»Jeg har jo en hulens masse børn, og det har aldrig moret mig at lege med dem«

Voksne er ikke særligt gode til at lege, mener Anders Lund Madsen, der aldrig selv har moret sig over at lege med sine børn.

Foto: Jeppe Bjoern Vejloe.
Læs mere
Fold sammen

Da Anders Lund Madsen henter mig i DR Byens reception, lunter en sort og hvid fårehund fra Færøerne med ham rundt. Det er hans, og den har været med til optagelserne i dag, fortæller han. Den går med ind i elevatoren, og den lægger sig midt i gangen, da vi sætter os i to stole. På et tidspunkt må et par værter fra TV Avisen træde hen over den.

Andre kolleger aer den bag øret, og en skoleklasse på rundvisning ænser den ikke, men kigger i stedet på den 51-årige Anders Lund Madsen der sidder med en hue på det yderste af hovedet og drejer på stolen. Han må have det sjovt, forestiller man sig.

LÆS OGSÅ: Derfor behøver du ikke lege med dit barn

Dengang Anders Lund Madsen var 11 år,  ville han, Erik, Morten, Anders, Rikke og storebror Peter lave en jordhule. Morten og Rikkes forældre var meget venstreorienterede, og derfor måtte gruppen gerne låne deres have og grave i den. Hele haven blev gravet op.

De seks børn brugte en weekend på at lave et kæmpestort hul. Noget af jorden blev ved med at skride, så Anders fik den ide, at man kunne sætte nogle brædder ind for at holde konstruktionen og få noget, der mindede om et halvtag. Pludselig begyndte det at regne.

LÆS OGSÅ: »Jeg ville være verdens bedste far«

Haven blev til én stor mudderpøl, men det var endnu bedre. Nu havde Anders Lund Madsen og vennerne fra vejen kviksand at gå rundt i.

»Det var et projekt, der løb af sporet, men det var en sjov weekend og en god leg. Og den ville helt sikkert være blevet ødelagt, hvis en eller anden voksen skulle have været med, siger han, efter at den gamle jordhulehistorie er slut.«

Ingen barbiedukker

Den sidste bemærkning skal du lægge mærke til. For Anders Lund Madsen er det nemlig vigtigt, at legen bliver leget på børnenes egne præmisser.

»Jeg har jo en hulens masse børn, og det har aldrig moret mig at lege med dem. Jeg synes ikke, det er sjovt at bygge med legoklodser eller at lege med barbiedukker. Og når jeg siger lege, handler det om at sørge for, at de kan lege. Jeg skal ikke røre en barbiedukke. Jeg har et akvarium, og det kan mine børn også være med til. Bare det ikke bliver på børnepræmisser.«

LÆS OGSÅ: Udvikling: 7 lege der gør dit barn klog

Hvorfor har du det svært med det?

»Fordi det slutter på et tidspunkt. Jeg er meget, meget glad for at være voksen. Jeg synes ikke, der er noget sexet ved at være barn. Det er langt federe at være voksen. Da jeg fik mit første barn, var jeg 26 år, og jeg havde en ide om, at jeg burde lege noget mere med hende. Og det har jeg langsomt lært, ikke er nødvendigt. De få gange mine forældre legede med mig, var det kedeligt. Voksne er ikke særlig gode til at lege. De kan ikke finde ud af reglerne. Det sjove er, at man har noget sammen, som ingen andre forstår. Dermed ikke sagt, at ingen over 18 år må røre ved en barbiedukke. Det interesserer mig simpelthen bare ikke. Barbiedukker interesserer mig ikke, og det er dejligt at kunne sige det.«

Anders Lund Madsen har fem børn. Der er rundt regnet et kvart århundrede mellem den ældste og den yngste, så han har oplevet, hvordan legen har udviklet sig, og hvor den er havnet nu.

Foto: Jeppe Bjoern Vejloe. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

Først skal vi have defineret begrebet, som Anders Lund Madsen forstår det. Leg er, når man synes, at noget er sjovt og ikke umiddelbart giver nogen mening. Når det er formålsløst. På den måde leger han måske ikke så meget mere, tænker han.

LÆS OGSÅ: 10 vigtige voksne i dit barns liv

Men hvis vi skal gå ud fra definitionen, har Andes Lund Madsen alligevel særligt to aktiviteter, han kan vil karakterisere som en leg.

»En af de bedste lege, jeg kan, er at gå i karbad. Det giver ingen mening. Man kan meget, meget lettere blive ren ved bare at tage et brusebad, og det kan overstås på fem minutter. Et karbad tager ofte halvanden time. Jeg kan enormt godt lide at ligge, så jeg kun lige har næsen over vandet. Jeg kan også enormt godt lide at fange salamandere. Det giver heller ingen mening, for jeg sætter dem ud igen.«

Men er det sjovt at gå i karbad og fange salamandere?

»Ja, det synes jeg. Det er sjovt fordi … Det er noget med at have noget tid, som du kan bruge. De fleste bruger selvfølgelig deres dag på ting, som skal ordnes. Opvasken, arbejde og børn, der skal hentes. For jeg laver jo ikke noget i det karbad. Jeg ligger der bare og laver boblelyde. Men det at ligge på sofaen og kigge på sin computer er ikke leg. Hvad forskellen er, kan jeg ikke helt forklare,« siger han og fortsætter:

»Det har nok også noget at gøre med at lave noget, man husker bagefter. Jeg har ingen erindring om, hvad jeg har lavet på nettet. Men i forgårs eftermiddag, da jeg kom hjem fra arbejde, gik jeg i karbad. Og der kan jeg huske, at vandet faktisk var lidt for koldt.«

Et lala-liv

Anders Lund Madsens job behøver ikke at være sjovt. Men det er heldigt, at det er det, fortæller han. Han synes stadig, det er skægt at lave tv, og der følger mange privilegier med.

På et tidspunkt i snakken karakteriserer han sit job som ‘meget legende’. Men det er ikke en leg. Det er det for alvorligt til. I et par årtier har Anders Lund Madsen næsten selv kunne bestemme, hvad han ville lave, og det er vigtigt.

LÆS OGSÅ: Trine valgte et hulter til bulter-liv frem for facade

»Det kan jeg kun anbefale,« siger han og følger op:

»Åh, det kommer til at lyde så indbildsk. Men det er meget banalt og sindssygt vigtigt.«

Han begynder på en historie fra efteråret. Her lavede han og journalisten Poul Nesgaard en serie på DR1, hvor de to kørte rundt i landet og besøgte mennesker, der havde noget til salg på Den Blå Avis. I Faaborg mødte de Anders Lund Madsen (‘og det var sådan set kuriøst’, siger Anders Lund Madsen om navnesammentræffet), som solgte sofaer. Men det var mere hans kone, der var interessant. Hun havde arbejdet i slagteriet hos Danish Crown i 30 år, hvor hun pakkede knogler. Men hun virkede enormt glad.

»Jeg har sådan et lala-liv. Der er ingen, der tjekker, hvornår jeg møder ind. Hvis jeg ikke kunne finde ud af at lege og have det sjovt, var jeg et skarn. Det er en noget større udfordring, hvis man pakker knogler i Faaborg,« siger han.

LÆS OGSÅ: Foto-humor: To voksne brødre genskaber barndoms-minde

LÆS OGSÅ: Kend dit barns 12 lege

LÆS OGSÅ: Det fortryder forældre mest

Artiklen er bragt i samarbejde med Voresbørn.dk

»Jeg skal ikke røre en barbiedukke. Jeg har et akvarium, og det kan mine børn også være med til. Bare det ikke bliver på børnepræmisser.«

Posted by Berlingske on 4. august 2015