»Jeg var en god skytte«

Vagn Sørup Olsen, 91 år, var aktiv som skarpskytte under modstandsgruppen »Frøken Langes drenge«.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den spinkle, nærsynede plantepatolog, Gudrun Johansen, ledede modstandsgruppen »Frøken Langes drenge« fra oktober 1944 og frem til befrielsen i maj 1945. En ung Vagn Sørup Olsen meldte sig til tjeneste i marts 1945. Inden da havde han deltaget i en række mindre modstandsgrupper, der opererede i Næstved og omegn, hvor de modtog nedkastede våben fra forbipasserende engelske fly.

Vagn Sørup Olsen blev undervejs arresteret og anbragt i Shellhuset, som de tyske myndigheder havde beslaglagt til det nazistiske politi, Gestapos, hovedkontor. Her blev han af tyskerne dømt til døden. Men da briterne i et luftangreb kort efter bombede Shellhuset 21. marts 1945, flygtede han. Da hans tidligere premierløjtnant fra Herluf Trolles Gades kaserne fortalte ham om »Frøken Langes drenge«, var han ikke i tvivl.

Vagn Sørup Olsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

 

»Hende ville jeg støtte. Min rolle i gruppen var klart defineret. Jeg var en god skytte, så jeg stod for at likvidere stikkere. Jeg skulle engang skyde en familiefar, der kom gående med sin kone og barn i en klapvogn. Vi fandt ud af, at hans mor var indlagt på sygehuset. Frøken Lange holdt derfor øje med moren fra hospitalsgangen for at give mig et praj, når sønnen gav den skrantende mor et besøg. Jeg spurgte ham - ligesom alle andre stikkere - om han syntes det, han havde gjort, var godt, for nu varede det ikke længe, før det var slut. Inden han - eller de andre for den sags skyld - nåede at svare, trak jeg min pistol og skød ham på stedet. På åben gade. Faktisk så kneb jeg en tåre, da jeg tog livet af ham her familiefaren. Men det var også den eneste gang.«

Fortalt til Keyvan Bemdej.

Vagn Sørup Olsen er siden interviewet afgået ved døden.