»Jeg har god samvittighed«

Flygtningenævnets formand B.O. Jespersen er vant til kritik af sine afgørelser. Det hører med, når der er tale om så følsomt et område som asylsager. Men det rokker ikke ved nævnets juridiske vurderinger, understreger han.

»Jeg kan godt være i tvivl i en sag, men jeg ved, at vi har gennemført en grundig sagsbehandling,« siger landsdommer B.O. Jespersen. Foto: Linda Henriksen<br> Fold sammen
Læs mere

Interview

Halvanden time per sag. I gennemsnit.

Det er den tid, som en afvist asylsøger i hovedreglen har til at forklare Flygtningenævnet, hvorfor han - på trods af et afslag - alligevel bør have lov at blive i Danmark. Og det personlige indtryk og asylsøgerens egen forklaring har en stor betydning for, hvordan sagen falder ud, mener Bent Ove Jespersen, der er landsdommer og formand for Flygtningenævnet.

I de snart 15 år, B.O Jespersen har arbejdet i nævnet, har han vænnet sig til, at Flygtningenævnet af og til befinder sig i centrum for mediernes og politikernes opmærksomhed. Det er tilfældet nu. Flygtningenævnet har afvist næsten 600 irakiske flygtninge, som venter på at blive sendt tilbage, men hvor pressionsgrupper og politikere ønsker, at de forbliver her. Mange irakere har siddet på asylcentrene i årevis.

»Jeg kan godt være i tvivl i en sag, men jeg ved, at vi har gennemført en grundig sagsbehandling, og hvis jeg er usikker, vil jeg hellere give asyl til et par stykker for meget end én for lidt. Det ligger i princippet om at lade tvivlen komme asylsøgeren til gode,« siger B.O. Jespersen.

»Ofte, når jeg har læst en sag, kan jeg alligevel få et helt andet indtryk af hele forløbet, når jeg møder personen foran mig,« tilføjer dommeren.

Afgørelser i enighed
På bordet i Flygtningenævnets mødelokaler i Store Kongensgade i det indre København, ligger Times store verdensatlas. Blot i tilfælde af, at man skulle får brug for at identificere et sted på kloden. Nævnet henter oplysninger fra en lang række kilder, herunder FNs Flygtninghøjkommissariat, som for nylig kom med en opfordring til bl.a. Danmark om ikke at sende irakere tilbage.

B.O. Jespersen påpeger, at det er op til det enkelte nævn at tage stilling til, om de enkelte irakeres sag kan genoptages på baggrund af den nye FN-vurdering.

»Hvis asylsøgeren mener, at der er nye oplysninger, kan han bede om at få sagen genoptaget. Så vil det konkrete nævn vurdere, om der er grundlag for det. Men vi gør det ikke automatisk. I øvrigt peger FN på et generelt beskyttelsesbehov. Vi kan kun tage stilling til, om den enkelte er forfulgt og skal have ophold af den grund. Skal asylsøgeren have beskyttelse uden at være forfulgt, er det ikke en sag, vi kan tage stilling til,« siger han. Det må eksempelvis være op til integrationsministeren at benytte de øvrige muligheder i Udlændingelovgivningen.

Er det overhovedet realistisk, at I kan vurdere den enkeltes sikkerhed?

»Ja. Det mener jeg helt afgjort. Vi spørger grundigt ind til den enkeltes forklaring og sammenholder det med de oplysninger, vi i øvrigt har om situationen i landet. Vi tager hensyn til, hvad det er for en person, vi har foran os. Er det et barn, en kvinde, der har været udsat for seksuelle krænkelser, eller en person, der har været udsat for tortur, så kan de måske have sværere ved at svare og koncentrere sig. Det tager vi hensyn til. Ni ud af ti afgørelser er vi enige om blandt os tre dommere,« svarer B.O. Jespersen.

Vækker stærke følelser
Der går rygter om, at udfaldet af en sag afhænger af, hvad det er for dommere, som sidder i Flygtningenævnet lige den dag. Har du en kommentar til det?

»Jeg har hørt de påstande alle de år, hvor jeg har været i Flygtningenævnet. Vi ændrer sammensætningen af medlemmer hver eneste dag, så det mener jeg ikke har noget på sig.«

Føler du dig svigtet, når jeres afgørelser bliver draget i tvivl?

»Nej, aldrig. Vi har med et meget følsomt område at gøre, så det er vel naturligt, at det vækker stærke følelser. Men jeg ved, at vi gør et ordentligt og sagligt arbejde og lever op til at være et uafhængigt organ.«

Hvorfor inviterer I ikke offentligheden til at overvære jeres sager, sådan som det jo sker i en retssal. For at aflive myter?

»Det er helt i orden for mig, men der er et hensyn at tage til asylsøgeren, hvor der jo er tale om meget følsomme sager. De skal kunne føle, at de udtaler sig helt trygt,« siger dommeren.

Og jo. Han følger godt med i aviserne, tv og andre nyhedskilder ude i verden for at være klædt på til arbejdet i Flygtningenævnet. Men alligevel kan tankerne godt kredse om, hvordan det er gået de mennesker, der bliver sendt ud af landet.

B.O. Jespersen erkender, at han ikke er upåvirket, når eksempelvis medierne kritiserer udvisninger.

»Men mest ærgerlig over, at sagen ikke altid er korrekt fremstillet. Jeg har god samvittighed, og når vi sidder her i nævnet, fokuserer vi på sagen.«