»Jeg håber ikke, at København kun ender som en by for dem med penge og høj uddannelse.«

Sociolog og boligforsker Rikke Skovgaard Nielsen har i tre år forsket i et af Københavns mest mangfoldige områder, Bispebjerg. Hun ser et København, hvor mangfoldigheden er under pres, og hvor det velholdte og dyre breder sig.

Byforsker Rikke Skovgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Det tog nok lidt overhånd med Vesterbro, siger hun. Med cafeerne, de smarte butikker og altanerne, der fik arbejderklassen til at sive ud og i stedet fik hipsterne sluset ind. Andre dele af København er også blevet ramt af den. Den ensartede pænhed. Men herude ved Nørrebro Station, hvorfra bydelen Bispebjerg spreder sig gennem Nordvests etniske kvarter og lejlighederne og ud til de pæne villaer ved mosen, er der stadig noget tilbage af den mangfoldighed i gadebilledet, som er gået hen og blevet en ny opgave for København. Sådan lyder konklusionen fra boligforsker Rikke Skovgaard Nielsen.

»Nordvest bliver især brandet som et mangfoldigt område, og det gør det attraktivt. Men på sigt kan den proces være med til at ødelægge det oprindelige. Vi taler om, at man skal gøre boligerne bedre og opgradere områder. Men vi ignorer, at der er nogle mennesker, der ryger ud. Vi laver al den her positive branding, men det har konsekvenser. Dem på Vesterbro flyttede videre ud i Sydhavn, men nu er Sydhavn også ved at gennemgå en forandring – så hvor skal de flytte hen nu?«

Forskeren fra Aalborg Universitet er taget på gåtur med Berlingske for at vise os rundt i bydelen, hvor der i én pærevælling bor både studerende, børnefamilier, folk på overførselsindkomst, mennesker med anden etnisk herkomst og dem med gode uddannelser. Et billede af Danmark på godt og ondt, der lever side om side.

Vi står moskeen på Stærevej. Lige ved siden af den glitrende mosaik er der gamle baggårdshuse, tomme grunde og lagerbygninger. Nogle vil kalde det for rodet. For andre er det en gylden mulighed, der snart er ved at uddø i København.

Bispebjerg er et af de mest mangfoldige steder i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

»Vi har talt med nogle iværksættere, der kommer ind i et område, som er billigt lige nu. Men de er selv medvirkende til at skubbe udviklingen den vej, hvor priserne så vil stige. Man kan godt se, at investorer begynder at købe op herude i håbet om, at den proces sker. Mens andre håber på det modsatte. Sådanne hjørner af byen bliver sat under pres, fordi de pludselig bliver attraktive grunde. Jeg tror ikke, at vi får et ensartet København, hvor den pæne stil fra Østerbro bare breder sig. Men det bliver givetvis mere velholdt her og det vil kræve flere penge at bo her.«

Byforsker Rikke Skovgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Hvem er København ved at blive en by for? Hvis man sammenligner med, hvilken by det var tilbage i 80erne, er hovedstaden i dag i højere grad blevet en by for eliten, lyder det fra Rikke Skovgaard Nielsen.

»Det er jo fint i den forstand, at det ville da være mærkeligt, hvis hovedstaden for landet ikke var velholdt og var et ordentligt sted at bo. Turisterne skal jo komme. Men jeg håber ikke, at København kun ender som en by for dem med penge og høj uddannelse. Jeg tror i den sammenhæng, at det kan redde Bispebjerg, at man har så mange almene boliger herude. De tilbyder billigere boliger, som flere har mulighed for at bo i og som derfor kan være med til at fastholde mangfoldigheden.«

På hjørnet af Frederikssundsvej og Frederiksborgvej er der udsigt til etageejendomme. Nogle af dem har allerede fået en pænere facade. Ligesom at de første kaffebarer er flyttet ind. De første tegn på, at bydelen forandrer sig. Når Rikke Skovgaard Nielsen har interviewet beboere fra Bispebjerg om, hvad de tænker om den mangfoldighed de møder på gaden og på papiret er en del af, går én ting igen. De socialt stærke i området er faktisk ikke i berøring med dem længere nede af samfundsstigen.

»Dykker man ned i det, er de socialt stærke herude virkelig positive, men de møder det faktisk ikke rigtigt. Det er sådan lidt nice to have. Det kan næsten være sådan et badge, man tager på: Se, jeg bor i Nordvest – jeg kan godt lide mangfoldighed. Flere af dem har nærmest sådan en aha-oplevelse, mens vi interviewer dem. Jo mere de taler om det, desto mere går det op for dem, at de ikke møder de andre i hverdagen. De har ikke noget at gøre med dem på den anden side af vejen.«

Et af Bispebjergs nyere byggerier er Emaljehaven. Bag ved den gamle emaljefabrik har man lige før finanskrisen bygget lejligheder. Da vi står midt i den åbne gård, begynder Rikke Skovgaard Nielsen at pege rundt. Der ligger ejerlejlighederne. Der ligger de almene boliger. Der ligger andelsforeningen. Selvom man her har forsøgt at blande boligformerne, er det ikke ensbetydende med, at fællesskabet opstår, bare fordi folk siger hej til hinanden på stien. Det viser hendes forskning.

Foto: Ida Marie Odgaard.

»Mangfoldighed giver en rigtig god grobund og giver en tolerance, men det får det ikke til at vokse af sig selv. Nogle af danskerne opfatter eksempelvis indvandrerne som en trussel mod deres velfærd. Så man skal arbejde med at få Bente til at forstå Muhammed - at de kender hinanden og at Bente kan forstå, at når Muhammed og de andre drenge hænger ud på gaden, er det ikke, fordi de vil lave ballade, men fordi de ikke har andre steder at opholde sig.«

Hvorfor er fællesskabet egentlig så vigtigt? Kan man ikke lade folk leve deres private liv hver for sig og lade dem med penge bo i Nordhavn og dem med mindre i Sydhavn?

»Jo, det kunne man godt sige. Men man taler om fra politikernes side, at man gerne vil have en stærk, social sammenhængskraft. At vi som ressourcestærke medlemmer af samfundet også gør en indsats overfor Muhammed herude eller Arne nede i Sydhavn. Når der bliver skabt forståelse, bliver det også sværere at skabe fjendebilleder så som at Mjølnerparken er et helt forfærdeligt sted,« siger hun.

Det der har vist sig at fungere godt i forhold til at skabe en positiv mangfoldighed i Bispebjerg, er folkeskolen. De børn, der vokser op med en mangfoldighed i klasseværelserne, udtrykker også den højeste grad af tolerance, forståelse og accept. Men det er en fortsat udfordring at få alle børn ind i den og sikre den lige deltagelse.

»En anden udfordring handler om, at de positive holdninger til mangfoldighed skal transformeres til møder og forbindelser. Holdning skal lede til handling. Endeligt er der et større samfundsmæssigt perspektiv, der handler om, at langt fra alle får del i væksten på boligmarkedet. I et område som Bispebjerg kan stigende boligpriser føre til et opsplittet område af dyre ejer- og andelsboliger overfor de billigere almene boliger. For stor ulighed øger risikoen for konflikter,« siger Rikke Skovgaard Nielsen.

Byforsker Rikke Skovgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Da dem med penge begyndte at flytte ud i forstæderne i løbet af 60erne, blev København en by for problemerne. Siden 80erne har man arbejdet på at få middelklassen tilbage til hovedstaden. I dag er det lykkedes at få børnefamilierne til at blive boende. Nu er der en overvægt af socialt stærke mange steder i byen. Skraldemanden og kontanthjælpsmodtageren kan stadig godt bo i Bispebjerg. Men det er et spørgsmål om tid, før de rykker ud, mener Rikke Skovgaard Nielsen.

»De nye almene boliger er stadigvæk dyre lejemål. Der kan hverken de socialt udsatte eller arbejderne være med. Hele Vestegnen kommer sikkert endnu mere under pres. Hvidovre er også ved at blive attraktivt for villaejere. Dem med mere almindelige indkomster vil blive nødsaget til at rykke længere uden for byen,« siger hun.

Børnefamilierne vil hellere blive boende på små kvadratmeter end at flytte væk byens tillokkende levende liv. Men ifølge Rikke Skovgaard Nielsen matcher byens boliger på mange måder ikke den nye virkelighed.

»Den helt store udfordringen er helt klart at skabe nogle billige boliger. De nye almene boliger er stadigvæk for dyre. Man kan godt diskutere, om det er mere for syns skyld, at man bygger dem. Alle vil jo gerne have, at boligerne bliver bedre, men hvis de bliver alt for dyre, hvem hjælper man så i virkeligheden? Sådan noget som altaner rundt omkring er også med til at presse priserne op. Ingen har jo lyst til at sige, at det er godt med nedslidte boliger, men renoveringen har konsekvenser for byens borgere og deres muligheder for at have et helt liv i byen,« siger hun.

Vi er nået hen til kanten af villakvartererne i Bispebjerg. Her hvor man skal tjene gode penge for at kunne bo og hvor priserne er steget så meget, at mange af villaerne er blevet splittet op i to lejligheder, fordi få har råd til et helt hus. Rikke Skovgaard Nielsen har sat sig på bænken ved det almene boligbyggeri, der ligger lige overfor Bispebjerg Kirkegårds gule mure.

»Man kan sætte pæne ord på det med blandet beboersammensætning, renovering og lækre byområder, men man tvinger nogen til at forlade byen. Man rev baghuse ned på Vesterbro og slog lejligheder sammen, og de beboere fandt jo ikke nødvendigvis et nyt sted at bo i bydelen. Der er nogen, der taber i det her. I sidste ende er det en politisk beslutning  om København også skal være en by for de socialt udsatte? Om de bliver skubbet ud – og skal de kommende generationer af socialt udsatte have lov til at bo her?«