:

»Jeg var, for at sige det pænt, meget træt af den sag.«

De to andre forhenværende justitsministre Karen Hækkerup (S) og Mette Frederiksen (S)afviste ligeledes at kende til en generel ordre til betjentene.

»Jeg har ingen forventning eller viden om, at der var noget generelt. Jeg tænker ikke, at jeg skulle sidde og spekulere i, hvad der måtte være sket,« sagde Karen Hækkerup.

Pres fra kinesiske diplomater

Sagen begyndte allerede at rulle kort efter det første kinesiske statsbesøg i 2012, hvor aktivister påstod, at de var blevet frihedsberøvet og havde fået frataget deres tibetanske flag. Men sagen eksploderede først for alvor, da det i 2015 kom frem, at betjentene på gaden havde fået ordre om at afskærme demonstranter, så den kinesiske præsident ikke kunne se dem.

Siden november har afhøringerne i Tibetkommissionen været med til at kaste lys over forløbet.

Det er indtil videre kommet frem, at Kina lagde pres på Udenrigsministeriet, fordi man var bekymrede for demonstrationer og ikke ville tabe ansigt. Det er kommet frem, at Udenrigsministeriets såkaldte protokolchef kontaktede politidirektøren i København og bad om et ordentligt og værdigt besøg. Og det er kommet frem, at PET havde holdt møde med kinesiske diplomater forud for besøget i 2012 og desuden kontaktede politiet og forklarede, at kineserne kunne blive krænkede, hvis de så et tibetansk flag.

Men det er stadig ikke kommet frem, hvordan og hvorfor operationsbefalingen blev til.

Det kan der måske komme mere klarhed over, når vicepolitiinspektør Claus Hjem Olsen skal afhøres i næste uge.

Det var ham, der havde ansvaret for operationsbefalingen og betragtes som en af sagens hovedpersoner. Han er desuden sigtet for i retten at have løjet om eksistensen af ordren, der nu er omdrejningspunktet i sagen.