»Jeg havde aldrig drømt om at komme på plejehjem«

 

Zita er 94 år gammel. Hun sidder i sin grønne velourbeklædte stol på sit værelse og kigger ud over søerne.

”Man kan godt have det sådan, at hvor er den tid gået hurtigt. Selvom jeg er en høj alder, så synes jeg alligevel, at det er gået meget hurtigt.”

Her sidder hun og fortæller med levende øjne om minderne fra et langt liv. Og om sorgen ved at mindes det, der ikke er mere. For fire år siden flyttede hun nogle ganske få meter fra sin lejlighed gennem mange år i Schleppegrellsgade til plejehjemmet Sølund.

”En stor lejlighed havde jeg. Men fordi jeg ikke kunne tage trapperne, så kom jeg herover. Og det var sådan lidt vanskeligt i starten at finde sig til rette, når man har haft et hjem med en stue, ikke?”

Men til rette, det fandt hun sig. Som det eneste plejehjem i Danmark har Sølund en musikprofil, og musikken både flyder og fylder i beboernes hverdag. Og Zita har, efter lidt tid i de institutionelle omgivelser i de gule højhuse, fundet melodien, som hun kalder det.

”Jeg er glad for, at vi har fået en del musik i ejendommen. Det er skønt, for musik det kan samle folk. Det giver sådan en livsglæde, som jeg siger. Så synger vi, og så har vi det så godt.”

Se og hør fortællingen om en virkelighed, der er ukendt for mange men vil overgå de fleste; at blive gammel.