»Jeg har kysset i portene, gjort kur til prinsessen og fået mit hjerte knust i Kongens Have«

I dag, den 2. september, fylder hovedstaden 850 år. Berlingske fejrer dagen med tre taler til fødselsdagsbarnet fra personer, der alle har et særligt forhold til København.

Foto: Søren Bidstrup, Sofie Mathiassen og John Schults. Fold sammen
Læs mere

»København -
der er Fart, der er Fest i dit Navn,
der er flyvende Flag over blaanende Strømme,
der er Nutid og Daad, der er Fortid og Drømme.«

Sådan skrev Thøger Larsen i sit digt »København« i 1923. I dag, knap 100 år senere, fylder hovedstaden 850 år. Den fortid, som Thøger Larsen refererer til, har kun vokset sig større, og drømmene lever endnu. Berlingske har bedt tre personer, der på hver sin måde er centrale for København, om at skrive en tale til fødselsdagsbarnet.

Svante Lindeburg, direktør for kulturorganisationen Golden Days:
Svante Lindeburg er uddannet i filosofi og moderne kultur. I dag er han direktør hos Golden Days, som på dette års Golden Days festival hylder og undersøger København og dens historie. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

»København. Du er min by. Mit land. Det er herfra, min verden går. Jeg er københavner. Lavet i København og lavet af København. Jeg har kaldt København for hjem hele mit liv. Jeg har danset i gaderne, kravlet i tårnene, løbet på rulleskøjter ved Storkespringvandet, leget i besatte huse på Østerbro, kysset i de grønne porte, gjort kur til prinsessen, der arbejdede som kustode på Rosenborg, fået mit hjerte knust i Kongens Have, faldet i søvn på københavnerbænkene, fået gas af politiet på Nørrebrogade, blevet klogere på Regensen, hyldet solopgangen ved Søerne, svømmet i kanalerne, flyttet bærende vægge i lejligheden fra 1800-tallet og døbt min datter i kirken på Sankt Hans Torv. Jeg er opvokset på Østerbro og har boet i København V, N, S og K – for i dag at være vendt tilbage til 2100. Hjem. Ude. Hjem. Jeg er et asfaltbarn med pollenallergi og høfeber, og mine knæ bærer stadig præg af, at belægningen i min barndomsgade var hård. København har været bagtæppet og rygrad til mit liv, men også millioner af andre mennesker, som i snart 1000 år haft deres gang her. Millioner af mennesker, som på hver deres måde har forandret og skabt Danmarks hovedstad som sted, fænomen og følelse. Og det er deres historie, vi gerne vil fortælle med årets
Golden Days festival.

850 år. 850 års fødselsdag. København fylder 850 år. Hurra. Eller, nej. Det gør vores hovedstad slet ikke. Den er langt ældre. Det ved vi takket være dygtige arkæologer. Men en del af københavnernes fortælling om os selv er, at byen ifølge Saxo blev grundlagt i 1167 af biskop Absalon. Det var også det årstal, som blev hyldet for 50 år siden, da byen fyldte 800 år. Derfor er det der, vi begynder. I de næste 16 dage dykker Golden Days ned i Københavns kultur, historie og mytologi. Vi har valgt ti guider gennem historien; ti markante personer, der har haft mod, vilje og magt til at forme og skabe København. Som linjerne på et metrokort er murstenskongen Christian 4., københavnerkronikøren Herman Bang, superstjernen Thorvaldsen og mellemkrigstidens ukronede dronning Liva Weel forbundet med hinanden. Og det er sådan, vi har kurateret København 850. Med inspiration fra moderne netværksteorier.

Ingen er længere end seks led væk fra en hvilken som helst anden person. Så de næste 16 dage
fejrer vi, at vi alle har en lille bid af Holberg, af Absalon, af Kamma Rahbek i os.

Jeg slutter med at citere fra Københavnerfejringen i 1967: Må København for stedse være en fri hovedstad med en fri befolkning i et frit Danmark. Store ord. Men København har altid huset store armbevægelser. Og lad os arbejde for, at det bliver ved sådan. Tak!«

Allan Mylius Thomsen, københavnsk byhistoriker og skribent:
Allan Mylius Thomsen er københavnsk byhistoriker og skribent og har blandt andet skrevet bogen »Københavnerglimt«. Foto: Sofie Mathiassen Fold sammen
Læs mere

»I 1943 sang Osvald Helmuth »København din gamle dreng« i Apollorevyen. Heldigt at han beskriver byen som hankøn. Det ville ikke være pænt at påpege, at en dame er langt ældre end sit rygte. De ældste fund fra stenalderen er næsten 7.000 år gamle, og udgravninger i forbindelse med metrobyggeriet har flyttet den egentlige bydannelse op til omkring år 900.

København opstår, fordi den ligger ved den bedste naturhavn på Sjællands østkyst. Sundet mellem Amager og Sjælland. Der voksede hurtigt en blomstrende markedsplads frem. En by ved sin havn. At der så kom en bisp ved navn Axel forbi i 1167 forvirrede historien lidt. Axel begyndte under sine teologistudier i Paris at udtale sit navn på hebraisk som »Absalon«. Bispen havde en spindoktor der hed Saxo. Han skrev en historie, der gav bispen æren for meget. København blev porten til Østersøen, hvor næsten en fjerdedel af verdenshandlen foregik frem til første verdenskrig. En udvikling, der gjorde byen til rigets hovedstad. Frem til starten af 1900-tallet foregik næsten al transport til havs. Derfor blev København rigets industrielle centrum, hvor den fremvoksende industri tiltrak folk i hundredtusindvis. Havnebyen blev en arbejderby, der sprængte alle historiske rammer.

Fra 1917 til 1947 sad socialdemokratiet solidt på Borgerrepræsentationen, hvorefter der måtte skiftende flertal til. Men tiderne skifter. Industrien flyttede ud, og fabriksfløjterne blev tavse. Cyklerne generobrede gaderne. København har sagt farvel til sin havn. Skibene er forsvundet, og de gamle kajer er snart helt tillukkede af glas og stål, der stjæler enhver udsigt ind til det historiske bycentrum. København har genopfundet sig selv og er blevet verdens mest grønne og miljøambitiøse hovedstad. Den gamle købmands-, havne- og arbejderby gennemgår nu en transformation, hvor mondæne boliger afløser baggårdenes toværelses med lokum i gården. Byen tiltrækker nye typer, men den gamle dreng er fortsat, på denne konstruerede 850-års dag, en by i fremdrift.«

Peter Olesen, journalist og forfatter med arkitektur som speciale:

Peter Olesen står bag en lang række bøger om København. Blandt andet har han udgivet bøger om byens tårne, torve og stille oaser og været havneguide i København i 25 år. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere

»København, i år har jeg boet her i præcis 45 år. Og jeg bilder mig ind, at folk, der kommer udefra, som ikke er født og opvokset i byen, ser på den med endnu mere åbent sind end de, der tager den for givet.

Jeg elsker København ubetinget. Jeg elsker Indre By, og jeg elsker den del af udviklingen, som vender ansigtet mod vandet. Det er i den dyre ende, men det er skønt, at vi er begyndt at bruge havnen. I gamle dage, da jeg flyttede hertil, var det en industrihavn. Der var støjfyldt. Snavset.

Jeg elsker Indre By for at være velrenoveret, hyggelig og fyldt med grønne områder. Der er mange små oaser at søge ly i. Man kan gå ind i Grønnegården eller i Bibliotekshaven, man kan gå om bag muren ved Sankt Petri eller finde ro ved ridebanen.

Jeg elsker Indre By for at have forholdsvis begrænset biltrafik. Selvfølgelig er her biltrafik, men hvis man sammenligner med andre metropoler, er vi skånsomt behandlet.

Vi bygger ikke højhuse inden for voldene. Byen har masser af vand. Den er flad som en pandekage, og op over pandekagen stikker en masse høje tårne på kirker, på Christiansborg, på Rådhuset og på Børsen. Man kan stille sig mange steder i byen, se på tårnene, gå op i dem og kigge ud over denne pragtfulde by. Vor Frelser Kirke, Marmorkirken, Rådhustårnet. Her er meget andet at byde på end Tivoli, Nyhavn og Den lille havfrue.

København, du er grøn, venlig, smuk. Jeg kan godt forstå, at amerikanske, kinesiske og japanske turister falder for en by som dig, så uforfalsket.

Men kære København, vi har noget at lære. Vi skal snart til at forstå, at vi bor i et land, hvor der er mørkt det halve af året. Nu er det sgu da snart på tide, at vi lærer at vise byen stolt frem om aftenen. At vi lærer, at det ikke er vulgært og ukultiveret at lyse dig op på en ordentlig måde, når mørket falder på, som franskmændene gør det med Paris og svenskerne med Stockholm. Om to måneder bliver det mørkt klokken fem, og det er til at brække sig over, men så kan vi da gøre noget ved det.

København, du skal ikke tivoliseres. Men du skal være stolt. Vis dig frem.«