»Jeg følte mig som landsbyskøgen«

Emma Holten blev offer for hævnporno i 2011, da hendes nøgenbilleder blev spredt på internettet. I dag er hun en af de største stemmer i diskussionen om, hvorvidt kvinder selv har et ansvar, når billeder bliver lækket.

Emma Holten er blevet en af de fremmeste debattører om hævnporno, efter at hun selv er blevet udsat for fænomenet. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Læs mere
Fold sammen

Emma Holtens e-mail blev hacket i 2011, og en stak nøgenbilleder samt hendes kontaktoplysninger blev delt på internettet. Billederne havde hun taget flere år tidligere og sendt til en ekskæreste, hvorefter de var blevet glemt i udbakken. Indtil den dag for fire år siden da de første beskeder tikkede ind fra brugere af hævnporno-hjemmesider.

»Bitch! Jeg har dine nøgenbilleder, hvis du ikke kontakter mig, eller hvis du melder mig, vil jeg dele dem og ødelægge dit fucking liv,« skrev én af de mange både danske og udenlandske mænd til Emma Holten.

»Jeg deler dine billeder, hvis du ikke har sex med mig,« skrev en anden.

Oven i de grove beskeder og skammen over at være blottet oplevede den i dag 23-årige kvinde at få skæve blikke fra både mænd og kvinder, og »du kunne jo bare have ladet være med at tage nøgenbilleder«-belæringerne.

»Du møder ikke en støttende verden, efter det er sket. Du møder en verden, der stiller spørgsmål ved dig og din adfærd i stedet for at stille spørgsmål ved de mennesker, der gør noget, som er ulovligt og moralsk forkasteligt,« siger Emma Holten.

I 2014 dukkede ti nye nøgenbilleder op af den unge kvinde på nettet. Men denne gang skyllede magtesløshed og skam ikke ind over hende. Billederne blev publiceret i onlinemagasinet Friktion, hvor den 23-årige selv er redaktør, og det satte to streger under afskeden med offerrollen og hendes ret til at være nøgen på et billede, uden at det skulle misbruges på nettet.

»Men den måde, vi taler om hævnporno på, gør, at vi forventer, det er min skyld, og der er en nysgerrighed efter at se billederne, som er vigtigere end min ret til privatliv og min ret til ikke at blive blufærdighedskrænket,« siger Emma Holten.

Den tanke er naiv, mener sognepræst og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen.

»Man kan ikke i den totale rettigheds-feminismes navn læne sig tilbage og sige: »jeg har ret til at gøre, hvad jeg vil, for sådan må det være at være en fri kvinde i et frit samfund,«,« siger hun.

Debattøren betoner, at man som kvinde tværtimod må forvente, at den slags kan ske, fordi mennesket har mange »dystre kræfter« i sig. »Når man lægger et billede af sig selv i nøgen tilstand ud i et rum, som man i sidste ende ikke har nogen kontrol over, har man taget et skridt, som er forbundet med stor risiko. Og fordi man ved, det er forbundet med risiko, har man automatisk også et stort ansvar for, at man selv helt frivilligt vælger at gøre det,« siger hun.

Smil, du er pornomodel

Hævnporno dukkede for alvor op i 2010, da internetbrugere for første gang kunne klikke sig ind på den amerikanske hjemmeside www.IsAnyoneUp.com. Det var en pornoside, men mændene og kvinderne på billederne og videoerne var ikke pornostjerner eller frivillige amatører: De var der mod deres vilje, sendt ind af ekskærester eller lækket af hackere. På kort tid havde hjemmesiden op mod 30 millioner brugere om måneden, der klikkede ind for at se den seneste specialvare i det virtuelle sexunivers; hævnporno.

For Emma Holten er der ingen tvivl om, at hævnporno er et seksuelt overgreb.

»Følelsen af skam over, at man er havnet i den situation og har tabt kontrollen, gør, at man føler sig ulækker og pinlig – selv om det ikke burde være sådan – det har meget tilfælles med det, voldtægtsofre føler,« siger den 23-årige kvinde, der siden er blevet kontaktet af ofre for fysiske overgreb, fordi de genkender hendes oplevelse.

Hævnporno blev først kendt i den brede befolkning i august 2014, da hackere lagde knap 500 nøgenbilleder af kvindelige berømtheder ud på den berygtede hjemmeside 4Chan. Oscar-vinderen og superstjernen 24-årige Jennifer Lawrence er blandt de kendte, der blev hacket.

»Enhver, der så på de billeder, har foreviget et seksuelt overgreb. De bør skamme sig,« udtalte hun i et interview med det amerikanske magasin Vanity Fair i 2014.

I oktober 2014 kom det frem, at hackere havde fået adgang til 200.000 intime billeder af mindreårige og unge piger – heraf mange danske piger. Billederne var sendt via telefon-appen Snapchat, hvor brugere kan sende billeder, som forsvinder efter højst ti sekunder. De 200.000 billeder var dog ikke forsvundet, men gemt i et andet program kaldet Snapsave. Senest har den såkaldte »Viborg-mappe«, der også indholder intime billeder af piger helt ned i 13-års-alderen, været omtalt overalt i de danske medier.

Gamle dyder er genopstået

Det er ofte på amerikanske hævnporno-sider, kvinders nøgenbilleder dukker op. Og det er netop fra USA, vi har overtaget puritanisme og skam over nøgenbillederne, mener Emma Holten. Hun ser puritanismen som en af slagsiderne ved nettets udbredelse. »Der er et potentiale for lynchning. Da jeg oplevede det, føltes det som en landsby, hvor jeg blev udstillet som landsbyskøgen,« siger hun.

I klassikeren »Det flammende bogstav«, der finder sted i det 17. århundredes puritanske Boston, er hovedpersonen, Hester Prynne, ydmyget for at være promiskuøs. Følelsen af at blive hængt ud som udsvævende kvinde er altså ikke ny, og Emma Holten mærker samfundets tendens til at se ned på ofre, der står frem efter et overgreb.

»Vi kvinder har også et kæmpe ansvar. Shaming (at få nogen til at føle skyld, red.) af kvinders seksualitet er ikke noget, der er isoleret til mænd. Jeg mærker også, at mange kvinder har behov for at tage afstand til kvinder, der er blevet seksuelt misbrugt, eller kvinder, der har været udsat for marginalisering, fordi de er kvinder,« siger Emma Holten, der stadig må leve med krænkelser, trusler og dumsmarte kommentarer.

Det stopper ikke, når hun slukker computerskærmen. Selv på  en arbejdsplads har hun oplevet, at en ukendt kollega kom med et fjoget smil og kommenterede billederne og »hendes store aktivitet« på pornosiderne.

Men til forskel fra de første beskeder i 2011 gør det nu blot Emma Holten mere målrettet i kampen for kvinders rettigheder.