Jeg, mig selv og mig

Når omtrent hver tredje dansker lever et liv som single, bunder det blandt andet i, at det moderne samfunds velstand, frigjorthed og kommunikationsnetværk har givet dem muligheden.

»På det seneste er jeg begyndt at savne en kæreste. Jeg regnede nærmest med, at han kom dumpende ned fra himlen, men det gør de jo ikke,« siger Ida Holst, der blandt andet søger en kæreste via et datingsite. Foto: Betina Garcia Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blandet musiksmag. Læser alle mulige romaner og krimier. Kan godt lide action-film og historiske film. Går til alt for få koncerter. Er både til Noma og Kina takeaway.

Mød Ida Holst. 37-årig key account manager fra Valby, som med en profil på datinghjemmesiden Elitedaters.dk søger en mand, der »kan slå benene væk« under hende.

I dag søger hun kærligheden, men sin status som single har hun haft siden 2007, og den har hun haft det helt fint med.

»Jeg har ikke prioriteret at have en kæreste, for jeg elsker virkelig at være i mit eget selskab. Jeg kan sagtens være mig selv en hel weekend. Så rydder jeg op eller laver syltetøj, hvis det er sommer. Eller jeg laver sukkerroser, og så hører jeg lydbøger imens. Jeg kan være helt væk i lydbøger. Eller også skriver jeg – eller ser nogle veninder, selvfølgelig. Men jeg har det ret godt. Lidt for godt, måske.«

Idas tilfredshed med blot at være sig selv, deler hun med op mod hver tredje voksne dansker. Ifølge en undersøgelse, TNS Gallup har foretaget for Berlingske, har 31 procent hverken kæreste, fast partner, ægtefælle, registreret partner eller bare en elsker – og af de 369 adspurgte singler, har ni ud af ti af dem det »godt« eller ligefrem »rigtig godt« med deres singlestatus. 39 procent af alle husstande består af kun én person, viser tal fra Danmarks Statistik.

At så mange lever som singler skyldes ifølge professor og familieforsker Per Schultz Jørgensen, at det er muligt i det moderne samfund:

»Først og fremmest har man råd til det. I mangelsamfund kan man godt have lyst til at være alene, men man har ikke mulighed for det. Den materielle velstand gør det muligt.«Det gælder ikke mindst i forlængelse af kvindefrigørelsen, hvor kvinderne med deres indtog på arbejdsmarkedet i princippet er blevet økonomisk uafhænige af mænd og derfor ikke har brug for en forsøger.

»Endelig er der hele frisættelsen og aftraditionaliseringen, som betyder, at de gamle forestillinger og fortællinger falder sammen,« forklarer Per Schultz Jørgensen.

Singlekulturen særlig stærk i Norden

Samme argumenter bruger den amerikanske sociolog Eric Klinenberg, der netop har udgivet bogen »Going Solo – The Extraordinary Rise and Surprising Appeal of Living Alone«. Hans forskning viser, at singlekulturen er særlig stærk i Norden. Sverige, Norge, Finland og Danmark er de fire lande, hvor den største andel af befolkningen bor alene. Det gælder på trods af, at individualismen, som også er en drivkraft bag singlekulturen, som værdi er mere udtalt i USA end i de nordiske lande. Det skyldes ifølge Eric Klinenberg den skandinaviske velfærdsmodel.

»Ved at investere i hinandens sociale velfærd og bekræfte deres bånd af gensidig støtte, har skandinaverne frisat dem selv til at være hver for sig,« skriver han.

Den analyse og vurdering er sociolog og lektor på Roskilde Universitet Klaus Rasborg enig i:

»Paradoksalt nok er en væsentlig faktor bag individualiseringstendensen i det senmoderne samfund, at velfærdsstaten frisætter os fra den gensidige omsorg og hjælp i det civile samfund og i familien. Når unge for eksempel får SU, er de ikke på samme måde afhænige af deres forældre. På den måde frisættes vi.«

Det afspejles også i forhold til valg af partner, hvor man ikke er villig til at gå på kompromis.

»I tidligere, mere traditionsbundne sammenhænge, sagde man, at hvis man ikke kan få den, man elsker, må man elske den, man kan få. Det senmoderne, individualiserede menneske vil forholde sig omvendt og sige, at hvis jeg ikke kan få den rigtige partner, så kan det også være lige meget. Så klarer jeg mig uden,« siger han.

Selv om mange prioriterer alenelivet, så er det interessant nok også her i Skandinavien, at vi har den højeste grad af foreningsdeltagelse og tillid, pointerer Klaus Rasborg.»Vi trækker os med andre ord ikke bare tilbage til en individualiseret singletilværelse, men deltager mere end nogensinde før i samfundet omkring os,« forklarer Klaus Rasborg.

Selv om danskerne drillende ynder at udpege hinanden som pebersvende og -møer og placerer monstrøst store peberkværne i indkørsler og på fortove, når ugifte venner fylder 30 år, er det i dag ingen skam at være enlig. Gallup-undersøgelsen viser, at ni ud af ti mener, at det kan være fint for singler at være sig selv. Blot en procent af de adspurgte mener, at singler typisk er alene, fordi der ikke er nogen, der vil have dem.

De unge, de fraskilte og enkerne

Singlerne inddeler sig i tre hovedgrupper: Unge under 35 år, som endnu ikke har fundet den rette kæreste, de 36-59-årige, der primært er alene, fordi de er fraskilte, og så dem, der er over 60 år og oftest er enlige, fordi de er enker eller enkemænd. Alligevel har de det til fælles, at de stort set alle har det enten rigtig godt eller godt med at være single.

Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal er singletilværelsen i dag et aktivt valg for mange, for i den moderne kultur kan familien let være en hæmsko for eksempelvis karrierelivet. Og man tager ikke hvem som helst som partner:

»De er meget kræsne eller kritiske med, på hvilke vilkår man skal have en partner, for man vil ikke lade sig nøje eller gå på kompromis. Sidder du i parforholdet og brokker dig over manden, så vil den moderne tids svar være: »Jamen, så find en anden.« Du skal ikke finde dig i et eller andet middelmådigt,« siger Birthe Linddal.

Derfor kan singlelivet ligefrem være et aktivt tilvalg for mange, fortæller hun.

»I den moderne kultur er det ikke bare særlingene, der bliver tilbage. Det er i høj grad et aktivt valg at være single. Med de værdier, der figurerer i den moderne verden, har man lettere ved at »få point« i tidsånden, hvis man lever som fri single, end hvis man lever i en familie fyldt med forpligtigelser,« siger Birthe Linddal.

Hun henviser til, at familien for eksempel er en hæmsko for karrierelivet. For et lederudviklingskursus, som man måske skal tage i udlandet, harmonerer skidt med at skulle hente børn klokken fire.

For Ida Holst har interesser og karriere i mange år været prioriteret over kærlighedslivet.

»Jeg har skrevet en masse, blandt andet en roman baseret på SMSer, et bidrag til en bog om velfærdssamfundet og holdt en række foredrag. Når jeg laver det kreative, jeg brænder for, bliver jeg næsten helt euforisk. Så den glædesrus, man mærker, når man er forelsket, har jeg faktisk kunnet skabe selv, selv om det naturligvis er noget andet,« siger hun.

Men selv om de fleste singler ifølge Gallup-undersøgelsen trives med at være alene, vil syv ud af ti gerne nu eller senere have en kæreste. Og det gælder også Ida Holst.

Hun er meget optaget af, hvad hun selv kan bidrage med i et parforhold. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at hun helst vil finde en kæreste, der som hun selv er akademiker. Man matcher hinanden bedre, hvis man kommer fra samme miljø, mener hun.

»Men jeg har da også kendt en, der slet ikke havde en uddannelse, men som jeg havde utrolig god kemi med. Han var meget kreativ og inspirerende. Det vigtigste for mig er at finde en mand, som man kan diskutere med og stole på. Altså, mænd må godt være lidt nørdede. Jeg vil rigtig gerne lære af en mand og også lære fra mig,« forklarer hun.

Slubbert glad for at være fri for ansvaret

37-årige René Risom, hvis alias på Elitedaters.dk lyder »Slubbert«, føler sig ikke kræsen, når han skal tegne konturen af en kommende kæreste.

»Til gengæld stiller jeg nok høje krav til mine egne følelser. Jeg vil gerne have sommerfugle i maven, for jeg er ikke til de der bekvemmelighedsforhold, hvor man bare er sammen med nogen,« forklarer han.

René Risom har været single siden marts i fjor og har kun boet sammen med en kæreste i et halvt år. Selv om han gerne vil møde en kvinde, fordi det er sjovere at have en at dele hverdagen med, har han – som flertallet af singlerne – det fint med at være alene.

»Jeg ville ikke have været foruden den tid, jeg har været alene. Jeg har udviklet mig i min egen retning. Det er anderledes for dem, jeg kender, som har mødt den mand eller kvinde, de er sammen med i dag, som teenagere,« siger han og fortsætter: »Man står heller ikke til ansvar for nogen og kan gøre præcis, hvad der passer en. Det er jo lækkert.«

Netop følelsen af at være fri peger syv ud at ti singler i Gallup-undersøgelsen på som en af fordelene. Næsten lige så mange peger på, at de har tid til at pleje deres interesser, og fire ud af ti peger på, at de har god tid til deres venner.

Ifølge Eric Klinenbergs studier er singler generelt mere sociale end andre. Kommunikationsrevolutionen, der har givet os et hav af medier, som vi kan kommunikere igennem på tværs af tid og rum, har en stor del af æren for singlekulturens fremme, pointerer Klinenberg, der bakkes op af Birthe Linddal.

»De sociale medier, datingsider og Facebook er med til at understøtte, at det ikke bliver så ensomt at være single, for man kan lynhurtigt finde nogen at gå ud med, eller man kan have en god snak med sin veninde uden egentlig at være sammen,« siger hun.

Ifølge Birthe Linddal forestiller de fleste singler sig, at de på et tidspunkt skal finde kærligheden. Gallup-undersøgelsen viser, at det fortrinsvis er de unge, der har den tanke, mens flertallet af de ældre over 60 år ikke forestiller sig at skulle finde en partner igen.

»I kvalitative interview er der ikke mange, der har en idé om, at de aldrig skal være en del af en familie. Det drømmer de alle om at få på et tidspunkt,« siger Birthe Linddal.

Den drøm er så også blevet nærværende for Ida Holst. Hun vil gerne stifte familie, men manden i hendes liv er ikke dukket op af sig selv:

»Jeg vil jo rigtig gerne have nogle børn. Jeg er ikke desperat, men jeg er godt klar over, at der kan gå et år eller to, før jeg møder den rigtige. Hvis jeg prioriterer det, er der en vis sandsynlighed for, at det nok skal lykkes.«