»Jeg kalder en spade en spade«

Den gængse behandling af psykisk syge gør mere skade end gavn, lyder budskabet fra professor Peter C. Gøtzsche. Magtfulde aktører i sundhedsvæsenet rynker på næsen, mens patienter ser ham som en hjælper i nøden og kampen mod overmedicinering.

Den 65-årige professor Peter C. Gøtzsche er en mand, der i den grad deler vandene med sin kritik af den udstrakte brug af psykofarmaka. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Patienter og pårørende elsker ham. Nogle lægekolleger mener, at han har fat i noget, andre beskylder ham for at være skinger. Og lægemiddelbranchen møder ham i vid udstrækning med isnende tavshed.

Den 65-årige professor Peter C. Gøtzsche er en mand, der deler vandene. Han har længe været på kollisionskurs med den magtfulde medicinal­industri og de etablerede lægesandheder inden for psykiatrien, og med sin seneste bog, »Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse«, tager han skridtet fuldt ud.

Budskabet er klart: Den udstrakte brug af medicin i form af psykofarmaka skader mere end den gavner. Psykofarmaka dræber over en halv million mennesker over 65 år hvert år i USA og Europa.

Vores nuværende forbrug burde reduceres med hele 98 procent, men ledende psykiatere – der ofte er på medicinalindustriens lønningsliste – kæmper imod, og de statslige kontrolmyndigheder er magtesløse og i nogle tilfælde ligefrem korrupte.

Firmaerne, der udvikler og producerer medicinen, viger ikke tilbage for at manipulere med data, og psykiatrisk forskning er overvejende »pseudovidenskab«, lyder en af Gøtzsches konklusioner i bogen.

Det er den slags udsagn, der godt kan skabe fjender blandt psykiatere og i lægemiddelbranchen. Men det tager Peter C. Gøtzsche med, for bogen er skrevet for patienterne. Det er deres sag, han kæmper for. Det er dem, han ønsker at hjælpe – og det ser han ud til at have held med.

Anders Perner

»Gøtzsches faglige kvaliteter er der ingen, der kan betvivle. Faktuelt har han ret et langt stykke hen ad vejen med sin kritik både af lægemiddelindustrien og til dels også af godkendelsesproceduren for nye præparater.«


»De seneste par år har jeg modtaget over 1.000 e-mails fra patienter og pårørende over hele verden, og deres beretninger er meget samstemmende med de forskningsresultater, jeg når frem til, nemlig at mange behandlinger inden for psykiatrien – især psykofarmaka, men også elektrochok og indlæggelser på psykiatriske afdelinger – gør mere skade end gavn,« siger Peter C. Gøtzsche.

»Patienterne opfatter det dermed som om, at jeg kommer dem til undsætning. De er ikke blevet hørt af deres egne psykiatere og praktiserende læger, og de føler det som en stor hjælp, at jeg som forsker er kommet til de samme konklusioner, som de er, og rent faktisk tager dem alvorligt,« fortsætter han.

»Når man ikke har nogen gode argumenter, kan man jo også altid sige, at sprogbruget er forkert,« lyder Peter C. Gøtzsches til kritikerne, der er utilfredse med hans kritik af blandt andet medicinalindustrien. Fold sammen
Læs mere

Derfor er han også glad for, at Berlingske-læsere har indstillet ham til »Årets dansker«. Det viser, at han har ramt noget hos folk med sin bog.

Mindre hjertelig har modtagelsen været andre steder i sundhedsvæsenet. Allan Flyvbjerg, dekan på Aarhus Universitet, har givet udtryk for, at Peter C. Gøtzsche kommer med »skævvredne og unuancerede« udfald mod medicinforbruget i psykiatrien.

Lars Engberg, formand for Danske Patienter, hilser debatten i forbindelse med bogen velkommen og er enig i, at det kan være relevant at diskutere medicinforbruget inden for psykiatrien og medicinal­industriens rolle. Men han er skeptisk overfor de skarptskårne budskaber.

»Retorikken er så barsk, at han risikerer ikke at komme nogen vegne med de problemstillinger, han rejser. Sprogligt kommer han med så mange udfald, at ganske mange opgiver at diskutere med ham. Det bliver meget sort-hvidt, når han siger, at 98 procent af medicinen kan spares væk. Man risikerer, at nogle patienter tager ham på ordet og holder op med at tage deres medicin. Det kan være farligt,« siger Lars Engberg.

Peter C. Gøtzsche kender godt de indvendinger. Han er vant til at blive kaldt provokerende eller kontroversiel. Han har så også lært at forstå, at det blot betyder, at han siger sandheden, skriver han i bogen.

»Jeg kalder en spade en spade. Hvis jeg ser noget kriminelt, kalder jeg det kriminelt, og hvis jeg mener, at det er organiseret kriminalitet, kalder jeg det organiseret kriminalitet. Jeg mener, at det gør mine bøger lidt mere interessante at læse, at jeg bruger de ord og vendinger, jeg gør. Jeg har faktisk også fået en fin pris fra den britiske lægeforening for en af mine tidligere bøger, og jeg har heller aldrig hørt fra nogen patienter, at mit sprogbrug skulle være for meget. Når man ikke har nogen gode argumenter, kan man jo også altid sige, at sprogbruget er forkert.«

»Patienterne opfatter det som om, at jeg kommer dem til undsætning. De er ikke blevet hørt af deres egne psykiatere og praktiserende læger, og de føler det som en stor hjælp, at jeg som forsker er kommet til de samme konklusioner, som de er,« siger professor Peter C. Gøtzsche. Fold sammen
Læs mere

Peter C. Gøtzsche giver heller ikke meget for argumentet om, at hans kritik kan få nogen til at droppe brug af medicin, der kunne have gavnet dem. Selvfølgelig skal man ikke holde op fra den ene dag til den anden, en »kold tyrker« kan være farlig, og derfor skal man trappe gradvist ned.

»Gør man det, ville det helt sikkert være en fordel, hvis mange holdt op, for der bruges så vanvittigt mange præparater, som skader patienterne,« siger Peter C. Gøtzsche.

Hans interesse for skyggesiderne i medicinalbranchen er ikke af ny dato. Han har faktisk selv arbejdet i branchen i en længere periode, og her fik han med egne ord øjnene op for de mange »tricks«, der laves for at få ting til at se ud af noget, de ikke er.

»Der snydes med forskning i medicinalindustrien, og gennemgående kan man ikke stole på deres resultater,« siger Peter C. Gøtzsche.

Som professor i klinisk forsøgsdesign og analyse ved Københavns Universitet og leder af Det Nordiske Cochrane Center har Peter C. Gøtzsche, som både er uddannet biolog og speciallæge i intern medicin, indgående kendskab til, hvad der er god og dårlig forskning.

Han har tidligere markeret sig som en arg modstander af flere af screeningsprogrammerne på kræftområdet og har heller aldrig været bange for at sige fra, højt og tydeligt, hvis politikere er på vej til at indføre noget, som han er sikker på ikke bliver til gavn for danskernes sundhed.

Gennem årene har han fået publiceret et hav af artikler, heriblandt over 70 i de fem store lægetidsskrifter som blandt andet tæller Lancet og New England Journal of Medicine.

Der er også andre danske forskere, der ikke er specielt imponerede over den måde, som lægemiddelafprøvninger foregår på, hvor negative resultater ikke offentliggøres, og tilsynsmyndighederne svigter.

Men i modsætning til Peter C. Gøtzsche går de fleste kritikere af tingenes tilstand stille med dørene og foretrækker, at disse emner diskuteres internt. Mange har dog givet deres støtte til kende over for professoren selv, og der er også forskere, som er parate til at bakke ham op offentligt.

»Hvis jeg ser noget kriminelt, kalder jeg det kriminelt, og hvis jeg mener, at det er organiseret kriminalitet, kalder jeg det organiseret kriminalitet. Jeg mener, at det gør mine bøger lidt mere interessante at læse, at jeg bruger de ord og vendinger, jeg gør,« konstaterer Peter C. Gøtzsche. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Det gælder blandt andre Anders Perner, professor på Rigshospitalet, som er leder af et stort forskningscenter, der skal granske, om gængse behandlinger af kritisk syge patienter nu også er så virksomme, som man regner med, eller om de i virkeligheden gør mere skade end gavn.

Han har selv mærket til ganske hårdkogte metoder i medicinalindustrien, da han for nogle år siden offentliggjorde en undersøgelse, der påviste problemer med et meget udbredt præparat, hvilket fik en stor tysk producent til at true ham med en kæmpe erstatningssag.

»Gøtzsches faglige kvaliteter er der ingen, der kan betvivle. Faktuelt har han ret et langt stykke hen ad vejen med sin kritik både af lægemiddelindustrien og til dels også af godkendelsesproceduren for nye præparater. Myndighedernes muligheder for at kontrollere dem er ikke optimale. Man kan diskutere hans debatform, men han er ikke den eneste, som bidrager til den meget skingre debat,« siger Anders Perner.