»Jeg har gjort, hvad jeg kunne – og har ikke snydt«

I modsætning til de andre elever i klassen, kan Natasha ikke få megen hjælp til lektierne hjemme. Til gengæld er forældrene glade og stolte, uanset hvilken karakter hun kommer hjem med.

»Nogle af de andre fortæller, at de lærer differentialregning i sommerferien af deres far. Det kunne jeg ikke tænke mig at bruge min sommerferie på. Der ligger også et større pres på mine klassekammerater, fordi deres forældre forventer, at de klarer sig godt. Mine forældre er stolte og tilfredse, uanset om jeg kommer hjem med et 4-tal eller et 12-tal,« fortæller Natasha Marie Hansen (th.), der er elev ?på H.C. Ørsteds Gymnasium på DTU. ?Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Hjemme i Ganløse hos 18-årige Natashas familie sidder man ikke og snakker henkastet om differentialregning ved middagsbordet. Eller bruger sommerferien på et minikursus i integraler med farmand som engageret privatlærer.

18-årige Natasha Marie Hansens far er tømrer, og moderen er pædagog, så Natasha har ikke kunnet få megen hjælp fra forældrene siden 7. klasse. Alligevel har hun klaret sig så flot, at hun på gymnasiet er blevet udvalgt til et mønsterbryderprojekt hos ScienceTalenter, der har til formål at fremme alle naturvidenskabelige talenter mellem 12 og 20 år uanset social baggrund.

Drømmen er at komme på universitetet og blive marinbiolog. Men selv om ambitionerne ikke fejler noget, kan Natasha godt mærke, at der er forskel på den hjælp, hun og klassekammeraterne kan få derhjemme.

»Jeg har lagt rigtig meget mærke til, at jeg ikke har akademiske forældre i de seneste uger, hvor vi har arbejdet med vores matematikeksamensprojekt. De andre fortæller, at deres far har gennemgået deres eksamensopgave, men min far kan ikke se, om der er fejl i det, jeg har lavet. Jeg bliver lidt irriteret over, at mine opgaver bliver afleveret med alle mine fejl, når resten af klassen får deres opgaver tjekket. Det gør en stor forskel,« fortæller Natasha, som går i 2.g på H.C. Ørsted Gymnasiet, der ligger på DTU i Lyngby.

Da Natasha gik i 6. klasse, opdagede hun så småt, at hun var dygtig. Men hun skulle i gymnasiet, før lærere bed mærke i det.

»Jeg havde ikke så mange venner i folkeskolen, så jeg brugte rigtig meget tid på skole og lektier. Jeg troede ikke så meget på mig selv og havde eksamensangst, men det gik alligevel godt. Jeg fik kun 10- og 12-taller til eksamen, men det var først, da jeg kom på gymnasiet, at der var nogen, der opdagede, at jeg var dygtig og tog hånd om det,« fortæller Natasha.

I gymnasiet har hun bøvlet lidt med at forstå differentialregning og integralregning og har skelet lidt misundeligt til de kammerater, der fik hjælp derhjemme.

»Jeg har måttet læse mig igennem alt det, jeg har haft svært ved. På den anden side er jeg nok mere stolt af mine opgaver, fordi jeg har lavet det hele selv. Det er mit. Så må det være, som det er. Jeg føler, jeg har gjort, hvad jeg kunne – og jeg har ikke snydt.«