»Jeg kan godt lide ideen om ikke at uddanne studerende til ledighed«

Det er særligt studiepladser på humaniora, der bliver færre af i fremtiden. Berlingske har mødt to studerende, der både kan se fordele og ulemper ved regeringens nye dimensioneringsmodel.

I fremtiden bliver der muligvis færre studerende, der får lov til at lære kinesisk. Det kan Frida Rohde og Simone Ullested Thomsen både se fordele og ulemper ved. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en hudfarvet bebyggelse på Amager holder Københavns Universitets humanistiske fakultet til. Det er her, studerende har deres daglige gang, hvis de studerer sprog, litteraturvidenskab, kunsthistorie, filosofi eller andre studier, der har afsæt i mennesket. Det er også her, flest studier berøres, når landets universiteter fra 2015 til 2017 skal nedlægge 2.363 studiepladser for at sikre, at færre studerende uddanner sig til ledighed.

I alt skal i omegnen af 500 humanistiske studiepladser skæres bort årligt over de næste tre år, og kinastudier kan blive blandt de ramte.

Bygningen, hvor studerende, der læser fremmedsprog holder til, fremstår mennesketom. Lige indtil en række kinesiske gloser efterfulgt af fnis bryder stilheden. Det er 20-årige Frida Rohde og 24-årige Simone Ullested Thomsen, der øver sig i kinesiske tegn.

»Du skal starte oppefra og så ned. Vi skal altså have lært rækkefølgen,« siger Simone og demonstrerer med sin kuglepen det kinesiske tegn for »kvinde« på en blok.

Regeringens idé er god

Simone og Frida begyndte på kinastudier for tre uger siden, og selv om deres studieplads er sikret, vil de gerne tale med Berlingske om regeringens nye dimensioneringsmodel.

»Jeg kan godt lide ideen om ikke at uddanne studerende til ledighed. Det er ikke fedt at tage en lang uddannelse, hvis der ikke er arbejde. Jeg ville i hvert fald foretrække at blive stoppet, før jeg brugte seks år på noget, man ved, fører til arbejdsløshed,« siger Simone, og Frida nikker samstemmende.

Alligevel synes de begge, at det er farligt at spå om erhvervslivets efterspørgsel i fremtiden. De frygter, at et mindre optag vil medføre, at man risikerer at mangle færdiguddannede med specifikke kvalifikationer.

»Man har jo før hørt om håndværkermangel, og så uddanner alle sig til det, og når de så er færdige, er efterspørgslen ikke længere håndværkere, men et andet erhverv. Det er simpelthen for svært at forudsige, hvad vi vil mangle i fremtiden,« siger Frida.

Ingen interesse for naturvidenskab

Regeringen håber, at dimensioneringsmodellen vil få flere studerende til at søge ind på uddannelser, som erhvervslivet efterspørger arbejdskraft fra. For eksempel læreruddannelsen eller et naturvidenskabeligt studium.

Det, føler Frida sig imidlertid ikke sikker på, vil ske med regeringens nye tiltag. Hun ville under alle omstændigheder have valgt en uddannelse i samme boldgade som kinastudier og overvejede blandt andet at læse thai.

»Jeg ville aldrig overveje en naturvidenskabelig uddannelse. Naturvidenskab siger mig ingenting, for jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg ville ikke kunne følge med på sådan et studie, så det er helt udelukket,« siger Frida.