»Jeg handlede ind, satte mig foran fjernsynet og åd og åd og åd«

En dag fik Katrine Gisiger nok. Efter i mange år at have skammet sig over sin krop og efter at have udviklet spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning, delte hun et billede på Instagram af sig selv i bikini. Her fortæller hun sin historie om spiseforstyrrelsen, som WHO netop har besluttet at anerkende som diagnose.

I dag lever Katrine Gisiger af at rådgive andre, der kender til frustrationer og dårlig samvittighed, når det handler om mad og vægttab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Katrine Gisiger havde lavet slangekrøller i sit hår. Hun havde lagt makeup og taget en flot bikini på.

Derefter havde hun lagt sig på stranden, foran kameraet som hendes veninde holdt. De havde netop afsluttet gymnasiet, var rejst sydpå i en uge og havde besluttet sig for at tage »babe-billeder« af hinanden, som de kunne lægge på de sociale medier.

Men da Katrine Gisiger kom tilbage på hotelværelset og så billederne, ændrede planen sig.

»Først blev jeg helt stille, og derefter knækkede jeg fuldstændig sammen. Jeg synes, min krop så forfærdelig ud. Jeg skammede mig så meget over, at jeg havde ligget der med min store mave og havde troet, at jeg var lækker. Jeg blev overbevist om, at jeg aldrig ville få en kæreste eller et normalt liv, hvis jeg ikke ændrede min krop,« siger hun.

Da hun kom hjem fra ferie, besluttede hun sig for, at hun ikke måtte spise mad, der indeholdt fedt, sukker eller stivelse. Hun skulle i stedet spise fisk og 600 gram grøntsager dagligt.

Få regler blev til mange og med årene udviklede de sig til spiseforstyrrelsen binge eating disorder, på dansk også kaldet tvangsoverspisning.

»Jeg kunne godt klare reglerne om morgenen og til frokost. Men om eftermiddagen og aftenen, skete der et skift i min hjerne, som om jeg blev en anden person. Den person tænkte kun på nu og her. Jeg handlede ind, satte mig foran fjernsynet og åd og åd og åd. I øjeblikket var jeg i himlen. Men bagefter skiftede jeg tilbage til personen, som ville tabe sig og være sund – og som begyndte at skælde ud,« siger Katrine Gisiger.

Ifølge Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade anslås det, at mellem 40.000-50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af spiseforstyrrelsen, der fra 2022 bliver en anerkendt diagnose.

Katrine Gisigers historie taler ind i en aktuel debat om unge menneskers selvværd og brug af sociale medier.

Reaktionerne væltede ind i indbakken

En dag fik Katrine Gisiger nok.

Hun lagde »babe-billedet« på Instagram, for hun ville ikke længere skamme sig over sig selv. Så begyndte reaktionerne at vælte ind i indbakken.

»Jeg havde svært ved at følge med på studiet, og det skammede jeg mig over, og så begyndte tvangsoverspisningen også at fylde mere,« siger Katrine Gisiger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Reaktioner, der overbeviste hende om, at hun skulle bruge sit arbejdsliv på at hjælpe andre, der havde det på samme måde som hende selv – for hun var tydeligvis ikke alene.

Nu har 30-årige Katrine Gisiger udgivet bogen »Det er bare at tage sig sammen«, som handler om tvangsoverspisning. Derudover holder hun foredrag, laver podcasten »perfekt Uperfekt« og har mere end 32.000 følgere på Instagram.

Andre skal vide, at de ikke behøver at skamme sig

Berlingske møder Katrine Gisiger, da hun skal have taget billeder til denne artikel. Hun har selv foreslået, at billederne skal tages kun iført undertøj.

»Jeg har sådan en mave, der får det til at se ud som om, at jeg er gravid,« fortæller hun. Den vil hun gerne vise frem, for hun mener, at andre skal vide, at de ikke behøver at skamme sig.

»Jeg tror, at mange er trætte af konstant at flygte fra, hvem de er, ligesom jeg var engang. Træt af hele den der sundhedsverden, hvor de føler, at de konstant skal stræbe efter at være så sund som mulig for at blive tynd og glad og god nok som alle andre på de sociale medier,« siger hun.

»Jeg tror, mange er trætte af konstant at flygte fra, hvem de er, ligesom jeg var engang,« siger Katrine Gisiger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Da hun sidder foran Berlingskes fotograf, kun iført undertøj, tænker hun: »Gud, hvor er det vildt, at jeg ikke er bange for, hvad fotografen tænker om mig og min mave – og at jeg ikke er bange for kameraet«, fortæller hun efterfølgende.

Sådan havde hun det langtfra, da hun for år tilbage besluttede sig for at lægge »babe-billedet« på Instagram med en tilhørende tekst, der forklarede om hendes spiseforstyrrelse og kropsskam.

Hun havde svedige håndflader, ondt i maven, og da hun trykkede »udgiv«, holdt hun vejret.

»Det føltes som om, at jeg afslørede for hele verden, hvem jeg i virkeligheden var – og det havde jeg hele livet prøvet at undgå. Men kort tid efter fik jeg så meget kærlighed, så meget forståelse og så mange historier om folk, der havde det på samme måde,« siger hun.

Det gav hende håb.

»Jeg fik pludselig øjnene op for en verden, hvor jeg ikke behøvede at være perfekt, og hvor jeg måske endda også kunne hjælpe andre. Derefter begyndte jeg at lægge billeder ud af alt, jeg skammede mig over. Jeg tænkte: »Jeg er ked af mit ansigt uden makeup, det lægger jeg et billede ud af«,« siger hun.

Katrine Gisiger

»Jeg endte med at tage videre ud på en ø, hvor jeg drak mig pisse fuld, gjorde præcis som det passede mig. Dér synes folk, at jeg var god nok, som jeg var.«


Det er ikke længere kun hendes egen krop, der er billeder af på instagramprofilen. Hun har også postet billeder af alle typer maver, numser og strækmærker, som hendes følgere har sendt til hende med selvsamme formål.

Vendepunktet

Men hvad fik hende til at gå fra ønsket om at tage »babe-billeder« til ønsket om at dele deller og strækmærker?

Vendepunktet kom for alvor, da hun under sin videregående uddannelse blev sygemeldt med stress, fortæller hun.

»Jeg havde svært ved at følge med på studiet, og det skammede jeg mig over, og så begyndte tvangsoverspisningen også at fylde mere. Jeg følte mig utilstrækkelig ét sted, og så smittede det til et andet,« siger hun.

Midt i sygemeldingen bestilte hun spontant en rejse til Bali. Planen var at dyrke yoga, meditere og få det bedre.

»Men på yogastedet var der ingen, der gad snakke med mig. Så jeg endte med at tage videre ud på en ø, hvor jeg drak mig pissefuld og gjorde præcis, som det passede mig. Dér synes folk, at jeg var god nok, som jeg var. Det fik mig til at vågne op og tænke: »Det behøver ikke at være sådan her«,« siger hun.

Da hun kom tilbage til Danmark, var Katrine Gisiger sikker: Hun have fået nok – og delte sin historie.