»Jeg har aldrig været bange for døden«

Elisabeth Bomhoff – også kaldet Lis – 102 år, var frihedskæmper og medlem af sabotageorganisationen Holger Danske.

Lis Bomhoff Frihedens Stemmer. Modstandsfolk Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bump. Bump. Bump. Hovedet rammer hvert enkelt tæppebelagt trappetrin. Jo flere trin kroppen passerer, jo længere kravler skjorten op omkring nakken.

Det er Flammen (Bent Faurschou Hviid), de tyske soldater trækker ned af trappen fra husets første sal. Den tunge krop lader sig glide ned mod gulvet for enden af trappen.

Dér ligger Flammen. Bevidstløs med fråde ud af munden og en cirkel af bevæbnede tyskere omkring sig. Lis Bomhoff står sammen med sin mand og svigerfar placeret op af væggen med hænderne over hovedet, og blikket rettet mod deres fælles ven. Hun kan intet gøre. Gør hun noget, er det slut.

Bare et kvarter forinden havde Lis Bomhoff siddet og drukket kaffe med Flammen, sin mand Helmer Bomhoff, svigerfar og husets ejer familien Nyegaard. Nu var Flammen døden nær. Han havde taget en giftpille, som Lis Bomhoff havde købt på et apotek på Frederiksberg. Mange modstandsfolk havde en cyankaliumpille på sig. Hellere det end at ende sine dage under tyskernes ulidelig tortur.

»Jeg har aldrig været bange for døden«

 

Lis Bomhoff Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Lis Bomhoff blev kørt ind til Gestapos hovedkvarter i Dagmarhus til forhør. Hun knækkede aldrig. Hun blev ydmyget og udsat for mental tortur af den ene tysker efter den anden, men de kunne ikke nå ind til hende. Heller ikke da to tyske soldater tog ladegreb og sigtede mod Lis. »Så skyd da,« sagde hun.

Lis Bomhoff har aldrig været bange for at dø. For døden er en del af livet, og livet kan man ikke rende rundt og være bange for. Hun har heller aldrig haft mareridt efter hendes oplevelser i modstandskampen. Men lyden af Flammens hoved, der dunker mod trappetrinene har fulgt hende indtil demensen begyndte at overtage.

Lis Bomhoff kom mere eller mindre ind i modstandskampen ved en tilfældighed. Hun var blevet gift med Helmer Bomhoff, og sammen var de flyttet i et hus i Hjortekær, som Helmers far havde givet dem. Lis Bomhoff havde haft indbrud i sin tidligere lejlighed, og en dag kom en betjent for at meddele, at der desværre ikke var kommet noget ud af efterforskningen. Men det var ikke kun derfor, han kom. Huset lå perfekt. Lige op til dyrehaven, så naboerne ikke kunne se, hvem der kom og gik. Den ideelle flugtvej for en modstandsmand. Betjenten var en bærende kraft i sabotageorganisationen Holger Danske.

Efter nogen tid blev Flammen afleveret hos det nygifte par. Det var sådan, de lærte hinanden at kende. Han boede i kælderen, og automatisk blev Citronen (Jørgen Haagen-Schmidt) også introduceret til Lis Bomhoff. Lis kom helt tæt på den absolutte inderkreds i modstandskampen.

Når Flammen havde været i Sverige til hemmelige møder, havde han altid gaver med hjem til Lis Bomhoff. Han var meget ivrig og trippede ved siden af hende, mens hun pakkede op. Lis Bomhoff fik næsten aldrig åbnet gaven, før han spændt spurgte, om hun kunne lide det. Det kunne Lis altid.

Han kaldte Lis Bomhoff for »Lillemor«. Hun var generelt en del ældre end de fleste modstandsfolk. Hun passede på dem, bekymrede sig om dem og fortryder aldrig, at hun var en del af kampen og satte livet på spil.

Lis Bomhoff sad efterfølgende både i Dagmarhus og Vestre Fængsel for til sidst at ende i Frøslev-lejren, da hun var 32 år.

Fortalt til Christina Nordvang Jensen. Teksten er blevet til med hjælp fra Lis Bomhoffs gode ven Lars Olsen.

Lis Bomhoff er siden interviewet afgået ved døden.