»Jeg har været skrækslagen for at dø fra mine børn«

I to årtier har Tina Hansen frygtet, at hun led af den samme arvelige hjertesygdom som sin far, og at hun ville dø fra sine små børn. Nu har den nye Enhed for Arvelige Hjertesygdomme på Rigshospitalet givet hende ord for, at det gør hun sandsynligvis ikke.

Tina Hansen skal fremover jævnligt til undersøgelse på Rigshospitalet. Ikke fordi hun er syg, men for at forebygge, at hun får en hjertesygdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jan Jørgensen

I 20 år gik Tina Hansen rundt med en nærmest konstant angst for døden.

Da hun var barn, var hun bange for at komme hjem fra skole og finde sin far død af en af de blodpropper samt hjertestop, han flere gange blev ramt af. Da hun blev voksen og selv fik børn, frygtede hun, at hun led af den samme arvelige hjertesygdom som sin far, så hendes børn i en tidlig alder ville miste deres mor.

»Jeg har gået rundt med den her kæmpeangst, som har fyldt og styret så meget i mit liv. Jeg har været skrækslagen for at dø fra mine børn,« siger Tina Hansen fra Vemmelev ved Slagelse.

Det var først, da hun tidligere på året kom i kontakt med Enhed for Arvelige Hjertesygdomme på Rigshospitalet i København, at den konstante angst og de hyppige tanker om døden begyndte at forsvinde. På afdelingen, der nu har eksisteret i et år og sat 100 pårørende til patienter med arvelige hjertesygdomme i aktiv, forebyggende behandling, fik hun nemlig at vide, at hun med stor sandsynlighed ikke har arvet sygdommen – medfødt forhøjet kolesteroltal – fra sin far.

Eksperter holder øje
De grundige undersøgelser viste, at alt er, som det skal være. Blodtryk og kolesteroltal er fine, hun er ikke overvægtig, lever sundt, og de første symptomer ville formentlig også have vist sig, hvis hun havde været i farezonen. Men for en sikkerheds skyld vil hun med jævne mellemrum gennemgå nye undersøgelser, så der kan gribes ind så tidligt som overhovedet muligt, hvis sygdommen alligevel skulle begynde at udvikle sig. Med andre ord bliver der holdt øje med hende – af eksperter på landets fremmeste hospital.

»Jeg kan ikke få en mere professionel hjælp, end jeg gør nu hos overlæge Henning Bundgaard på afdelingen på Rigshospitalet. Det har hjulpet utroligt meget på min angst,« siger Tina Hansen.

Hun tog selv kontakt til afdelingen på Rigshospitalet, efter at hun var blevet opmærksom på den gennem medieomtale i forbindelse med åbningen sidste efterår. I familien vidste man således godt, at faderens sygdom kunne være arvelig. Han havde allerede haft sin første blodprop som 38-årig – da Tina Hansen var ti år – og har siden oplevet flere blodpropper, den seneste i august i år. Han har gennemgået flere operationer, bl.a. en bypass, og han har fået indopereret en såkaldt hjertestøder, som får hjertet i gang igen efter et tilfælde af hjerteflimmer eller en blodprop.

Hver gang har han været heldig, at det er sket, mens der har været andre til stede, som har kunnet sørge for, at han kom i behandling og blev genoplivet. Tina Hansen kalder ligefrem sin far et »omvandrende mirakel«.

Fokus på børnene
Men det har ikke kunnet undgå at sætte sit store præg på familiens og Tina Hansens liv. Hendes mor har haft indskærpet over for hende og hendes bror, at de ikke burde ryge og passe på vægten. Men den psykiske belastning har nok været den hårdeste.

»Da jeg var barn, havde jeg ofte veninder med hjem fra skole. På den måde ville jeg ikke være alene, hvis min far lå derhjemme og var død. Det var ikke sådan, jeg formulerede det, og jeg var nok heller ikke bevidst om det, men det lå i baghovedet.«

Hendes håb er, at der i det hele taget vil komme mere opmærksomhed om børn med forældre, som lider af livstruende sygdom.

Hun har selv prøvet at være barn af en far, som »gik og faldt om«. Den frygt og angst, det skabte, vil hun ikke have, at hendes egne børn også skal gå rundt med.

»Det er ikke sikkert, at jeg havde fået gjort noget ved det, hvis ikke jeg havde fået børn. Formålet med det hele er jo at sikre, at jeg er her længst muligt for dem,« siger Tina Hansen.