»Jeg har fået skuldrene lidt ned«

Nicole Vandewinkel har været lærer i et halvt år og har nu fundet sig til rette i det job, som efter hendes mening er verdens bedste. Hårde udfordringer skorter det imidlertid ikke på for den nystartede lærer.

Der er gået fem måneder siden, 26-årige Nicole Vandelwinkel begyndte i sit første lærerjob på Sct. Jørgens Skole i Roskilde. Hun er ved at finde sin egen måde at være lærer på og har efter nogle hektiske måneder fået mere overskud til at nyde sit job og grine med børnene. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

»Hvornår skal man stoppe med at læse?« spørger Nicole Vandewinkel.

»Når der er et punktum,« svarer et af børnene i 1.B.

»Hvad er et punktum?« spørger Nicole Vandewinkel igen.

»En lille rund prik.«

Et halvt skoleår er gået, siden vi første gang mødte den nyuddannede skolelærer Nicole Vandewinkel, der dengang stod på tærsklen til sit første job som lærer på Sct. Jørgens Skole i Roskilde. Nu er hun »trådt ind ad døren« og har gjort sig sine første erfaringer med det, hun stadigvæk kalder verdens bedste job.

Den 26-årige ildsjæl er nu i fuld gang med at finde sin egen måde at være lærer på - eller sin lærerpersonlighed, som hun selv kalder det - og hun har fået overskud til at nyde sin nye rolle.

»Jeg har fået mere erfaring og er ved at finde en rutine, der passer til mig. Jeg har fået skuldrene lidt ned og har mere overskud til at give lidt slip engang imellem og til at grine og pjatte med børnene,« fortæller hun.

Dét betyder imidlertid ikke, at jobbet ikke er hårdt. Som lærer er man på hele tiden, og en dårlig dag kan være svær at skjule. Samtidig har hun som nyuddannet skullet lære at rumme de personlige ting, som børnene en gang imellem betror hende uden at tage deres bekymringer med sig hjem.

»Det gik op for mig, hvor tæt du egentlig kommer på de her børn, og hvad det er for en rolle, man også har som lærer. Man tager børnene til sig, og når de er kede af det, går det én på. Men der er bare nogle ting, som ligger ud over din rækkeevne og ud over dét, som du kan og skal som lærer. Det har været hårdt at sande. Man gør selvfølgelig sit bedste, men det er et job, og man er nødt til at lære at lægge det fra sig. Dét kan jeg mærke, at jeg stadig skal arbejde med,« fortæller Nicole Vandewinkel.

Den største udfordring
En anden udfordring er at favne alle børn. Nogle suger ind imellem meget energi og tid på bekostning af andre, selvom Nicole Vandewinkel gør sig meget umage for at give alle børnene lige meget opmærksomhed. Nogle gange kommer hun hjem og indser, at der er et barn, hun er kommet til at overse lidt den dag.

»Jeg bliver lidt ked af det og siger til mig selv, at det må jeg gøre bedre i morgen. Så i sidste ende er kagen nok meget ligeligt fordelt. Det tror jeg, og det er jeg glad for. Jeg vil gerne prøve at nå dem alle, men nogle børn fylder mere end andre.«

»Nu tager I jeres finger, og så dykker vi ned på side 10 i læsebogen og læser sammen, instruerer Nicole Vandewinkel 1.B.

»Her-er-et-lille-hus. Her-er-også-et-lille-træ,« siger én voksenstemme og 16 barnestemmer i kor.

Som Nicole Vandewinkel forudså inden skolestart, er det ikke i det rent faglige, den største udfordring ligger.

»Vi har været alle bogstaverne igennem, og nu er de begyndt at knække læsekoden. Det er så fantastisk at følge dem i processen og se stoltheden i deres øjne. Det halve år er bare gået så hurtigt. Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at jeg har formået at lære dem at læse og give dem noget, de kan bruge,« fortæller hun.

Humør-smileys
For at skabe ro om det faglige og fremme sammenholdet er det imidlertid nødvendigt at arbejde med klassens trivsel, fortæller Nicole Vandewinkel. Derfor har hun valgt at indlede hver undervisningstime i 1. klasse med at tegne tre smileys på tavlen. En glad, en mellem-glad og en sur.

»Alle dem, der har haft et godt frikvarter rækker hånden op,« siger hun til 1.B, der netop har indtaget deres pladser efter pausen.

Heldigvis har frikvarteret været godt for de fleste. Tre tildeler dog den forgange pause en sur smiley, og først da årsagerne til de nedadvendte mundvige er snakket igennem, beder Nicole Vandewinkel børnene om at tage læsebogen frem.

»Hvis børnene ikke har det godt, så tror jeg ikke på, at der sker noget oppe i knolden på dem, når jeg begynder at undervise. Men det tager rigtig lang tid. Og selvom det er en god klasse, er der stadig mange ting, der skal arbejdes med,« fortæller hun.

Selvom udfordringerne er mange, og Nicole Vandewinkel ind imellem har været træt og frustreret, når hun selv eller børnene har haft en dårlig dag, har det første halve år i lærerjobbet alligevel bekræftet hende i, at hun har valgt den rigtige profession:

»Det er verdens bedste job, fordi jeg er sammen med børnene, kan grine med dem og se dem udvikle sig,« siger Nicole Vandewinkel