»Jeg kunne ikke mere falde til ro«

Harry Henriksen, 92 år, sejlede i sin kajak som kurer med flygtninge fra Helsingør til Skåne. I 1944 blev han fanget af Gestapo og sendt til KZ-lejren i Neuengamme.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»I marts ´45 kunne vi høre, at fronten ikke var langt borte. Englænderne stod kun cirka fire kilometer fra Neuengamme. Det danske og svenske Røde Kors’ rutebiler var på vej for at hente os. Næste morgen klokken seks skulle vi være parat til afgang. Først klokken 16.00 om eftermiddagen nåede de første frem. Hen på aftenen nåede vi Padborg. Det var ubeskriveligt at være ved den danske grænse, og vi fik en enestående modtagelse. Ja, det var helt overvældende. Cirka 2000 mennesker stod opstillet for at modtage os. Min farbror hjalp mig så til at komme hjem til mine forældre. Det var den 28. april 1945, et par dage før min mors fødselsdag. Det var den største fødselsdagsgave, en mor kunne få.«

Harry Henriksen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

»Efter to et halvt års illegalt arbejde, deraf de sidste syv måneder i tysk fængsel og koncentrationslejr, kom jeg efter kapitulationen tilbage til min kontorstol. Men ak og ve, jeg kunne ikke mere falde til ro efter de grusomme ting jeg havde oplevet. Jeg måtte have noget nyt og mere spændende - noget, der kunne aflede mine tanker fra alt dét, jeg havde været igennem, og især alle de grusomme ting, jeg havde været udsat for i kz-lejrene Neuengamme og Dalum. Så da chancen kom for at melde mig som frivillig i den engelske hær, mente jeg, at det havde jeg brug for. Det faktum, at jeg kom i den engelske hær, gjorde, at jeg slap fri af mine traumer fra kz-lejrene.«

Fortalt til Thue Ahrenkilde Holm.

Harry Henriksen er siden interviewet afgået ved døden.